Annonce

Annonce

Brev:

Vores datter vil ikke have grøden - 5 mdr.


15. juli 2008

Alder:
5 mdr.

Vores datter vil ikke have grøden - 5 mdr.

Hej Helen…

Ja, så er jeg her igen med nogle spørgsmål. Og det drejer sig stadig om min datters spisevaner.

Sidst jeg skrev, var min datter begyndt at bede om mad sjældnere end normalt, men hun spiste dog når hun blev tilbudt. Dette udviklede sig så til, at hun kategorisk afviste flasken hver gang hun blev tilbudt. Man skulle virkelig nøde hende og ofte endte hun med kun at have spist ca. 500 ml. på et døgn (Inklusiv drømmeflasken). Grøden som hun var blevet meget glad for, viste hun pludselig heller ingen interesse for.

Vi var i Danmark på daværende tidspunkt (bor i tyskland), kan det havde noget at sige? Vi synes ellers det virker som om hun trives meget fint når vi rejser, såfremt hendes mor og /eller far er hos hende og skaber trygge rammer i de nye omgivelser. Vi er i Dk ca. 1 gang om måneden.

Nu er det heldigvis på vej i den rigtige retning med mme’en igen, såfremt spisningen foregår i et mørkt og stille rum.

Nå, men udfordringen nu er, at grøden stadig ikke tiltaler damen. Vi er fortsat ved en portion dagligt (Har prøvet med et aftensmåltid også, men det gik slet ikke), de første par bider af denne ene portion spiser hun gerne, men resten skal nødes i hende. Det ender vel på, at hun har spist ca. 1 dl. Er det ok med denne nødning, eller bør jeg i stedet holde helt pause med grøden i et par dage? Jeg vil jo gerne have at det alt i alt er en god oplevelse for hende.

Næste problem er så, at efter denne portion vil hun slet ikke tage flasken. Det virker simpelthen som om hun slet ikke kan spise mere, for får jeg lidt mælk i hende alligevel, gylper hun en del op. Der ryger jo så en flaske a’ ca. 150 ml. på bekostning af grøden, er det ok i hendes alder? Jeg tænker at det samme vil ske, hvis vi snart forsøger os med et aftensmåltid igen. Kan jeg eventuelt tilbyde hende mme af kop i stedet for vand?

Som du forslog sidst, er vi begyndt at give hende en drømmeflaske og det fungerer rigtig godt. Hun tager gerne ca. 150 ml. i døsighed og sover fint ...


Annonce

... videre bagefter. Men hun er til forældrenes ærgelse begyndt at vågne flere gange om natten. Hun har ellers sovet igennem fra hun var 2 mdr., men dengang spiste hun jo også meget mere om dagen. De første par gange hun vågner er det lidt klynk, og hjælper som regel med en sut. Den sidste gang er ved 4-5 tiden og der får hun en flaske af 150 ml. og sover videre.

Altså spiser hun nu således:

4-5: 150 ml.
8-9: 150 ml.
12-13: 1 dl. Ris/majsgrød. Med vand af kop.
15-16: 150 ml.
19: 150 ml.
23: 150 ml.

Nogle gange mere, nogle gange mindre mme pr. Flaske.

Er det ok? Og er det ok hvis der ryger en flaske mere væk når hun bliver’ tilbudt et aftensmåltid?

Jeg ved ikke om det har nogen sammenhæng, men hendes lure om dagen er også blevet langt mere ustabile. Det virker simpelthen som om hun vågner når hun skifter søvnfase og skal så have hjælp til at falde i søvn igen (Ofte lykkes det ikke) Før i tiden tog hun gerne tre timer i rap uden en lyd. Jeg ved godt der sker så meget i hendes verden lige nu, og hun skal jo følge med og lære af det hele. Men hvordan kan jeg bedst hjælpe hende til at få lidt fred og ro i krop og sind indimellem.

Til dagligt er hun ellers en glad og aktiv pige. Hun er rigtig godt med motorisk; ruller begge veje (Lige så hurtigt hun kan komme til det!) løfter den ene arm efter legetøj når hun ligger på maven, sidder med meget lidt støtte (ikke for ofte), snakker, griner, brummer, skriger, smiler i et væk, og er bare generelt meget nysgerrig på verden.

Hun har indenfor de sidste par uger fået to tænder, kan det mon have noget at sige??

Jeg håber det jeg har skrevet, er til at finde hoved og hale i, er ærlig talt lidt træt! Men jeg er også lidt forvirret omkring denne her madsituation og hvordan jeg lige skal gribe det an. Håber du kan hjælpe mig lidt på vej! Jeg har jo desværre ingen sundhedsplejerske her i Tyskland, besøgene stopper når barnet er ca. 2 måneder… ( Derefter er der kun børnelæge at søge råd hos)

På forhånd mange tak!

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce