Annonce

Annonce

Svar: Overgangskost, morgenamning m.v.


22. juni 2008

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det lyder som om at din datter trives med den mælk hun får fra dig, supplement med mme en gang imellem og så lidt skemad, som hun netop er begyndt på. Du beskriver en pige, som vokser som hun skal, som er glad og tilfreds og som derfor lyder til at have det rigtig godt :o)

I forhold til amning og evt. afvisning af det ene bryst, så vil du i princippet godt kunne amme hende fra kun en side. Det gør kvinder der får tvillinger, men også kvinder der har fået fjernet det ene bryst operativt - det kan sagtens lade sig gøre. Du har dog mælk til hende og hun spiser ved den side, din nedløbsrefleks er dog ikke altid så hurtig og det lyder som om at det er det, hun reagerer på. På den anden side, så fortæller du dog også at hun er en hurtig spiser. Hun lyder til at have et stor vacuum og spiser godt og effektivt, når hun bliver lagt til. Det er rigtig fint, det kan dog godt betyde at hun så også er lidt mindre tålmodig, når det tager lidt tid ...

Det kan nogle gange hjælpe at stimulere brystet lidt inden hun bliver lagt til, evt. med hånden eller med brystpumpe, så nedløbsrefleksen er igang og mælken begyndt at løbe. Det kan også nogle gange være en løsning at trække lidt udmalket mælk eller mme op i en 2-5 ml sprøjte og dryppe det ind i mundvigene når hun ligger ved brystet og skal til at spise. Så kan hun smage, at der er noget at komme efter og bliver således ikke så sur over at det tager lidt tid ... Og så kan man også få en syntocinon-spay som er en hormonspray der hjælper nedløbsrefleksen til at gå igang. Den er på recept og det skal derfor drøftes med lægen.

Du fortæller at du laver grøden på 150ml mme og derudover så mel - det lyder af rigtig meget, når hun kun er 4 måneder gammel, det er en stor portion. Jeg vil derfor anbefale at du i stedet skruer ned til det halve og tilbyder hende 2 gange dagligt. Dette simpelthen for at hun ikke skal få forstoppelse, men også fordi hendes mælkebehov fortsat er meget stort. Vær derudover opmærksom på at bananmos i denne alder også kan virke forstoppende.

Du skal regne med at hun helt frem i 6 måneders alderen vil have behov for 5-6 amninger dagligt for at blive dækket ind med mælk. Først i 7-8 måneders alderen kan nedsættes til ca 4, i 8-9 måneders alderen til ca 3 og først efter 10 måneder kan hun nøjes med at få 2 amninger dagligt. Der kan hun så om eftermiddagen tilbydes f.eks. en portion tykmælk med frugtmos.

Det er således gennemsnitligt først i 7 måneders alderen at man begynder at kunne springe en amning over efter skemad om dagen og først i 8 måneders alderen at begge amninger inden formiddagslur og middagslur måske kan undværes. Det er ofte også i 8 måneders alderen at nogen vælger at starte dagen med grød og springe morgenamningen over, andre vælger at bibeholde ...


Annonce

... morgenamningen helt til 12 måneders alderen. Hvis man i 8 måneders alderen forsøger at undvære morgenamning, så vil det være hensigtsmæssigt at barnet i stedet ammes inden formiddagslur. Man kan altså ikke fjerne det hele på en gang - hun skal have 3 amninger i døgnet i den alder, på den ene eller den anden måde ...

Efter 6 måneders alderen siger man at hun rent ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk om natten. Det vil sige mellem kl. 23/24 og 05/06. Faktisk som din datter sover nu. Det er at sove igennem og her er du meget privilegeret, for det gør din datter allerede - at sove igennem er derfor at barnet sover mellem 5-7 timer uden at få mælk:o)

De fleste børn vil være 10 måneder inden de begynder at kunne sove i længere tiden uden mælk - altså sove fra de puttes til natten kl. 20 til næste morgen tidlig, hvor de så står op og får grød eller ammes - fordi de jo i denne alder fortsat har behov for 2 amninger dagligt - f.eks. aften og tidlig morgen eller aften og sen aften - om dagen kan behovet stilles på anden vis.

Med hensyn til rejse i 9-10 måneders alderen så burde det ikke være problematisk at rejse der. Her vil hun fortsat blive ammet og giver du i stedet flaske, så kan du roligt gøre det. Du skal så bare købe vand fra flaske, så du er sikker på at vandkvaliteten er i orden. Hun er på det tidspunkt rigtig godt igang med familiemad, og vil kunne spise stort set det samme som I andre, naturligvis i en konsistens, der passer til hende og som I ved at hun kan tygge.

Jeg håber at ovenstående giver et lille overblik i forhold til hvordan fremtiden ser ud med mælkeindtag, amning osv. Tilsidst vil jeg lige sende dig en plan for dagen med to måltider skemad, som vil fungere de næste måneder frem:

Tidlig morgen 05/06: Amning, sover lidt videre

Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur. Når du på et tidspunkt begynder med 3 måltid skemad (6 måneder) så vil det ligge her og du vil fortsat skulle amme efterfølgende inden formiddagsluren

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, evt. med lidt forskellig frugtmos som topping, vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes

Sover sin 3 lur

Aften 18: Grød med topping af grøntsagsmos, stille og roligt kan grøntsagerne begynde at udgøre en større del, så hun får ren mos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og lignende milde grøntsager, vand af kop

Puttes til natten med amning og/eller flaske med mme eller vælling mellem

Sen aften 23-24: Ammes

Nat 23-30-05.30: Sover igennem

Håber du hermed er hjulpet videre på vej. Vil også lige nævne at hvis du ønsker at nedtrappe amning, så bør du tilbyde flaske på de tidspunkter hvor jeg her har skrevet amning ..

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god sommer:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce