Brev:
Inspiration til mad
Hej Helen
Tak for dit sidste svar. Man må sige, at vi er kommet over frygten for at hun får maden galt i halsen. Hun er god til at tygge med gummerne (har ingen tænder endnu) og kan fint hoste for store stykker op igen.
Har nu et nyt problem, som jeg håber, du kan hjælpe os med.
Vi begyndte at give hende 3 skemåltider om dagen, og det fungerede også rigtig fint. Hun var glad for en masse forskellige typer grød, og vi fik også lidt grøntsagsmos i hende. Desværre fik hun mellemørebetændelse for lidt over 3 uger siden, og det medførte, at hun kun ville have mælk hos mig.
Da hun blev frisk igen, talte jeg med en sundhedsplejerske om, at vi skulle starte forfra med et måltid om dagen, og så stille og roligt få hende op på de tre måltider + mellemmåltider igen.
Hendes dag er som følger:
Tidlig morgen kl. 5/5.30 ammes og sover lidt videre
kl. ca 7 vågner og får lidt havregrød med frugtmos. Hun er ikke særlig begejstret for det, men det går da lidt fremad :-)
Får lidt brød/frugt i hånden, når jeg spiser morgenmad herefter
Kl. ca 9 ammes og puttes til formiddagslur
Kl. ca 11 spiser rugbrødshapsere med torskerogn eller makrel. får lidt sveskemos til dessert
Kl. ca 13.30/14 ammes og puttes til eftermiddagslur
Kl. ca 15.30/16 yoghurt, lidt ...
... bolle og grøntstav til at gnave i
Kl. 16 ammes
kl. ca 18 vi prøver at give hende noget af vores aftensmad. dvs. lidt stykker kartoffel, grøntsager, pasta, ris, og kød eller fisk
Kl. ca 19.30 ammes og puttes
Kl. ca 23 ammes
Efter hendes sygdomsperiode, har hun nægtet at spise grød. ja altså bortset fra lidt havregrød om morgenen. Jeg har prøvet ALT! Hun er heller ikke interesseret i kartofler og grøntsager udover agurk og rå gulerødder. Heller ikke kød har hendes interesse udover pølsestykker og torskerogn.
Færdiglavet babymad på glas er bestemt heller ikke et hit.
Jeg synes, at jeg er ved at løbe tør for ideer. Skal jeg bare acceptere, at hun spiser få samme ting hver dag, og åbenbart ikke er klar til de store udfordringer?
Hun åbner fint munden ved første ske, men herefter er den LUKKET! Hvis vi får snydt det i hende, spiser hun det (spytter ikke noget ud), men jeg har det ikke så godt med at snyde hende, og vil helst undgå det.
Jeg skal starte på arbejde om 1 1/2 måned, så jeg skal have amningen trappet ned (min mand skal gå hjemme med hende, men han kan jo af gode grunde ikke give hende modermælk - og synes det ville være træls at skulle give hende erstatning).
Gode forslag modtages derfor med kyshånd :-)
Venlig hilsen fra Mathilde
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.