Annonce

Annonce

Brev:

Grød, tandfrembrud og søvn


19. juli 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Grød, tandfrembrud og søvn

Hej Helen

Ja, så skriver jeg til dig igen... Zacharias er nu blevet 5 1/2 mdr. gammel. Han har lige fået vaccine nr. 2 og det gik rigtig fint. Han blev, i den forbindelse, også vejet og målt og det ser ud som følger: 70 cm. lang, vejer 7900 g. og hovedmål 44 cm.

Grunden til jeg skriver er, at jeg jo gerne ville godt igang med at give ham anden kost end mme og jeg startede med et enkelt måltid majsgrød iblandet noget frugtmos. Det gik ok i starten, men det er som om han har mistet interessen for det. Jeg er i stedet gået over til risgrød ligeledes med forskelligt frugtmos i, men han tager ikke mere end 4-5 teskefulde, så begynder han at sidde og sige brummelyde og så ligger maden bare inde i munden på ham og flyder lige så stille ud, mens han brummer.

Hvad betyder det? Er han måske slet ikke klar til andet end mme? Skal jeg helt droppe det og så vente til han er 6 måneder?

Og en anden ting er, at jeg tror han er ved at få tænder i overmunden. Han angriber ofte min kærestes og mit ansigt og presser sine gummer ind mod vores hage eller andet han lige får fat i. Jeg synes også jeg kan se formen af en del tænder i overmunden og der er hvidt bag tandkødet. Hvor lang tid går der før man så kan tale om reelt tandfrembrud? Han har fået en bidering som kan køles og det kan han godt lide, men ellers virker han ret generet af sine gummer.

Vi var ellers kommet ind i en nogenlunde søvnrytme med ham og vi havde også planlagt, at vi skulle få ham til at falde i søvn af sig selv i sin egen seng, men det er gået fløjten nu pga. hans tænder. Han kan nærmest kun falde i søvn i barnevognen nu. Han skal nemlig have sin sut før han kan sove og det, at han er så generet af sine gummer gør, at han tager sutten ud og bruger den som massageredskab på gummerne og så bliver han ked af det, når han ikke har sutten og så kan vi starte forfra. I barnevognen er det som om han kan abstrahere fra ømheden i gummerne og falder forholdsvist hurtigt i søvn uden at tage ...


Annonce

... sutten ud en million gange.

Min sundhedsplejerske nævnte på et tidspunkt noget om gummesaft, men jeg spurgte på apoteket og det kender de ikke noget til. Har du hørt om det? Og er der ellers noget jeg kan gøre for at dulme ømheden i hans mund?

Med hensyn til hans mave, så går det meget bedre nu hvor han får movicol i stedet for lactulose og jeg ville ønske vi bare var startet med det og havde sprunget lactulosen over, for den var godt nok ingenting bevendt. Nu har han afføring mindst 1 gang om dagen og han har ikke i nær så stor grad de samme mavekramper som tidligere. Hvor lang tid tror du det er nødvendigt at give ham movicol og hvordan trapper jeg det ned?

Han får 5 gram om dagen pt. og det vejer jeg af på en vægt i hans sutteflaske inden jeg blander mme op. Men hvordan gør man så når han skal trappes ned på det? Så kan det jo nærmest max gøres over 5 dage?? Min vægt kan ikke veje i mindre enheder end gram... Skal det helst trappes ned over længere tid og i så fald hvordan gør man så?

Til slut vil jeg gerne lige have din kommentar til Zacharias' nuværende rytme. Får han mad og søvn nok? Hvad siger man er normalt for et barn i 5 måneders alderen?

7-8 vågner og får 200-250 ml mme
8-9 bliver puttet og sover halvanden til 2 timer
10-11 får et par skefulde grød og derefter 150-200 ml mme
12-13 puttes igen og sover en times tid
14-15 200 ml mme
16-17 puttes og sover igen en times tid
18-19 200 ml mme
19-21 kommer i bad, bliver sunget for, får nattøj på og spiser 200-250 ml mme
21 - puttes til natten (men det er kun lykkedes at putte ham kl 21 få gange. Klokken bliver fortsat 22-23 før han bliver puttet. Han kommer ikke op og får mad i løbet af natten, men sover igennem til ml 7-8 den næste morgen.

Er dette normalt for hans alder? Og kan vi aktivt gøre noget for, at han kommer i seng noget før? Er det en løsning at vække ham kl 6 om morgenen eller skal vi fortsat følge hans rytme?

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Camilla

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce