Annonce

Annonce

Brev:

Mangler input i forhold til min datter


17. juli 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Mangler input i forhold til min datter

Hej Helen

Jeg skriver til dig fordi jeg har behov for noget hjælp/input i forhold til min datter. Hun er netop blevet 5 mdr. gammel og generelt en glad og fremmelig baby. Hun har lige fra hun blev født været en meget vågen og nysgerrig baby. Lige fra fødslen har hun skullet have hjælp til at falde i søvn, hun kunne simpelthen holde sig vågen fra morgen til aften.

Lærke blev født ved kejsersnit, hun er 13 dage overbåren. Jeg synes vi fik en lidt hård start med hende, fordi hun simpelthen var så sulten og jeg ikke havde mælk nok til hende i starten. Det betød at hun havde svært ved at falde til ro og sove, skreg meget og måtte have noget erstatning den første tid indtil jeg havde fået mælk nok til hende.

Jeg sørgede naturligvis for at lægge hende til så meget hun ville, for at sikre mig at hun stimulerede mig nok til at producere den mælk hun havde behov for. Det resulterede i at jeg fik nogle alvorlige revner i brystvorterne og måtte bruge en suttebrik. Det gik fint med at bruge suttebrikken, men jeg ville gerne af med den igen, da jeg vidste at den ville nedsætte mælkeproduktionen. I denne periode blev vi frarådet at give hende sut, flaske, osv., da hun kunne blive forvirret over de mange sutteteknikker, så det undlod vi.

Vi har efterfølgende forsøgt og forsøgt at få hende til at tage en sut, men uden held, så hun vil hverken have sut eller flaske. Det er i og for sig fint nok, men ind imellem kunne en sut være god at bruge, når hun har behov for at falde lidt til ro.

Den første tid med hende var præget af at hun nåede at blive overtræt og ulykkelig, før vi blev bevidste om at hjælpe hende til at falde i søvn med nogle gode ritualer. Vi har efterhånden fået nogle gode putteritualer i løbet af dagen, og det er rigtig dejligt. Hun bliver puttet i sin barnevogn og trillet til hun falder i søvn (der går sjældent mere end et par minutter, hvis man rammer det helt rigtige tidspunkt og hun ikke bliver overtræt). Det er dejligt at have fået ro på den front. Typisk sover hun i snit fire timer fordelt på to lure i løbet af dagen. Det synes jeg er fint.

Dog er det sådan at hun KUN kan falde i søvn udenfor i sin barnevogn, jeg har aldrig held med at putte hende indenfor i barnevognen. Eksempelvis var jeg i babybio og måtte gå efter en time, da hun var helt ulykkelig og ikke ville sove efter jeg havde forsøgt at putte hende i forhallen. Det er dybt frustrerende at se alle de andre babyer bare ’døse hen’ og overgive sig til søvnen, det er ALDRIG sket for Lærke. Ikke en eneste gang er hun faldet i søvn af sig selv, hverken på arm, i sengen, legetæppet, etc.

Har du et råd til, hvordan man kan ændre dette? Eller er det helt normalt at nogle babyer reagerer sådan blot ved at blive puttet indenfor i barnevognen i stedet for udenfor? Når jeg putter hende om aftenen ammer jeg hende liggende til hun falder til ro – oftest til hun falder i søvn, hvorefter jeg putter hende over ...


Annonce

... i tremmesengen. Dette putte-ritual tager mellem 5-20 min. Jeg vil meget gerne kunne putte hende i sengen før hun falder i søvn, hvordan får jeg startet på dette?

Lærke er som sagt glad, nysgerrig og fremmelig, og det er helt fantastisk. Hun triller fra ryg til mave og er begyndt at snurre om sin egen akse og så småt begyndt at komme fremad ved at mave sig frem og sparke med benene. Samtidig er hun en pige med noget af et temperament (det har hun arvet fra sin far), og hun ved godt hvad hun vil – en tydelig baby, som min sundhedsplejerske siger:) . Nogle gange kunne jeg dog godt ønske mig, at hendes temperament ikke var så udtalt ;). Hun kommer nemt til at kede sig og der skal gerne ske noget hele tiden. Hun er ikke så god til at ligge og lege selv, men vil gerne have at jeg er hos hende hele tiden.

Det er jeg klar over er noget, der hører alderen til, og til trods for at det er hårdt må man sige til sig selv at det er en periode. Men hvor meget kan hun ligge og lege for sig selv (mens jeg naturligvis er omkring hende) i løbet af en dag? Og hvordan kan jeg stimulere en nysgerrig baby, så hun ikke bliver for overstimuleret og hyperaktiv?

Jeg er en person, som er social og elsker at foretage mig noget – og det sammen med Lærke! Vi har således ofte besøg – ikke hver dag, men flere gange i løbet af ugen, tager et smut ud og handler, ind til byen eller hvad vi kan finde på. Lærke elsker at sidde i bæreselen og følge med, hun hviner og griner når vi er ude. Mit spørgsmål er – kan det blive for meget for hende eller vil hun synes at det er dejligt så længe hendes mor er glad og nyder det?

Der er så mange mennesker (heriblandt min bedste veninde, som er mor til to), der har en holdning til, hvor meget man bør være hjemme med sin baby. Ind imellem kommer jeg i tvivl om, hvorvidt jeg stimulerer Lærke rigtigt – derfor mit spørgsmål.

Hun er en aktiv pige, som ikke gider sidde stille og have ’en til en’ snakke. Vi synger sange, hygger på legetæppet, triller på en stor bold, kigger i spejle, leger rullepølse på madrassen, osv., men jeg bliver usikker og det er efterhånden blevet en ond cirkel. Jeg kan ikke altid få hende til at grine af fryd, ligesom hendes far kan. Jeg har hende naturligvis flest timer i løbet af døgnet, men er det normalt at faren til tider har nemmere ved at få hende til at grine/smile?
Hvorvidt kan man vurdere hendes trivsel ved at observere hendes udvikling, nysgerrighed?

Lærke er i mellemtiden blevet vaccineret, hvilket hun blev syg af med høj feber i to dage. Oveni i dette har hun to tænder på vej i undermunden. Efter dette er hun kommet helt ud af sin søvnrytme og sover ikke godt i løbet af dagen, i går eksempelvis kun en time i løbet af hele dagen, og i forgårs en time og tre gange tyve min. Hvad gør jeg for at komme ind i rutinen igen? Hun er pludselig meget ked af sin barnevogn.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

De bedste hilsner

S

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce