Svar: Rødt udslæt på grund af solcreme?
Kære Anne Mette
Min umiddelbare tanke er at der må være nogle stoffer i den solcreme I har købt, som din datter ikke tåler og derfor reagerer overfor. Det lyder ikke som varmeknopper, men som en reaktion på den creme hun er blevet smurt med.
Det er desværre sådan at nogle cremer (herunder også solcreme), på trods af at de reklamerer med at de er uparfumerede alligevel indeholder allergifremkaldende parfumestoffer. Om det gælder det produkt du har købt, tør jeg naturligvis ikke sige, men det lyder umiddelbart som om at der er noget i cremen, som din datter reagerer på ...
Derfor vil det være rigtig godt at købe en anden solcreme og det kan jo være svært at finde, når man kun har de udenlandske cremer at gå ud fra. Normalt ville jeg nemlig anbefale dig at købe Neutral, Derma eller Matas' egen, som netop har vundet forbrugerstyrelsens test af solcreme.
Hvis du går ind på siden www.babykemi.dk så kan du finde en liste over de stoffer som du skal vælge undenom - desværre en liste som er uhyggeligt lang.
Med hensyn til opkastninger så lyder det som om at der kommer en del, men så længe hun er upåvirket, ikke har feber, ikke virker sløv og i øvrigt gerne spiser som hun plejer, så er det ikke noget du skal gøre noget ved. Det er klart at hvis hun begynder at blive påvirket af det, så må du søge læge.
Man kan naturligvis godt medtænke om hendes udslæt handler om en reaktion på et eller andet, som også giver hende ...
... maveproblemer. Det kan selvfølgeligt ikke udelukkes og du er nødt til at medtænke den mulighed. Her tænker jeg på f.eks. mælkeallergi ... jeg ved dog fra dine tidligere breve at du ammer og derfor burde der ikke være en sammenhæng her - med mindre I pludselig er begyndt at tilbyde hende flaske og det så er komælksproteinerne hun reagerer på og som så både giver hende udslæt (nældefeber) og opkastning...
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
BEMÆRKNING 14. juli 2008:
Jeg har modtaget mail fra L'Oréal som bl.a. producerer La Roche-Posay. De oplyser omkring disse produkter at "de er garanteret en optimal sikkerhed ud fra meget strenge kriterier for formulering og tests.
For at minimere risikoen for overfølsomhed indeholder alle produkter så få ingredienser som muligt, samtidig med at produktets effektivitet bevares. Alle produkter er klinisk testet for tolerance på atopisk hud.
Alle solprodukterne har fotostabile filtersystemer for en bredspektret UVB/UVA-beskyttelse.
Solprodukterne Anthelios Børn er solbeskyttelse formuleret for at respektere børns hud. Produkterne er tolerancetestet på atopisk hud, er uden parfume, og yder en ekstra beskyttelse, dvs. de er vandfaste/vandresistente, sved- og sandresistente".
Samtidig oplyser L'Oréal at forbrugerens sikkerhed er deres vigtigste målsætning og de opfordrer forbrugere til at kontakte firmaet direkte, hvis man oplever en mulig reaktion på et produkt.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.