Brev:
Vågner hver nat, siger ikke ord
Hej Helen
Så har vi lige lidt problemer igen. Vores søn sover stadig ikke natten igennem, han er vågen mellem to og ti gange HVER nat. Ved snart ikke, hvad vi skal gøre. Jeg er træt og synes, det er rigtig hårdt, efter jeg er startet på arbejde igen efter barsel.
Når han skal puttes om aftenen, kan vi se på ham, at han er møg træt, men alligevel vil han ikke sove. Inden han bliver lagt, bærer vi ham, mens vi går rundt på hans værelse, mens vi spiller musik (som han elsker og som regel falder til ro af) og synger en sang for ham. Han karter rundt med hovedet, vil bide og alt andet end sove. Det tager mellem en halv og to timer, til han sover. Når vi så lægger ham i sin seng, kan han godt ligge lidt alene og kramme sin bamse og sådan, men der går ikke lang tid, før han bliver gal.
Vi må ind til ham mange gange, før han sover. Når han så endelig er faldet i søvn, går der 30-45 minutter, før han vågner første gang. Som regel vil han op, hvilket du også har sagt er ok. Han bliver kun tilbudt vand om natten, men kan han vågne ”bare” for at vil have vand? Nogen gange når han vågner, skal han bare op og mærke, at vi er der, og så sover han relativt hurtigt igen. Men andre gange er han lysvågen, og det er svært at få ham til at sove igen. Det er hårdt!
Han vågner hver dag mellem kl. 6 ...
... og 7, så det er jo helt fint. Hvornår burde en dreng på hans alder komme i seng? I løbet af dagen sover han normalt kun middagslur, hvor han tager alt fra tre kvarter til tre timer, afhængig af hvordan han har sovet om natten. Han får kun formiddagslur, hvis han er rigtig træt. Det går fint i dagplejen. Han græd de første to måneder ved aflevering, men blev hurtigt glad, og nu kører det fint. Han er glad for at være der og lege med de andre børn, men det er som om, han ikke bliver mere træt af det. Han spiser fint og meget i løbet af dagen. Han er ikke kræsen, spiser alt og får dagligt 5-6 måltider.
En anden ting er, at han stadig ikke siger rigtige ord. Han kan sige ”hej”, men det er vidst mest ubevidst. Han siger dog en masse lyde og ord som nan, daj, oj, ej og sådan. Skal vi være bekymret?
Han går heller ikke stabilt alene endnu. Han kan godt gå 4-5 skridt alene, hvis vi opfordrer ham og tager imod ham med åbne arme, men ellers ikke. Han begyndte først at kravle rigtigt, da han var knap et år. Han blev født tre uger for tidligt og havde gulsot, så vi lå to uger på neo. Kan det have en betydning for hans udvikling? Det har jeg nemlig hørt, men er lidt i tvivl. Har du ellers gode råd til, hvad vi kan gøre?
Håber, du kan hjælpe os lidt videre.
Med venlig hilsen
De trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder