Svar: Natble - 4 år, 7 mdr.
Kære L.
Tak for dit brev :)
Det er meget vigtigt, at I lader jeres dreng bibeholde sin natble. Det er helt normalt, at børn bliver renlige om dagen, før de bliver det om natten - og når børn tisser i sengen om natten, så skyldes det biologiske faktorer, som man ikke selv kan styre.
Man taler først om sengevædning - også kaldet enuresis nocturna eller ufrivillig natlig vandladning - hvis barnet efter 5 års alderen stadig tisser i sengen om natten, og undersøgelser viser, at op mod 70% af alle sengevæddere stopper med at tisse i sengen, før de fylder 7 år.
Der findes to typer af sengevædning:
Primær enuresis, som er det mest almindelige, og som er, når et barn aldrig har været tør om natten.
Og sekundær enuresis, som er den betegnelse, man bruger, hvis barnet efter en længere periode har været tør om natten, men pludselig begynder at tisse i sengen igen.
Og så er der især 3 årsager til sengevædning:
- Mangel på hormoner. Når vi sover, så udskiller hjernen "anti-diuretisk hormon (ADH)" som er det hormon, der nedsætter vores urinproduktion om natten. Det er det hormon, som gør, at vi kan holde os. Men rigtig mange børn er lang tid om at udskille dette hormon, og derfor kan de ikke holde sig.
- En u-udviklet blære. Nogle børn har en blære, som ikke kan rumme den mængde urin, som man normalt ville forvente i forhold til deres alder - og blæren kan derfor ikke rumme den mængde urin, som produceres om natten - derfor løber blæren over. Af og til reagerer hjernen ikke på signalet fra blæren om, at den er fuld, og barnet bliver derfor ikke vækket og kan ikke gå på toilettet, og så tisser barnet i sengen. Det skyldes altså en ubalance mellem den mængde urin, som barnet producerer om natten, og hvor meget blæren kan rumme, og også hvorvidt hjernen sender signaler om at vågne, når blæren er ...
... fuld.
- Arvelighed. Hvis mor eller far har været sengevæddere, så er der større sandsynlighed for, at barnet også bliver det. Hvis én af forældrene har været det, er sandsynligheden ca. 40%, hvis begge forældrene har været det, er sandsynligheden ca. 70%.
Det er vigtigt at vide, at der således er tale om et fysisk problem, og at det at tisse i sengen om natten ikke skyldes hverken psykiske problemer, skilsmisse, nye søskende eller lignende ændringer i barnets liv. Det ses også hyppigere hos drenge end hos piger, sandsynligvis fordi piger udvikler blærekontrol, lidt før drenge typisk gør.
Det er meget vigtigt, at I taler med jeres dreng om, at det er helt normalt at tisse i sengen om natten, og at han på sigt vil lære at holde sig, når han sover. Det er vigtigt, at I giver ham ble på, så han ikke ligger og sejler i sengen, men føler sig tør og stadig kan sove godt. I kan købe Dry Nites bleer til ham og vise ham, at de faktisk findes til meget store børn, og han er bestemt ikke den eneste!

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig fint, at han har sagt, at han efter sin 5. års fødselsdag ikke vil bruge ble mere, men det er ikke sikkert, at det kan lykkes lige der, og det er godt at give ham lidt tid. Det er også bedre, at han har ble på om natten og hvis han nogle gange så begynder at kunne vågne med en tør ble, så er det jo en succes. En våd seng er altid et nederlag, en våd ble skifter man bare.
Hvis han stadig tisser i sengen, når han bliver ca 5.5 år, så vil det være fint, at I kontakter jeres læge og taler med lægen om, hvorvidt det vil være relevant at behandle ham. Man kan behandle med forskellige ting - f.eks. medicinsk, hvor man giver ham det hormon, som han måske ikke selv er i stand til at danne.
I kan evt læse bogen "Magnus tisser i sengen" af Ulrik T. Skafte.
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder