Svar: Bæresele vs. slynge
Kære Lotte
Tillykke med din lille datter:o) Da Matilda kun er 5 uger gammel, så er det meget længe at sidde i en bæresele, hvis hun sidder der 3 timer dagligt. Det anbefales normalt at børn kun sidder max ½ time af gangen og ikke mere end et par gange dagligt ...
Denne anbefaling har man lavet fordi børn generelt sidder alt for meget og det er deres krop slet ikke beregnet til så længe de er små. Børn har bedst af at ligge ned og de bør i deres vågne perioder ligge på maven. Det er fra maveliggende stilling at børn lærer at vende og dreje, trille omkring, krybe, kravle osv. og det er også i maveliggende stilling at barnet styrker sin ryg, så barnet i en alder af ca 6 mdr. er stærk nok i ryggen til at kunne sidde i høj stol.
Ud over at sidde i bæresele, så sidder din datter sandsynligvis også i autostol, måske har du en skråstol til hende eller en sækkestol du sætter hende i og hendes samlede tidsforbrug, hvor hun sidder udgør således meget let mange timer og også mange flere timer end de 3, hvor du går rundt med hende ...
Så lille som hun er bør hun faktisk slet ikke sidde. Når hun sidder i en bæresele, så vil hun for det første hænge i selen og der vil være en belastning af hendes rygsøjle. Hun bærer faktisk sin egen vægt. For det andet vil hendes hage falde ned mod brystkassen, hun er endnu ikke i stand til at holde sit hoved selv og siddende i bæreselen, vil hovedet falde ned og falde til siden, hvilket vil hæmme hendes vejrtrækning.
I en ...
... slynge har man ikke samme belastning af rygsøjlen og man skal altid lægge barnet i slyngen, så hovedet hviler afslappet og lige i forlængelse af rygsøjlen. Når din datter ligger i slyngen, skal du altså forsøge at lægge hende, så hun har frie luftveje og ligger afslappet og rart med kroppen. Det kan være en meget bedre måde for hende at blive transporteret på og det kan hun tåle i længere tid.
Omkring 3 måneders alderen vil de fleste børn være i stand til at holde deres hoved selv i længere tid. Her kan man så begynde at bruge bæreselen lidt mere. Stadig dog kortvarigt - det vil sige at vi her taler om en time af gangen 1 til max 2 gange dagligt. Igen skal man altid huske på, hvor meget barnet i øvrigt sidder i løbet af dagen og at maveliggende stilling og at ligge ned generelt er det bedste. Der er således stor forskel på om man dagligt benytter sig af at lade barnet sidde i bæresele eller om det er fordi man skal i zoo en dag, hvor barnet så sidder mere end det ellers ville gøre.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn tager ikke skade af hvis de en gang imellem, fordi man skal på tur, sidder i længere tid. Det der skader er den daglige belastning af ryggen.
Det bedste for din datter er derfor at ligge ned i en barnevogn. Det bør være en vogn med god affjedring og en god madras, store hjul som er gode i forskelligt terræn. Er dette ikke muligt, så er det bedste alternativ en slynge, fordi hun der ligger ned og ikke en bæresele.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig god sommer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.