Annonce

Annonce

Svar: Min min min


24. juli 2008

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Christian

Når børn er omkring 2 år, så skal de til at forholde sig til hvem de selv er og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", viser at jeres datter er igang med at blive bevidst om hvem hun selv er.

Det er således helt normalt det I oplever og hendes selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Hun har brug for ros, det gør hende stolt og glad og når hun bliver irettesat så bliver hun naturligt ked af det, det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Hun er med den alder hun har nu meget følsom og meget sårbar overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør.

Det er derfor ikke pinligt at hun siger "min min min", det er en helt naturlig del af hendes udvikling og det er meget vigtigt at I forsøge at støtte hendes selvbillede ved at vise hende kærlighed, accept og opmuntre og støtte. Man må gerne udfordre barnet og stille krav til det, men det er vigtigt at man forsøger at undgå at barnet får nederlag.

Jeres datter har naturligt svært ved at forstå forskellen på dit og mit, forskellen på at eje og at låne og det skal hun naturligvis lære. Fuldstændig ligesom hun skal lære at give plads til andre, vente på at det bliver hendes tur til at prøve at gynge osv. og det er naturligvis ikke uden frustration, når hun oplever at det hun gerne vil ikke altid kan lade sig gøre. Frustration hører alderen til og jeres datter skal også lære at tackle frustrationen.

Hun skal også lære empati, hun skal lære, hvad det hun gør, gør ved andre. Hun skal lære at se, når andre bliver kede af det, når andre bliver vrede, hun skal lære hvad det er at trøste, hvordan man kan gøre andre glade. Det er altsammen en proces og en udvikling som starter nu og som I skal støtte hende i.

Det er altså helt naturligt at hun tror at alt legetøj er hendes, "det er min", hører med til hendes opfattelse af sig selv. Og her skal I forklare ...


Annonce

... hende, præcis som I gør, at noget kun er til låns og at andre også godt kan låne noget af hendes.

Det er fint at lade hende have visse ting for sig selv, de ting, som I ved hun er meget glad for. Nogle gange må man fjerne disse ting fra barnets værelse, hvis man ved at der kommer gæster og tingene kan gå i stykker... sådan noget kan barnet ikke overskue og hvis man som forældre f.eks. ved at den nye grædedukke er et meget kært eje, som barnet værner meget om og helst ikke vil låne ud, så kan man fjerne den inden problemerne opstår.

Men ellers så handler det om at I forsøger at lære hende hvad 'låne' betyder. I kan gøre det i hverdagen og gøre det meget kort "må mor låne din dukke", takke hende, rose hende, studere dukken eller hvad I har fået og så levere den tilbage igen. Stille og roligt lære hende at man godt kan låne ting, fortælle at I passer på det, og at hun får det igen.

I skal også hjælpe hende med at se, hvad reaktion hun får fra andre, hvis hun tager ting ud af hånden på dem og siger det er hendes "Se nu bliver drengen ked af det", sur eller hvad det nu kan være. Så hun stille og roligt lærer at se hvad det hun gør ved andre betyder.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Modsat skal hun jo så også opleve at I hjælper og støtter hende, hvis nogen tager noget fra hende. Hjælpe hende med at sætte ord på, når det også går modsatte vej. "Du bliver bare så ked af det lige nu" eller "pigen tager ikke din dukke, hun kigger på den, se nu får du den tilbage igen".

På den måde viser I hende, at I forstår hvordan hun har det, men lærer hende også at man nogle gange må vente på at det bliver ens tur, at man nogle gange kan låne noget ud og få det tilbage, ligesom man nogle gange ikke kan få lov til at låne.

I gør således det helt rigtige ved at bekræfte hende i at det er hendes ting, at den anden bare låner den kort og så får hun den igen. Eller modsat sætte ord på, at det er frustrerende, når hun ikke får lov til at lege med noget hun gerne vil, fordi det ikke er hendes ...

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce