Svar: Hvordan får jeg mit barn til at stoppe med at sutte på tommelfinger
Kære Karina
Det er altid svært at vende børn fra at sutte på tommelfinger. Man kan jo ikke som med sutten forære den væk eller kun tillade at der suttes på den ved sengetid ...
Hvorvidt det bliver et problem afhænger helt af hvor meget på tommelfinger hun sutter. Hvis hun har fingeren i munden rigtig tit og længe, så vil der være en risiko for at det påvirker hendes tandstilling, er det ikke særlig tit, så sker der sandsynligvis ikke noget med hendes tænder.
Man kan diskutere om det vil være en fordel at gå tilbage til sutten og tilbyde den igen. Men også en sut kan jo virke skadeligt for sprog og tænder og det er derfor heller ikke nogen optimal løsning.
Det bedste du kan gøre er nok at forsøge at aflede din datter, når du ser at hun tager tommelfingeren i munden. Prøv alt efter situationen at ...
... tilbyde hende et stykke agurk eller noget frugt eller andet hun kan spise og sutte på. Er det, når hun er træt eller ked af det, så tag hende op på skødet, hold om hende, kærtegn hende, give hende nærhed og tryghed. Børn bruger jo ofte sut eller tommelfinger for at berolige og betrygge sig selv og her må du så forsøge at komme lidt ind i billedet i stedet for.
Se også om du i den forbindelse kan finde en substitut. Måske en strikket bamse/slaske dukke eller en sutteklud, et eller andet som hun kan sove med, nulre med, berolige sig selv med, men som ikke behøver skade tænderne, hvis det ryger i munden ...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan også få en vurdering af børnetandlægen omkring risikoen for tandproblemer med hensyn til brug af sut og tommelfinger.
Rigtig meget held og lykke fortsat og tillykke med at du venter dig igen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.