Annonce

Annonce

Svar: Hyppig afføring, bevidsthed om ble og temperament


14. juli 2008

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Simons Mor

Der er ganske givet en sammenhæng mellem Simons store indtag af frugt og hans hyppige afføring. Det ses netop ofte at børn som spiser meget frugt kan få næsten diarré lignende afføring. Det har Simon dog ikke, men sandsynligheden for en sammenhæng er stor.

Prøv derfor om du kan skære lidt ned for indtaget af frugt og i stedet give ham brød af forskellig slags, ris, pasta og lignende. Yoghurt - især tykmælkstypen, A38 og lignende er godt. Banan og komælk kan på nogle børn virke lidt stoppende på maven.

Da jeg ved at I bor i udlandet, så skal du naturligvis være opmærksom på at frugt og grøntsager skyldes i flaskevand og ikke vand fra hanen. Vær også opmærksom på at for meget brug af isterninger kan give løs mave - det kan være bedre at give lidt lune drikke.

Afføring dagligt vil være helt fint, det er godt at maven fungerer, det skal man ikke være ked af. Men afføring 4-5 gange dagligt er hyppigt og derfor vil det være rigtig godt, hvis I kunne prøve at regulere lidt ind med hans kost og se om det kan give en ændring.

Med hensyn til bevidsthed om ble og afføring, så er han fortsat for lille til helt at forstå sammenhængen og han bliver som du siger ikke irriteret over at have afføring i bleen. Det gør ham ikke noget, han leger bare videre og har det fint med det. At han så protesterer når du kræver at han skal skiftes, det hører også alderen til og her må du holde fast - du ved jo det er nødvendigt, ellers bliver han hudløs og får ondt.

At blive renlig er en fysiologisk proces og derfor er der ikke så meget du kan gøre ved det andet end at vente på at han bliver klar. Du kan naturligvis godt vise ham at han har lavet i bleen og gøre opmærksom på at det lugter, at det er dejligt at blive vasket osv. Men det er vigtigt at gøre det på en måde, så han ikke føler sig forkert, eller føler at det er ulækkert. Det er meget vigtigt at han bibeholder et naturligt forhold til at der kommer noget ud af ham, så skal væk.

Det er rigtig svært at sætte grænser og det kan være svært at holde fast i sit nej, når man ser hvor ulykkelig, frustreret og gal ens barn bliver. Derfor skal man naturligvis altid overveje, hvorfor man siger nej. Nogle gange er det måske fordi man som voksen selv er træt og derfor ikke orker det barnet gerne vil og en dag kan sagtens blive fyldt med "Nej", "Nej", "Nej" og det er træls for alle ...


Annonce

... parter.

Nogle gange kan det være godt at komme med et alternativ. Især når det er ting, som du på forhånd ved vil udløse raseri. Det kan være hvis han f.eks. er på vej hen mod fryseren, hvor han ved at isene ligger og du ved at I skal spise lige om lidt. Du ved også at hvis du flytter ham så bliver han rasende og ulykkelig for han vil have den is. I en sådan situation, kan du sætte ord på, sige "Du kan ikke få en is lige nu, men du kan få et stykke agurk" og på den måde være heldig at aflede lidt og indgå kompromis.

Andre gange så er det bare nødt til at være som du vil, f.eks. når I skal køre og han skal være i sin autostol. Det er du jo nødt til at holde fast i. Du kan her forsøge at aflede lidt ved at give ham noget at lege med så han ikke keder sig, når han skal sidde der. Men ellers er det et spørgsmål om at rumme hans frustration.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At kunne rumme hans følelser betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. Han må gerne blive ked af det, gal, frustreret, sur, hidsig osv. ligesåvel som han må blive glad, have det sjov, være i drillehumør, være charmerende osv. Han har brug for at du kan rumme hans følelser og at du tager det stille og roligt og viser ham at det er okay, at han har det som han har det. Jo mere ro du selv viser i situationen, jo mere du sætter ord på den frustration og de følelser han har, jo mere slapper han af. Og det er vigtigt at han lærer at tackle sin frustration - det er jo en del af livets læring. Vi skal jo alle lære på et tidspunkt at det ikke nytter noget at skrige for at få sin vilje.

Som jeg har skrevet til dig tidligere, så er han stadig ikke så gammel og hvis du oplever temperament nu, så må du forberede dig på at det fortsætter i et godt stykke tid endnu. Det er især i 1-3 års alderen at børn virkelig viser selvstændighed og egen vilje og det er en alder der kræver utrolig stor forståelse og nærhed.

Det er rigtig godt at du forsøger at give ham masser af fysisk kontakt og kærlighed, når I ikke har opgør. Prøv en gang imellem også, når du kan mærke at han er dybt frustreret. Sæt dig på gulvet, vær tilgængelig. Lad ham kravle op på dit skød, blive vugget, kærtegnet, - inviter ham til at komme til dig og blive holdt om og blive holdt af, når verden er svær for ham at tackle.

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce