Svar: Maveproblemer om natten
Kære S
Først - stort til lykke med den lille pige, og dernæst velkommen til :) Tak for dit brev.
Når jeg læser din beskrivelse af, hvordan din datters afføringsmønster er blevet mindre hyppigt, at hun græder og klynker mere, og at hun er begyndt at melde sig hyppigere ved brystet og også er vågen i længere tid af gangen, så tænker jeg umiddelbart, at det lyder som om, at hun skal have lidt mere mad eller måske snarere lidt mere mættende mælk i maven.
Det lyder som om, at amningen fungerer, og det er ikke fordi, du nu skal begynde at give hende flaske, men det handler måske mere om, at du lige nu skal forsøge at være lidt ekstra opmærksom på jeres ammerutine:)
Det er sådan, at din mælk består af flere dele. Den første del af mælken er vandholdig, og det betyder, at denne mælk er rigtigt god til at slukke tørsten. Den næste del er barnets egentlige mad, og til sidst i brystet kommer den fede mælk.
Når man skal etablere en amning, så er det vigtigt, at man lægger barnet til begge bryster, for at stimulere til lige meget mælk på begge sider. Men når mælken først er løbet til, så er det vigtigt, at man ammer fra ét bryst af gangen. På den måde så hjælper man barnet med at "tømme" brystet, så barnet får den federe mælk med ud. I princippet kan man ikke "tømme" et bryst, det er forkert at sige, for når barnet dier, så vil der naturligt blive produceret mælk, og brystet tømmes aldrig helt. Men du skal kunne fornemme, at dit bryst bliver lettere, blødere og mere eftergiveligt, når din datter har spist af det bryst - i modsætning til det bryst, som hun ikke har spist af endnu.
Det er altid svært at vide, hvor lang tid en amning varer, for det kan variere meget, og der er store individuelle forskelle. Men, det er vigtigt, at din datter dier så længe fra et bryst som muligt, før du skifter hende over til modsatte bryst. Hvis vi siger, at hun f.eks. kan spise i 20 minutter, så er det bedre, at hun spiser 17 minutter på det ene bryst og 3 minutter på modsatte bryst, end at hun spiser f.eks. 10 minutter på hvert bryst. Hvis hun spiser f.eks. 10 minutter på hvert bryst, så vil hun få mere af den vandholdige mælk og det giver hende ekstra uro i maven og mavekneb. Hvis hun spiser så længe på brystet, at hun får mere af den fede mælk, så vil hun have mere ro i maven, og hun vil ofte også sove længere tid ad gangen.
Du fortæller, at du om dagen lægger hende til i forskellige ammestillinger, og det er super godt. Det vil være med til at stimulere brystet ekstra meget, og det vil samtidig hjælpe hende med at få "tømt" brystet bedre. Jeg kan dog ikke helt ud af dit brev tyde, hvordan du gør, og måske gør du det allerede, men - jeg vil anbefale dig, at du f.eks. starter med at lægge hende til i den traditionelle stilling, og når hun så har spist godt og længe der, så tager du hende op, bøvser hende af, og så lægger du hende til samme bryst, men nu i tvillingestillingen, for på den måde at få hende til at spise samme bryst i bund. Derefter kan I lege, pludre, tumle, øve mavetid osv.
Og før hun så skal sove, så tilbyder du hende modsatte bryst, hvor du så lader hende spise, det hun vil, og derefter putter du hende. Når hun så vågner næste gang, så starter du på det bryst, hvor hun sluttede sidst, hjælper hende med at spise godt i bund på den side, og herefter leger I, pludrer I osv. og så tilbyder du modsatte bryst, før næste lur. På dem måde hjælper du hende både med at "tømme" et bryst af gangen, og du får samtidig stimuleret begge bryster hyppigt, så din mælkeproduktion naturligt holdes godt igang.
Det kan nemlig også spille ind, at hun måske fysisk er ved at være så stor nu, at hun sandsynligvis har brug for at få din mælkeproduktion sat lidt op, og netop hyppig amning øger mælkemængden:) Børn vil naturligt have perioder, hvor de søger brystet hyppigere, fordi mælkeproduktionen på den måde indstiller sig efter deres behov.
Hvis du oplever, at din mælk generelt flyder let, og din nedløbsrefleks er så hurtig, at hun kan have svært ved at følge med, så kan det også gøre, at hun i forbindelse med amning kommer til at sluge lidt ekstra luft. Også her kan ...
... forskellige ammestillinger hjælpe, og det kan f.eks. være en god idé at bruge det, som kaldes "laid-back" eller tilbagelænet ammestilling. Det vil sige, hvor du sidder tilbagelænet og har din datter liggende mave mod mave med dig, imens du støtter hende under fødderne og lader hende die halvsiddende/halvt liggende på maven.
Det er meget fint, at du om natten bruger den liggende ammestilling, det vil også stimulere dit bryst godt, og det vil give dig mulighed for at slappe af og få sovet lidt mere, så det må du meget gerne fortsætte med:)
Det er normalt, hvis hun om aftenen dier meget hyppigt. Om aftenen er din mælk mere koncentreret og ved at die hyppigt, så får hun flere små mængder koncentreret mælk, som således mætter hende, og som kan gøre, at hun sover bedre og mere sammenhængende om natten. Om aftenen kan det derfor nogle gange godt være nødvendigt at amme lidt fra det ene bryst og lidt fra det andet (ingen regler uden undtagelse:))
Hun kan godt gylpe mere, hvis hun har lidt problemer med forstoppelse. Hun kan dog også gylpe mere, hvis hun lige nu er igang med at øge din mælkeproduktion og derfor pludselig får lidt mere mælk, end hun måske lige plejer:)
Det er sjældent at børn, der ammes fuldt, får forstoppelse. Men der kan godt gå flere dage imellem deres afføringer. Nogle børn absorberer al mælken, så der ikke er ret mange affaldsstoffer, der kan komme ud som afføring, og derfor vil nogle børn godt kunne have 7-10 dage mellem deres afføringer, nogle gange op til 14 dage, når de ammes fuldt.
Du nævner d-vitamin, og det kan også spille ind. I hvert fald oplever nogle forældre, at deres børn får problemer med maven af forskellige d-dråber. I følge Sundhedsstyrelsen er der dog ikke nogen videnskabelige studier, der belyser en sammenhæng mellem d-dråber og mavekneb hos børn. Ikke desto mindre, sker der jo ikke noget ved, at du forsøger med en anden type. Hvis den type, I bruger nu, er opslæmmet i solsikkeolie, så kan I f.eks. forsøge med en type opløst i kokosolie... Kombination med mælkesyrebakterier er også en mulighed, men det har I jo forsøgt uden succes.
Du nævner også sutten, og her skal du naturligvis være opmærksom på, hvor meget du bruger sutten og hvornår. Hun må meget gerne få en sut, for det at sutte kan give ro i maven. Det sætter også gang i tarmbevægelserne og hjælpe både mælk og luft igennem systemet, uden at der kommer yderligere mælk derned. Men, det er vigtigt, at sutten gives, når du er sikker på, at hun er fyldt op med mælk. Det vil sige, når hun er ammet rigtig godt og lige før putning. Sutten er god, når hun skal hjælpes med at overgive sig til søvnen, og den må gerne indgå som del af hendes putteritual.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sutten bør dog ikke bruges, hvis hun er ked af det, når hun vågner vågner op og er sulten, men lige skal skiftes før hun er klar. Sutten bør ikke bruges til at holde hende hen, da hun så kan bruge kræfter på sutten, hvilket kan gøre, at hun så ikke dier tilstrækkeligt ved brystet, når hun efterfølgende lægges til.
Det er også vigtigt, at du er opmærksom på at få hende bøvset godt af. Jo mere luft, der kan komme ud som en bøvs, jo mindre luft skal igennem mave- og tarmsystem, og jo mere hun bøvser, jo mindre vil hun derfor ofte prutte. Det kan derfor også give ro i maven, hvis du kan få hende til at bøvse. Det kan dog være svært, så du må forsøge dig frem med forskellige teknikker for at se, hvad der hjælper hende bedst.
Derudover, er det en rigtig god idé, hvis du kan hjælpe hende med at komme af med luft og afføring ved at cykle med hendes ben, strække og bøje hendes ben opad, presse hende under fødderne, give hende lidt mavemassage osv.
Hun må også meget gerne ligge på maven f.eks. hen over dine lår eller hen over ammepuden, eller du kan bære hende på maven på din underarm, når du går rundt med hende - det kan også gøre, at hun slapper af i maven, så luften bedre kan komme ud.
Et lunt bad kan også have effekt på maven og få maven til at slappe af:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie det næste stykke tid:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.