Svar: Udækket suttebehov, overvejelser om ammestop og hvornår gå hele natten uden mælk
Kære Karen
Det lyder rigtig fint at følge en fast plan for dagen, to lure dagligt og amning 2-3 gange dagligt - her er du nødt til at være lidt fleksibel præcist som du beskriver.
Selvom han er glad for brystet og virker til at have et stort suttebehov, så lyder det fornuftigt at du forsøger at holde amningerne ned på de netop 2 evt. 3 gange dagligt. Han store søgen mod dig og din hud, din nærhed kan sagtens hænge sammen med at han på den ene side er igang med at adskille sig lidt fra dig, øve sig selv i at gå mere og mere ud i verden på egen hånd, blive lidt mere selvstændig samtidig med at han netop på grund af dette, har et meget stort tryghedsbehov og behov for at vide at du er der for ham.
Det lyder som om at det at sutte og det at blive ammet har været utroligt tryghedsgivende for din dreng, og stadig er det, hvilket er helt normalt. Samtidig kan hans 'sugen sig til dig' ses som et udtryk for kærtegn, at han kysser dig, men endnu ikke mestrer dette - det skal han dog nok få lært:o)
Der er desværre nok ikke så meget at gøre ved det, det du forsøger med fysisk nærhed på anden vis osv. lyder rigtig fint og det lyder som du også selv er inde på, som om at det er en periode lige nu.
Med hensyn til hans vægring mod at skulle sove om dagen, så lyder dette også helt alderssvarende og kan sagtens være et udtryk for at han nu begynder at øve lidt mere selvstændighed og viser egen vilje. Han protesterer sikkert også nogle gange mod at blive skiftet, vil ikke spise sin mad osv. Altså små protester som hører alderen til.
Det kan her være en god idé at trille ham en tur i barnevognen, men lade ham starte med at sidde op. Det at sidde op, mærke vinden i ansigtet, studere verden og blive fyldt ...
... op med indtryk er en måde at møde ham på og den udforskningstrang han har. Når han så viser tegn til træthed, så kan du lægge ham ned, putte ham, hvorefter han så kan falde i søvn uden bryst og uden at du skal gå med ham og vugge ham til ro:o)
At amningen indgår som en del af putteritualet når han skal sove om aftenen er helt naturligt og jeg synes du skal forsøge at se dette som noget der er helt okay og problemfrit. Når tiden kommer og I er parate til at stoppe amning, så kan den erstattes med en kop mælk og en godnathistorie. Det kan godt være at det ikke bliver når han er 12 måneder, men i stedet først når han er 15 måneder - men det er så også helt okay. I nyder jo begge amningen og den rolige stund og nærhed det giver jer, så det gør jo ikke spor, hvis du ender med at amme et par måneder mere end du umiddelbart havde regnet med:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De fleste børn vil efter 10 måneders alderen begynde at kunne sove med amningen for at falde til ro og så ikke få mælk resten af aftenen eller natten. I stedet vil de kunne få en tår vand, hvis de vågner af en drøm, virker søgende og tørstige. Det er forskelligt, hvad rytme der passer bedst. Nogle vælger fortsat at bibeholde den tidlige morgenamning, fordi den gør at barnet lige sover en times tid mere, andre vælger at springe morgenamningen helt over og starte dagen med grød.
Du kan altså godt begynde at arbejde på og forvente at din dreng ammes inden sengetid, men så ikke får mælk igen før næste morgen tidlig. Vågner han og er tørstig, så kan han få en tår vand ... Det kan her være en fordel at far tager over, da han ikke forbindes med mælk eller bryst:o)
Jeg håber ovenstående tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :o) God weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.