Svar: Min søn på 10 mdr. vil kun have mælk
Du har fuldstændig ret i at din søn højst sandsynligt er sulten og har brug for mere mad. Han får dog så meget mælk, at dette tager pladsen og lysten til anden mad. Jeg synes derfor at du skal skære ned på mælkeindtaget. Han skal have ca ½ liter mælk i døgnet og heri skal du også beregne yoghurt/ost og hvad han ellers får af mælkeprodukter.
Det er meget vigtigt at I ikke presser ham til at spise, da det kun vil resultere i at han skubber maden fra sig, og det er også meget vigtigt at I nu får etableret nogle gode spisevaner. Når han bliver et år vokser han ikke så meget mere, så behovet for mad bliver mindre og det gør hans naturlige nysgerrighed for at prøve nyt også. Hvis I ikke får lavet nogle gode spisevaner nu, bliver det derfor kun sværere.
Jeres søn skal tilbydes mange og små måltider mad i løbet af dagen. Der skal være valgmuligheder og maden skal appelere til synssansen og til hans evne til at spise selv. 10 mdr gammel kan han spise stort set alt og I skal tilbyde ham, det samme som I selv spiser. Det gør ikke noget, hvis han kun spiser den ene del, der er på tallerkenen - spiser han majs den ene dag, prøver han måske ærter den næste og det er okay. Det vigtigste er at lysten er der.
En kostplan ...
... for dagen kunne se sådan her ud:
Morgen: Havregrød/øllebrød eller hvad I spiser
Formiddag: ½ bolle med smør eller ost (evt i stave), en banan eller anden frugt
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg. Banan kan bruges som pålæg og I bør også tilbyde lidt grønt ved siden af. Det kan være gulerrod eller agurk i stave, lidt pebberfrugt (rød), lidt majs eller ærter.
Eftermiddag: Lidt tykmælk eller A38 med drys og måske lidt bær. ½ bolle med smør og lidt frugt i stykker
Før aftensmad: En tallerken med grønt (agurk, ærter, majs, pebberfrugt, advokado etc) Hvis han har spist lidt grønt før aftensmaden, behøver I ikke være så opmærksomme på hvor meget grønt der glider ned under aftensmåltidet, hvor han så kan få lov at spise kød og pasta, hvis han hellere vil det.
Aften: Det samme som I spiser, Kylling, fisk, frikadeller, pasta, ris osv.
Dessert: Frugtgrød med mælk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal tilbyde ham vand til måltiderne. Har han brug for mælk ind imellem fordi han er vandt til at få dette at sove på, kan du tilbyde ham dette, men du skal langsomt forsøge at vænne ham fra alle flaskerne. Jo mere rigtig mad du får indenbords, jo mindre plads vil der også være til mælken i flasken. Tingene hænger jo sammen:o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.