Svar: Laver afføring for tit?
Kære Maj
Det lyder helt relevant at se på jeres dreng sammensætning af kost. Det er fortsat vigtigt at han spiser varieret og sundt og maden skal være i en konsistens, som hans tarme bedst muligt kan nedbryde.
Det er vigtigt at I giver ham mad fra alle fødegrupper og når I giver ham brød og gryn, så er det en god idé fortsat at vælge at give ham f.eks. havregrød og vælge brød uden hele kerner.
Det er vigtigt at få brød med et højt indhold af kostfibre, da brød med mange fibre ligger godt i maven og holder maven godt igang. Men for at få virkning af kernerne og deres indhold af fibre, skal man kunne tygge kernerne godt. Derfor vil de fleste mindre børn ikke have glæde af at få for mange hele kerner og derudover kan det give dem tynd mave og tit vil man også kunne se at kernerne komme hele ud igen.
Prøv derfor at vælge brød til ham, som har et højt indhold af fibre men ingen hele kerner. Bag også gerne boller til ham, f.eks. havregrynsboller. De er gode til hele familien:
Opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
De kan fryses og ...
... varmes i ovnen til senere brug, hvis I ikke spiser dem alle på en gang ...
På samme måde er det vigtigt at du fortsat koger grøntsager til din dreng og også giver ham både pasta og ris. Hold også igen med frugten som du selv nævner kan være et problem. Det ses ofte at børn som har problemer med tynd mave, får alt for meget frugt.
Giv ham en portion tykmælk eller A38 dagligt med lidt frugtmos på, som topping eller lignende surmælksprodukt. Det er med til at holde balancen i maven i orden. Du kan også en gang imellem give ham lidt drikke yoghurt eller lignende, men se dig godt for, mange af dem har et meget højt indhold af sukker. Husk at hans mælkeindtag samlet max skal være ca 500ml dagligt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal være opmærksomme på om Sebastian har haft problemer med forstoppelse for nylig? Hvis han har det, så kan problemet også være at der fortsat sidder noget afføring i tarmen, ved siden af dette kommer så den tynde og vandige afføring. Det kan virke som diarré. Jeg kan ikke se om det hos jer er diarré der er tale om, altså som om at det løber lidt hele tiden. Hvis det er det, så vil det være relevant at tale med lægen om hvorvidt Sebastians kan have 'obstipationsdiarré' og evt. har behov for et klyx eller andet afføringsmiddel.
Men er det mere almindelig, dog lidt tynd afføring, som 'bare' kommer hyppigt, så lyder det som om at I skal overveje lidt kostændring.
Håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.