Annonce

Annonce

Svar: Mad og sovevaner - 5 mdr.


18. juli 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Jane

Det vil være en rigtig god idé at forsøge med 3 måltider skemad, når William bliver 6 måneder og så også begynde med de lidt grovere grødtyper og mere variation i grøntsager. Derudover kan du fra 6 måneders alderen begynde med lidt kød og fisk i grøntsagsmosen samt tilbyde brødskorper og lignende i hånden.

Du må gerne give ham agurkestænger i hånden nu, det er okay, men netop brødskorper er det en god idé at vente med, af hensyn til gluten. Frisk frugt bør du også vente med til efter 6 måneders alderen af hensyn til hans mave, men frugtmos kan du med fordel give og det er fint med sveskemos. Anden frugtmos kan dog også sagtens gives og du må meget gerne variere det lidt, giv f.eks. mos af forskellige bær og hold så igen med banan, som kan virke lidt forstoppende på nogle børn.

Det er rigtig fint at holde indtaget af skemad nede på 3/4-1 dl af gangen, så der fortsat er plads til mælk. De fleste børn vil i 6 måneders alderen fortsat have behov for 5-6 flasker i døgnet og tilbydes de ikke dette om dagen og aftenen, så vil de naturligvis søge det om natten. Derfor er det altså fortsat vigtigt, at der er plads til en vis mængde mælk i løbet af dagen.

I 7 måneders alderen øges barnet ofte til 4 måltider skemad og tilbuddet om flaske nedsættes ofte til 4 flasker dagligt. Her er det ofte formiddagflasken der svinder først og derefter eftermiddagsflasken, som så erstattes med en portion grød. Hvis barnet har svært ved at indtage mælk nok, vil man ofte prioritere at bibeholde flaske om eftermiddagen og lade skemåltidet udgå, i stedet evt. give lidt let, som frisk frugt eller frugtmos.

Når jeg skriver at mælkeindtaget fortsat er højt så betyder det et indtag på gennemsnitligt 750ml dagligt. Først mellem 9-12 måneders alderen nedsættes til 500ml dagligt. At din dreng indtager mellem 600-800ml mme dagligt ved siden af sin skemad lyder således rigtig fint. I 8-9 måneders alderen kan nedsættes til 3 flasker, altså 600ml i alt og efter 10 måneder til 2 flasker, altså 400ml i alt. Ved siden af dette kan så gives tykmælk eller lignende, mælk indgår i madlavningen osv. og på den måde når han så op på de 500ml dagligt.

En plan for dagen med 3 måltider skemad kan se således ud:

Tidlig morgen: Flaske med mme

Morgen 7.30: Havregrød, evt. med frugtmos, vand af kop.

Formiddag 9: Flaske med mme

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og stille og roligt begynde med lidt kød eller fisk i mosen, vand af kop. Tilbydes agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden.

Puttes til middagslur med en flaske ca. kl. 13-13.30. Hvis han afviser den, så er det helt fint, så indtager han evt. lidt ekstra om eftermiddagen.

Eftermiddag 16: Flaske med mme

Powernapper evt. I 6 måneders alderen begynder børn dog ofte at kunne springe denne lur over.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, Vand af kop. Evt lidt frugtmos til dessert.

Puttes til natten med en flaske mme/vælling 19.30-20

Sen aften/nat: Flaske efter behov

Med hensyn til at sove igennem, så er det sådan at det at sove igennem betyder at kunne sove mellem 5-7 timer uden mælk og det lyder faktisk som om at din dreng allerede kan det. At han så sover det lange stræk fra kl. 20 til 01 kan ...


Annonce

... godt være og det vil naturligvis være rart for dig at få ændret dette, så han sover længst og bedst mellem 22 og 04 eller 24 og 06 ...

Det kan tænkes at han i takt med at han springer sin powrenap om eftermiddagen over måske går tidligere i seng, således at han vil kunne få sin aftenflaske allerede kl. 19 og således blive fyldt op igen kl 22 inden I selv går i seng. På den måde kunne tingene godt hænge sammen.

Hans urolige nætter hænger dog også sammen med hans alder og udvikling. Han har som du også selv er inde på en stor motorisk uro, får sig lagt i stillinger som han ikke selv kan komme fra og har brug for hjælp til at blive lagt rigtigt igen. Når han vågner om natten er det altså ikke behov for mælk, men derimod behov for hjælp til at skifte stilling og i takt med at han motorisk bliver bedre om dagen, vil du også opleve en bedring om natten.

Det er dog vigtigt at du ikke konsekvent giver ham sutten natten igennem, da han så vil begynde at vågne, hver gang sutten ryger ud af munden - få det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn og det er der jo ikke grund til. Prøv derfor at hjælpe ham til at falde i søvn igen ved at flytte lidt på ham, kærtegne og berolige ham, lulle ham videre i søvnen uden at give ham sut.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til flytning og eget værelse, så synes jeg at I skal flytte ham på eget værelse med det samme, når I flytter. I forstyrrer hinanden så meget at det er vigtigt at sove hver for sig. Det er fortsat vigtigt at putte ham i hans egen seng, så han forbinder det at sove med at ligge der, og sengen skal han naturligvis fortsat sove i, når I flytter. På den måde er det nære miljø kendt og trygt og det er 'kun' de ydre rammer som er nye og fremmede.

Når du putter ham kan du forsøge forskellige metoder. I forhold til at lære at falde i søvn i seng eller barnevogn, er det vigtigt at han ikke holdes i din arm, får flaske der og først falder i søvn i armene og derefter flyttes. Det er vigtigt at han lige når at følge med i hvor han ligger, når han sover. Det gør således ikke noget at du flytter ham halvt sovende, hvis han som sagt lige misser med øjnene, ser hvor han ligger men så er træt nok til at sove videre. Oplever han ikke dette skift, så vil han naturligt vågne op og protestere over at ligge et andet sted, når han ½ time senere skifter søvnfase.

Du kan også vælge at give ham flaske i sengen eller barnevognen, hvor han skal sove, så han ikke oplever at blive flyttet, men bare kan sove videre, hvor han ligger. Og så kan du også vælge at starte med at køre ham en tur, hvor han er vågen, ligger og kigger på verden, fyldes med indtryk og først når han er parat til at sove, så lægger du ham ned og putter ham. Det kræver dog ofte at barnet er gammelt nok til at kunne sidde selv og det er han endnu ikke. Sidstnævnte metode anbefaler jeg derfor ofte til de lidt ældre børn, især til børn i 8-10 måneders alderen som er meget selvstændige, temperamentsfulde kan det være en god måde:o)

Og så handler det naturligvis om at han skal være parat til at sove, når du putter ham. Det nytter ikke noget at lægge ham når han er pling vågen! så kan du ligeså godt putte ham 45 minutter senere, hvor han så vil falde i søvn i løbet af 15 minutter ...

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce