Annonce

Annonce

Svar: Mad og bange for fremmede


20. juli 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sine

Velkommen til og dejligt at du nu selv har fået lyst til at skrive til mig:o)

Det lyder som om at Matilde trives og har det rigtig godt. Det lyder også som om at det fungerer fint med amningen og som du skriver er 4 amninger passende i forhold til hendes alder. Mange børn vil i 7 måneders alderen derudover spise 4 måltider skemad, men nogle børn nøjes med 3 og det er helt okay. Det er ikke et krav at de spiser mere end 3 ... :o)

Jeg kunne dog godt tænke mig om du kunne få lidt mellemmåltider presset ind, f.eks. om formiddagen og jeg tænker også at hun gerne må begynde at øve lidt mere med mad i stykker, mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Altså mere og mere familiemad og mad der smager af noget:o)

Mit forslag til en dagsplan som tager udgangspunkt i de tider du selv har opstillet ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre.

Morgen 8: Matilde vågner og begynder dagen med en portion havregrød, 3-kornsgrød, øllebrød eller lignende. Vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos og/eller frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør at gnaske lidt på, vand af kop.

Puttes til formiddagslur 10.30

Frokost 13: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, det kan være f.eks. sildepostej, makrel, rognguf, smøreost, grøntsagsmos kan også bruges som smørbart pålæg og gives derudover som supplement og fylde op i maven. Vand af kop.

Eftermiddag 14.30: Tilbydes lidt frisk frugt, frugtmos, ristede rugbrødshumplere, brødskorpe eller lignende, vand af kop.

15.30-16.00 ammes hvis hun vil og puttes til powernap.

Skal ikke ammes igen inden aftensmad

Aften 18.30-19.00: Mere og mere udgangspunkt i familiensmad, Grøntsagsmos med kød eller fisk, hun må få stort set alt nu. Hvis du laver f.eks. boller i karry kan hun få det, laver du kartoffelmos og millionbøf kan hun få det. En kødsovs hvor kødet ikke er hårdt stegt men har stået og simret på panden er godt og kan gives sammen med lidt grøntsagsmos, ris og evt lidt pasta, indmaden af en frikadelle kan moses ned i grøntsagsmosen osv. Vand af kop.

Puttes til natten med amning 20.30-21.00

Sen aften 24.00-01.00 ammes evt behov ligesom nu

Som du kan se ud af planen her har jeg forsøgt at få lidt flere mellemmåltider ind og jeg ...


Annonce

... synes du skal fjerne eftermiddagsamningen, forstået på den måde at hun tilbydes amning inden middagslur og hvis hun afviser denne så skal hun ikke ammes igen før efter aftensmaden. I stedet kan hun så tilbydes vand, når hun vågner efter sin lur sidst på dagen og således få slukket sin tørst der.

Med hensyn til hendes angst for fremmede, så er der nogle børn som er meget bange for fremmede og det ændrer sig i takt med at de bliver ældre. Hos de fleste vil der naturligt være en fase især i 8-9 måneders alderen, hvor man mærker det rigtig meget, men nogle børn er meget reserverede og afstandstagende allerede fra 4 måneders alderen - igen vokser de dog fra det stille og roligt. Det vigtigste er at du tager det helt roligt. Hun spejler sig jo i dig og hvis hun kan mærke at du reagerer på hendes afstandstagen, hvis du selv virker utryg ved situationen, nervøs over det eller lignende, så vil det forstærke hendes reaktion.

Du kan lege 'borte-tit' med hende i løbet af dagen, så hun på den måde lærer at du er der, selvom hun ikke kan se dig. Du kan lade hende 'flyve' gennem luften, så hun går fra mors trygge favn over i fars favn og tilbage igen og lave samme øvelse, når bedsteforældrene er på besøg. På den måde kan hun være hos bedstemor kortvarigt og opleve dette som noget sjovt, som en leg hun kender og nyder og på den måde vil tiden i bedstemors favn stille og roligt kunne forlænges.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil også være rigtig godt at bedsteforældrene kommer på besøg så tit som muligt, jo mere de ser hinanden, jo mindre afstand vil der være. Det er vigtigt at de ikke maser på og forsøger at holde din datter, snakke med hende osv. i starten når I mødes, men respekterer at hun har behov for at studere på afstand inden hun tør komme over til dem eller pludre med dem lidt. Det er meget vigtigt at respektere hendes grænse, så hun stille og roligt bliver mere og mere modig.

Hvis du gerne vil have hende passet, så er det en god idé at de der passer er nogen I kender godt og som har prøvet at skifte jeres datter, give hende mad osv. imens I har været i nærheden. Det gør både hende og dem mere tryg og det vil være rigtig godt, hvis de forsøger at gøre tingene som I plejer.

Håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce