Svar: Min datter sover ikke nok
Kære Gitte
Dejligt at høre at jeres datter trives så godt med vuggestuen, det lyder også til at være et dejligt sted, når de prioriterer at lægge børnene til søvn på forskellige tidspunkter. Dejligt!
De fleste børn på jeres datters alder vil have behov for at sove et par timer i løbet af dagen, præcist som jeres datter også har gjort tidligere. Hun er aldersmæssigt der, hvor man skal vurdere meget om det er en lidt længere lur hun skal have eller i stedet to lidt mindre lure og man kan godt i en periode være lidt fleksible omkring dette. Det vil sige at hvis hun nogle dage virker til at have behov for en formiddagslur, så put hende, som I har gjort den dag hvor hun legede med far på hoppepude. Modsat, hvis hun en dag slet ikke viser tegn på behov for putning, så vent med at putte hende og sats i stedet på en lidt længere middagslur.
I må som udgangspunkt gå ud fra at hun sover, hvis hun har behov og når hun vågner og giver indtryk af ikke at have behov for at sove mere, så er det fint. Ingen af os kan sove, hvis ikke vi føler os trætte og intet er mere frustrerende end at ligge i sin seng og få at vide eller tænke man skal sove, hvis ikke man kan. Så kan man ligeså godt stå op og så sover man nok på et andet tidspunkt...
Jeg tænker derfor at I skal tro på at jeres datter regulerer det selv og at det ikke skader hende at mangle en times søvn en gang imellem. Det handler højst sandsynligt om den alder hun har i øjeblikket, hvor hun tydeligt er interesseret i alt hvad der foregår omkring hende og ikke vil gå glip af noget og det er helt okay.
Med hensyn til hendes tidlige morgenvågning, så er det sådan at man normalt ikke kan ændre på denne ved at putte barnet senere og senere. Hun vil fortsat vågne til samme tid om morgenen og vil så bare komme mere og mere i søvnunderskud eller alternativt begynde at sove mere og mere om dagen, fordi hun har behov for den søvn, der afkortes om natten.
Hvornår vi vågner, sover, spiser, er aktive, trætte osv. følger ofte en helt bestemt rytme og er afhængig af forskellig faktorer. Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Den rytme vi har kaldes for den cirkadiske rytme og den påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en ...
... bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at skulle sove.
Det har naturligvis også noget at sige, hvordan og hvor meget barnet sover i løbet af dagen. Vi har brug for at sove en vis mængde tid og at være vågne i en vis mængde tid. Som udgangspunkt sover vi, når vi er trætte og vågner, når vi ikke har behov for at sove mere. Hvis barnet, som jeres datter, er meget vågen og klar til leg og aktivitet tidlig morgen, så skal man derfor se på hvordan rutinerne i øvrigt er i løbet af dagen - altså både rutiner i forhold til mad og rutiner i forhold til søvn.
Jeres datter hører måske til det man kalder for Lærkerne. Det vil sige de børn, der vågner tidligt, hvor morgenen er den bedste tid. Her er de friske og i vigør, her er de aktive og har lyst til dagen og det er vigtigt at komme igang. Dette i modsætning til det man kalder for Ugler, som har deres bedste tid om aftenen.
Mange forældre forsøger at putte barnet senere om aftenen i håb om at barnet sover længere om morgenen, men at flytte tidspunktet for sengetid enkelte aftener vil ofte ikke være nok til at ændre på hendes biologiske ur. Det er også derfor man ofte vil se at barnet bliver ved med at vågne tidligt, selvom barnet kommer senere og senere i seng... Hele dagen kræver således små ændringer, for at det på sigt vil kunne mærkes om morgenen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Da hun i løbet af dagen sover meget fornuftigt umiddelbart, sover formiddagslur kl. 10 eller helt springer denne over og tager en middagslur i stedet, så er det dog begrænset, hvor meget anderledes I kan gøre eller skal gøre. Jeg tænker umiddelbart at det handler om den fase hun er i og at hun nok skal begynde at sove lidt mere igen, lige nu har hun bare lidt for travlt :o) Til gengæld får I forældre jeres aftener sammen og det er guld værd ...!
Og tilsidst dit spørgsmål omkring Inotyol og røde knopper. Det lyder umiddelbart som om at det er en svampeinfektion din datter har fået, hvorfor Inotyolen ikke har virket og måske tværtimod gjort det værre. Du kan derfor forsøge med en brentan babypasta eller også som du foreslår spørge lægen og hører om der kan være tale om svamp.
Du kan også forsøge med kogtvandsklude, se babylex.
Håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.