Annonce

Annonce

Brev:

Nattesøvn og mad - 13 mdr.


14. juli 2008

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Nattesøvn og mad  - 13 mdr.

Kære Helen,

Det er noget tid siden, vi sidst havde brug for lidt støtte og råd fra dig, men nu er den ”gal” igen.

Nikoline er nu blevet 1 år, ja næsten 13 måneder, og indtil for ca. 6 uger siden gik det fantastisk. Det hjalp helt utroligt med nattesøvnen, da jeg stoppede med at amme hende, da hun var 9 måneder. Og vi havde en lang periode, hvor vi puttede hende, sagde godnat, gik ud og så sov hun. Men nu er det desværre slemt igen.

Det hele startede da hun begyndte i vuggestuen og blev voldsomt forkølet. Hun hostede meget om natten, hvilket hun selvfølgelig vågnede af. Men selvom hun nu rask igen, så fortsætter vores problemer. Hun har svært ved at slippe os om aftenen, når hun bliver puttet. Vi starter med, at hun sidder på vores skød mens vi høre og synger lidt vuggeviser. Så beder hun selv om at kommer over i sengen, og hun slapper helt af, så længe vi sidder ved siden af hende med en hånd på ryggen eller maven, eller hvis hun kan holde os i hånden. Men hvis vi gør det mindste tegn til at ville gå ud, så skriger hun fuldstændig vildt og hjerteskærende, nærmest helt hysterisk, og tårerne står ud af øjnene på hende.

Efter noget tid går vi (især jeg) ind og putter hende og siger ”godnat skat, sov godt”, men lige lidt hjælper det. Lader vi hende skrige, så går der alt mellem 3-4 minutter og 10-15 minutter, så er det ligesom om hun overgiver sig, og lægger sig til at sove. Men hun er i den samme periode også begyndt at vågne op igen om natten, og så er det det samme show. Vi kan sidde derinde i halve og hele timer med hende i hånden, og bare vi tænker på at gå ud, så vågner hun helt op igen selvom hun næsten er faldet i søvn, og det starter forfra.

Har du en forklaring og et par råd til, hvad vi kan gøre? Jeg vil jo ikke give hende ”traumer” over det med at falde i søvn. Min kæreste mener, at det er hårdest ved mig, og at hun ikke tager skade, men det er så forfærdeligt at høre på, og jeg græder nærmest selv, når hun skriger sådan, for jeg synes det er synd. Men det er bare ikke holdbart for hverken mig eller min kæreste, at sidde derinde om natten, for vi skal op og på arbejde.

Der er overhovedet ingen problemer om dagen med at få hende til at sove i barnevognen, og om morgenen når hun vågner, så er hun ét stort smil, så jeg tror ikke hun er ked af sin seng. Vi har prøvet at tage hende ind i sengen til mig, og så må min kæreste sove på sofaen, for hun kan ikke finde ud af det, hvis vi er der begge to, men det er som ...


Annonce

... om, at der er for meget plads i sengen. Hun mosler rundt og kan slet ikke finde ro, snakker og pludrer og tror, at der skal være fest. Så det er kun hendes seng der er en mulighed.

Jeg har også lige et spørgsmål omkring mad, når jeg nu er i gang c”,)

Hun har tidligere spist øllebrød og rugbrødshapser med alt muligt pålæg på. Men da hun var omkring 10 måneder fandt hun ud af, at hun kan spytte maden ud, det har hun ellers aldrig gjort før. Og siden da har det været fuldstændig umuligt at få hende til at spise rugbrød. En bolle, et stykke flute eller en tvebakke vil hun gerne spise. Det er som om, at frokost overhovedet ikke siger hende noget.

En kort overgang var det også et problem med aftensmaden, men det gik ret hurtigt over, og nu spiser hun fint om aftenen. Det er kartofler, ris, pasta og kød af forskellig slags. Med hensyn til grønsager, så kan hun leve af kogte gulerødder, hvis hun fik lov, men til nød kan blomkål og broccoli også glide ned, så der er der kun variation, hvis grønsager er kogt med i maden.

Hun får havregrød med smørklat om morgenen, og så forsøger vuggestuen at give hende frokost, men det lykkes kun, hvis det ikke er rugbrød. Om eftermiddagen får hun frugt og andet gnavemad, og når hun kommer hjem fra vuggestuen får hun også en lille snack, og så spiser hun aftensmad som. Weekenderne er stort set ligesådan. Hun får tilbudt rugbrød med forskelligt pålæg til frokost, men spiser det ikke. Og jeg må indrømme, at min holdning er, at når vi er færdige med at spise frokost, så er hun det også. Ca. 1 time efter får hun så en bolle, hjemmebagte som jeg gør grovere og grovere for at det ikke kun er hvidt brød hun får. Hun får sin ½ l. mælk (mælkeprodukt) om dagen og ellers bliver der serveret vand til hende at drikke.

Jeg vil så gerne lære hende at spise rugbrød igen, men mangler nogle idéer til hvordan jeg skal/kan gribe det an, hvis altså det overhovedet er muligt og hun ikke bare skal have lov at spise selektivt.

Jeg vil slutte af med, at bortset fra søvn og mad (som jo ”ikke” fylder meget i småbørnsfamilier ;-) ), så er hun en skøn og dejlig pige, som er glad (især hvis hun får sin vilje) og udvikler sig i rivende fart. Til 1 års undersøgelsen var hun 76 cm. og vejede 10,1 kg. Hun har godt nok ikke lært at kravle endnu, men er godt på vej til at gå selv. Så vi har en skøn datter, som ikke længere er baby, men en dejlig tumling.

Håber du har haft og fortsat får en dejlig sommer.

Venlig hilsen
Vinnie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce