Svar: Nattesøvn og mad - 13 mdr.

---

Kære Vinnie

Netop i 13-15 måneders alderen har mange børn en periode, hvor de er lidt mere tryghedssøgende og kan virke lidt morsyge, lidt mere pjevsede og lidt svære at stille tilpas. Det er ofte også i denne alder at de begynder at have lidt vægring mod at lægge sig til at sove. Det er dog vigtigt at holde fast i gode sovevaner nu, for i takt med at Nikoline bliver ældre, ofte omkring 1½ år, så kommer der en ny urolig periode og jo bedre sovevaner I får skabt nu, jo bedre kan I komme igennem den næste periode:o)

Det er meget svært at finde balancen mellem at give hende den tryghed hun har behov for og det faktum at der også er visse regler der skal følges, at hun skal lære at sove selv, falde i søvn i sin seng. Hvis hun er dybt ulykkelig, klynger sig til jer osv. så skal I naturligvis sidde hos hende og berolige hende, være der indtil hun sover. Men hvis det handler mere om protestgråd og utilfredshed med at dagen slutter nu, så er det okay at du forsøger at gå fra hende. Det vil sige putter hende, beroliger, betrygger osv. men så går kortvarigt, for så igen at vende tilbage.

Med den alder hun har nu, så ved hun fortsat ikke at I er inde i stuen, hun føler sig derfor forladt og alene, når I går fra hende. Derfor er det vigtigt at I vurderer hvad gråden handler om, altså hvorvidt der er tale om protest eller utryghed og det er vigtigt at I således enten bliver siddende eller kun går kortvarigt. Ideen med at gå til og fra med f.eks. 3 minutters mellemrum er, at hun så stille og roligt lærer at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer og hun på den måde føler sig tryg.

Det er rigtig godt at bibeholde reglen om at hun skal sove i sin seng. I beskriver en pige, som er tryg og glad for sengen og derfor skal hun naturligvis sove i den.

I skal være opmærksom på at hendes dagligdag i vuggestuen og det faktum at hun nu er begyndt at gå mere omkring betyder at hun i løbet af dagen ikke får så meget fysisk kontakt og nærhed som tidligere. Derfor er det naturligt at hun søger dette ekstra meget nu og netop om aftenen, hvor hun skal sove. En stor hjælp er derfor også at give hende masser af fysisk kontakt på andre tidspunkter af dagen, når I er sammen. Giv hende masser af knus og kram, tumle med hende, danse med hende, give hende massage på hele kroppen. Jo mere fysisk kontakt og nærhed I kan give hende i løbet af dagen og aftenen, jo lettere vil hun have ved at slippe jer, når hun skal sove.

Det kan også være en rigtig god idé at indføre en godnathistorie, som læses højt når hun ligger i sin seng. Det vil sige at hun skal ligge ned for at få læst historie, så roen kommer over hende, så hun får slappet af. Ved at sidde ved siden af sengen og læse højt, så er I tilstede, I er tæt på hende uden at være fysisk helt tæt på hende.

En anden idé kan være at medbringe noget arbejde på hendes værelse, det kan være den bærbare computer, strygetøj eller lignende, så I er der, kan berolige og betrygge hende i at I passer på hende og hun roligt kan lægge sig til at sove. Men uden at give hende fysisk kontakt, simpelthen ved at berolige hende med jeres stemme: "mor er lige her skat, passer på dig, læg du dig ned, sove nu" eller hvad du nu vil sige.

Det er alfa omega at børn føler sig trygge når de skal sove og det har betydning for at sove godt hele natten, at barnet er faldet i søvn i sin seng og ikke et andet sted. Det er således utrygt for de fleste børn at vågne op et andet sted end de er faldet i søvn.

Hvis hun græder ulykkeligt, rejser sig, står med armene frem mod jer "tag mig op", "gå ikke fra mig" så skal I naturligvis være ...

---

---

... der for hende og sidde der. Så er det hendes behov og så er det ikke nu at I skal lære hende at falde i søvn selv. At blive siddende og holde i hånd i 15 minutter er således rigtig godt givet ud i forhold til at hun skal græde sig i søvn i halve til hele timer ...

Du skriver at efter noget tid (ikke hvor lang tid) så går du ind og putter hende, men det hjælper ikke. Du skriger også at der kan gå alt mellem 3-4 minutter til 15 minutter, hvor hun skriger inden hun overgiver sig.

Protestgråd er som sagt i orden og den er ofte netop overstået i løbet af 3-4 minutter, hvorefter barnet accepterer at der er sovetid. Men hjerteskærende skrig i 15 minutter synes jeg ikke man skal overhøre, her skal man reagere meget hurtigt og være 100 pct. tilstede.

Vælger man metoden med at gå til og fra, synes jeg ikke man skal være væk i mere end 3 minutter af gangen og metoden her bruges ikke, hvis barnet er ulykkeligt.

Med hensyn til rugbrød, så kan du prøve at købe forskellige slags, for at se om hun bedre kan lide noget end noget andet. Bondebrød eller levebrød kan de fleste børn godt lide. Det er dog også sådan at man i de fleste lande slet ikke spiser rugbrød og børnene der trives udmærket uden. At spise rugbrød er således ikke et must, du kan sagtens give hende fiberrig kost på anden måde.

At hun ikke spiser rugbrød nu betyder ikke at hun ikke gerne vil om et par måneder. Det er helt okay at hun lige nu afviser rugbrøddet og det kan være fornuftigt at holde en lille pause fra det, så virker det måske atter interessant om en måneds tid.

Ellers er det rigtig godt at bage lidt grovboller til hende, sundhedsstyrelsen har en god opskrift. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.

Opskriften er her:

---

---

---

DAG 1

15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2

1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

Det er normalt at børn efter 1 års alderen bliver mere og mere selektive omkring madvaner. Netop derfor er det vigtigt at introducere så meget forskelligt for dem som muligt, når de er små. Hun skal som udgangspunkt spise det samme som I andre og det vigtigste er at hun smager og viser interesse. Lad være at gøre et stort nummer ud af det, hvis hun afviser maden. Der skal ikke ret meget til, før hun finder ud af at hun netop ved at knibe munden sammen og skubbe tallerkenen væk kan få ekstra meget opmærksomhed og hvem vil ikke gerne have det:o)

I forhold til mad er det derfor en god idé at tage det helt roligt og afslappet, se på hendes indtag over en hel uge i stedet for over en dag. På den måde vil indtaget ofte virke lidt mere varieret.

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---