Annonce

Annonce

Svar: Kaster med maden - 20 mdr.


10. november 2023

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret, når du oplever, at din datter kaster mere med maden, end der kommer i maven - og du har naturligvis ret i, at da hun er en fysisk lille pige, så skal hun naturligvis have mad nok, og det er bestemt heller ikke hensigtsmæssigt, hvis hun går sulten i seng.

Der er flere ting, man kan gøre, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på hendes spisetider og indtag af mad hele dagen igennem. Det er vigtigt, at I forsøger at have en nogelunde fast rytme, fordi det vil påvirke hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for sult/mæthed. Det har altså betydning for, at hun rent faktisk føler sig sulten, når I sætter jer til bordet.

Du skal også være opmærksom på hendes mellemmåltider. Det er vigtigt, at hun får 3 hovedmåltider dagligt - morgenmad, frokost og aftensmad. Men derudover har hun brug for mellemmåltider formiddag, eftermiddag - og faktisk også et godnatmåltid, før hun bliver lagt i seng. Mellemmåltiderne skal være sunde og nærende, det kan f.eks. være lidt fuldkornsbrød, lidt grøntsager og frugt, det kan også være lidt yoghurt, ost, æg osv. men det kan faktisk også være f.eks. en frikadelle, lidt kylling eller lignende rester fra aftensmaden. Du kan med fordel bruge netop rester fra aftensmaden til frokost, eller når I kommer hjem fra dagpleje eller vuggestue om eftermiddagen:)

Et godnatmåltid er vigtigt, fordi det netop er med til at sikre, at hun ikke går sulten i seng og vågner om natten, fordi hun mangler mad i maven. Det kan også være rester fra aftensmaden, eller det kan f.eks. være en grød eller en portion havregryn med mælk. Godnatmåltidet bør serveres adskilt fra aftensmaden, så hun ikke lærer, at hun kan afvise din aftensmad og få et godnatmåltid i stedet. Det vil sige, at I om aftenen f.eks. kan have en rytme, der ser således ud:

Aften 18: Spiser aftensmad. Almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, pasta, grøntsager, bønner, linser sovs.. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt massage og gøres klar til natten.

Ca. 19.15, tilbydes hun et godnatmåltid, vand eller letmælk af kop, og får derefter børstet træner.

Puttes derefter til natten f.eks. ca. 19.30. Puttes med bamse, putteklud, godnathistorie, godnatsang eller lignende.

Hvis hun vågner i løbet af natten, kan hun tilbydes små slurke vand, men som udgangspunkt skal hendes behov for væske dækkes i løbet af dag og aften:)

Det er helt naturligt, at hun i en alder af 20 måneder afprøver, hvordan du reagerer på det hun gør - f.eks. når I sidder ved spisebordet. Det er her vigtigt, at du ...


Annonce

... ikke siger for meget "nej", men i stedet forsøger at holde fokus på det, som du gerne vil lære hende, og det du ønsker, at hun skal gøre. Det vil sige have fokus på maden, og det at spise, så du f.eks. siger "ind i munden skat, ind i munden", "må mor smage din mad?", "vil du smage mors mad?", "se her, der er dejlig pasta... mmm smager godt" osv. Så du på den måde motiverer hende til at spise i stedet for at kaste med maden.

Du skal også være opmærksom på, om hun leger med maden og kaster med maden, fordi hun er igang med at undersøge, hvordan maden føles, ser ud, høres... Hvis hun f.eks. banker tallerken i bordet eller skubber tallerkenen ud over bordkanten med et ordentligt brag, så kan det være fordi, hun gerne vil lege med lyd. Hvis hun hælder indholdet af glasset op i tallerkenen eller kommer maden op i glasset, så kan det være fordi hun er igang med at undersøge, hvordan dette fungerer. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at stimulere dette uden for middagsbordet. Så du f.eks. giver hende et hammerbræt, som hun kan lave lyd med, måske nogle små musikinstrumenter og lignende. Ligesom det vil være rigtig godt at lade hende lege med vand, bøtter, en lille vandkande - f.eks. i badet eller i haven. Hvis hun får stimuleret disse sanser uden for middagbordet, så er der større sandsynlighed for, at hun ikke behøver afprøve dem helt så meget under måltidet.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er også vigtigt, at du inddrager hende i måltidet. Hun kan f.eks. godt være med til at dække bord, og du kan give hende en tallerken ad gangen, en kop, en gaffel osv. som hun selv kan bære hen på bordet. Jeg ved naturligt ikke, hvilken højstol du har, men hun kan sandsynligvis godt selv klatre op på sin højstol nu og selv sætte sig parat ved bordet. Hun kan også begynde at hælde med en lille kande og selv hælde vand i sit glas osv. Hun er i gang med at udvikle mere og mere selvstændighed og egen vilje, og det er vigtigt, at du anerkender dette, da det også vil være med til at gøre, at hun har lyst til at sidde mere med ved bordet og deltage aktivt i måltiderne:)

Når hun kaster med maden, og når du nogle gange fjerner hendes tallerken, og hun så begynder at kaste med glas, bestik osv. i stedet, så lyder det umiddelbart som om, at hun bliver frustreret, og at hun ikke helt føler sig forstået. Prøv at medtænke, hvad der ligger bag hendes handlinger, for det handler højst sandsynligt ikke om, at hun ikke kan lide maden eller ikke vil spise, men lyder mere som udtryk for spirende selvstændighed. Det kunne godt lyde som om, at hun ved at føle sig inddraget måske vil kunne finde lidt mere ro og måske vil kunne lytte lidt mere til dig også:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Børnehave og meget bestemt 3-årig

Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...

Læs hele brevet og Helens svar


2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til

Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...

Læs hele brevet og Helens svar


2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Sut afvænning

Hej Helen. Vi har store problemer med sutten har hjemme og håber du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce