Brev:
Vågner meget tidligt og mælkeallergi
Hej Helen.
Herhjemme går det efter isatte dræn og afskaffelse af natamning (bliver kun ammet eftermiddag nu - fylder 1 år i næste uge) godt med at sove.....indtil om morgenen.
Milla bliver puttet og sover ret præcist ved 20.00 tiden hver aften. Engang imellem vågner hun en gang eller 2 om natten, men ellers sover hun igennem til mellem 0430 og 0500. Hun er så til gengæld begyndt ikke at kunne sove videre herefter. Det har stået på de sidste 3 uger nu, at hun på ingen måde er til at få til at sove igen uanset hvad vi prøver.
Vi kan ikke lade hende ligge, for så græder hun. Vi tager hende ikke ind til os, for hvis vi skal "ignorere" hende derinde, kravler hun rundt og vil kunne falde ud af dobbeltsengen. Vi har både forsøgt at få hende til at sove videre i egen seng og tage hende op på armen og ingenting virker.
I det meste af de sidste 3 uger har vi lagt os med hende på en 3/4 madras på gulvet på hendes værelse når hun er vågnet ml. 0430-0500, men heller ikke her med tryghed kan vi få hende til at sove videre. Mens vi forsøger at få hende til at sove græder hun og lader vi hende være leger hun bare, og slæber legetøjet hen i hovedet på os. Kan godt finde på at græde over at vi lader som om vi ligger og sover, men vi synes jo vi skal forsøge at vise hende at man sover på dette tidspunkt.
Det er hårdt, hvis det skal være reglen at stå op så tidligt hver dag - også for hende. . . Når hun står op der, får hun en formiddagslur ved 08.00 tiden (både hjemme og i dagplejen) - hun sover der i ½-1 time. Så sover hun igen ved 1200-1230 tiden og det er alt fra 1 t + 45 min. til 3 timer og 15 min,. og så er hun igen vågen indtil 2000 hvor hun bliver puttet.
Hun får føraftensmad kl. 1700 (majs el.l.) og aftensamad som os kl. 1800. Kl. 1930 får hun havregrød og så en lille flaske med nutramigen inden hun får børstet tænder og bliver lagt i seng. Flasken er fordi vi ikke har kunnet få nutramigen i hende og hun er nu begyndt at tage den, hvilket er nødvendigt pga hendes mælkeallergi, På baggrund af ovenstående burde hun være mæt nok til at kunne sove til i hvert fald ved 0530-0600 tiden skulle jeg mene!?!?!?! - Vi har prøvet at tilbyde hende vand om natten/morgenen, men det næger hun. Det har været faren der har været på den sidste månedstid, idet hun skulle vænnes fra natamning, og det accepterer hun fint nu, så nu kan vi begge putte med hende uden hun tigger om bryst.
Har du et foreslag til hvad vi kan gøre? - Jeg vil egentlig gerne at hun kan blive i sin egen seng frem for at vi skal ...
... putte med hende på madrassen på gulvet fra kl. 0430-0500, også fordi hun her kan se alt sit legetøj, men de gange jeg har forsøgt at lade hende blive i egen seng, græder hun løs, uanset om jeg sidder ved siden af eller ej. Det er ikke fordi hun ikke må græde, men synes ikke hun skal græde 1 time i træk uanset at jeg er der. Men det er måske det der skal til? - At jeg er der, men hun får lov at blive i sin seng selvom hun græder løs???
Et andet spørgsmål er i forhold til mælkeallergien. Vores børnelæge (som nu har ferie i 1 måned) sagde for ca. 3 måneder siden, at så længe jeg bare ammede 1 gang dagligt og hun fik et kalktilskud på 400 mg. dagligt, så var det ikke noget problem at hun ikke fik mælk, for så var hun dækket fuldt ind.
Jeg har selv ikke forstand på kost i den forstand, men spurgte om der ikke var andet hun kunne komme til at mangle uden mælken? - Hun sagde, at bare jeg puttede lidt ekstra fedtstof i maden, så var alt fint.
Jeg er dog nu blevet gjort opmærksom på, at hun jo på den måde ikke får protein nok, og heller ikke fedt nok, og det gør mig ked af det, at jeg ikke har opfyldt hendes behov i de sidste måneder, selvom jeg troede jeg havde garderet mig. Derfor har vi nu forsøgt med nutramigen igen, og det ser ud til at lykkes i hvert fald at få 200 ml. i hende om dagen. (lige pt er der lidt sukker i, blot indtil hun vænner sig til smagen. - har kun prøvet 3 dage indtil nu). Men hvis vi ikke kan få andet end 200 ml. i hende er jeg bange for, at hun stadig ikke er dækket fuldt ind.
Jeg mangler virkelig hjælp til, hvordan jeg kan strikke det hele sammen til at hun får, hvad hun skal have..... Vil jo gerne gøre det så godt. Hun er begyndt at være bedre til at spise kød, og elsker hakket svinekød, men det er jo ikke nok. ...
Et sidste spørgsmål er i forhold til havremælk/risdrik-. Idet hun ikke har fået mælk, har vi brugt havredrik i madlavningen, hvor man ellers ville bruge mælk. Jeg har dog nu fået at vide, at det må man ikke før barnet er 3 år. Nu føler jeg jo så igen jag har "skadet" mit barn ved at give hende det. Hun har fået det istedet for mælk i kartoffelmos og så har hun fået (lidt) i sin havregrød, som ellers kun er tilberedt på gryn og vand) og så istedet for mælk i sovs, så hun har altså fået det i små mængder, men har det skadet hende (ved det er noget med hjernen og beriget calcium blandt andet der kan være problemet).... Føler mig altså virkelig i vildrede i forhold til hendes kost nu. . . .
Håber du kan hjælpe. God sommer.
Med venlig hilsen
Lene!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.