Svar: Urolig amning
Kære Lene
Jeg er ikke helt sikker på hvad det er for nogle råd du har fået ...
Min umiddelbare tanke er, at din dreng ikke skal presses til brystet, hvis han føler at du presser ham, så kan du risikere at han afviser brystet helt. Man skal derfor passe meget på med at lægge en hånd på hans baghoved, da det meget let kan føles som et pres, det er ubehageligt og han vil skubbe sig væg fra brystet og blive som en flitsbue.
På den anden side er der så også noget rigtigt i at han godt må fornemme at du ligesom styrer det lidt, det vil således være godt og relevant at du sørger for at sætte dig godt, bruger en ammepude, babydyne eller lignende som støtte for dine arme og hans krop, du må meget gerne holde ham i den ene hånd, så han ikke ligger og flagrer med armene osv. Han skal have fornemmelsen af at ligge trygt og godt og ikke have fornemmelsen af at han er ved at falde ...
Derudover så tænker jeg at når han slipper efter 10 minutter og fortsat virker søgende, så synes jeg at du skal tage ham op, lade ham bøvse lidt, hvis han altså vil det, og så skal du lægge ham til samme bryst igen - men i modsat stilling. Så du starter med at amme ham i ...
... den traditionelle stilling og når han bliver lidt frustreret der, så vender du ham om og lægger ham til samme side men i tvillingestilling.
Det vil også være en god idé, at du prøver at amme lidt mere hyppigt i et par dage. Det vil sige at hvis han nogle gange godt kan vente 4 timer med at blive ammet, så prøv om ikke du kan få ham til at die en ekstra gang derimellem, så der nogle gange kun går 2 timer imellem amningerne. Dette siger jeg fordi det øger din mælkemængde at amme hyppigt og det kunne godt lyde som om at han nu er ved at være så stor, at han skal have sat produktionen lidt op.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det betyder således ikke så meget, at han nogle gange dier kortvarigt, hvis han så dier hyppigere, fordi det er med til at øge din mælkemængde lidt. Så i en periode på et par dage vil det være okay. Når mælken er løbet godt til igen og mælkevolumen atter er blevet lidt større, så vil han sandsynligvis atter kunne spise lidt længerevarende og mere roligt og det kan igen gå lidt længere tid imellem amningerne:o)
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer - og pas på du ikke får træk, kolde hænder og fødder. Varme er vigtigt for at mælken flyder bedst muligt:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor