Svar: Desperat mor
Kære Charlotte
Tillykke med din lille datter. Selvom det har været en hård beslutning at gå over til flaske, så lyder det som om at det var den rigtige beslutning da din datter jo stort set intet havde taget på inden ... Det er for mange en stor sorg, når amningen ikke lykkes og det gør det naturligvis ikke bedre at barnet så græder meget, har tydeligt ondt i maven og svært ved at kapere modermælkserstatningen ...
Jeg er ikke klar over hvad det er for stikpiller du giver din datter for at hjælpe på afføringen. I Danmark vil man normalt ordinere laktulose. Det er en mixtur man kan købe i håndkøb og det er noget barnet drikker. Laktulose virker ved at blødgøre afføringen så barnet lettere kan komme af med det og påvirker således tarmenes bevægelser. Derfor bliver børn ikke afhængige af at få det og mange børn har behov for laktulose i måneder og så må det være sådan. Man giver normalt 1 ml pr kg og ofte fordeler man dosis på to gange dagligt. Det vil sige, at du f.eks. giver 2½ ml morgen og 2½ ml aften.
Det er meget vigtigt at holde barnets mave igang, da det har betydning for barnets indtag af mad og trivsel generelt. Derudover skal man som du også spørger til, sikre sig at barnet indtager den mængde mælk hun har behov for.
En tommelfingerregel er at barnet skal have ca 1/6 af sin vægt i døgnet fordelt på 6-8 måltider i din datters alder. Jeg er ikke helt klar over hvad hun vejer nu, men hvis vægten ligger på ca 4500g så vil hun skulle have 750-800ml mme i døgnet og fordelt på 6-8 måltider giver det mellem 95-135ml af gangen. Nogle børn spiser så lidt mere og andre mindre.
Det er således okay hvis din datter nogle dage spiser lidt mere end dette og i takt med at hun vokser vil hendes indtag af mælk også naturligt stige. Men der er altid en risiko for at børn overspiser, når de får flaske, fordi mælken løber meget let til dem og derfor må man nogle gange gå ind og tilbyde f.eks. en sut lidt mere. Det vil sige at du f.eks. kan give din datter en sut, når hun har tømt en flaske med 120ml og så lade sig sutte lidt til ro på den. På samme måde kan det nogle gange være nødvendigt at strække tiden mellem flaskerne lidt, så hun ikke spiser hver 2 time, men i stedet hver 3-4 time.
Når man tæller timer er det altid fra måltidernes start. Det vil sige når hun har fået flaske f.eks. kl. 12, så skal hun tilbydes næste flaske mellem kl. ...
... 15-16 også selvom hun måske var ½ time om at spise sin flaske ...
Jeg synes derudover at din datters vægtøgning lyder helt okay. Hun har jo haft lidt der skulle indhentes og det har hun så gjort og det er helt fint. Jeg synes ikke du skal gå i panik over at hun nu er begyndt at tage på, tværtimod. Det tyder jo et eller andet sted også på at hun optager næringen godt fra den mad hun får og det er jo positivt :o)
Du spørger om du kan give hende lidt kamillete eller fennikelte eller andet ind imellem og det kan du godt. Normalt anbefaler man ikke dette til små børn fordi der jo ingen næring er i, men hvis man som du har fået at vide at hun spiser for meget og skal holde igen med mælkemængden, så kan jeg ikke se nogen problemer i at hun får lidt kogt vand.
Jeg vil så anbefale netop kogt vand og gerne med lidt sukker fordi de virker smertestillende og ganske givet vil kunne give lidt ro i maven. Du må give hvad svarer til at hun får en flaske om dagen, så kan du selv finde ud af om hun trives bedst med at få 20ml en gang imellem eller en flaske med 100ml når hun virker meget sulten selvom hun allerede har spist godt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal hele tiden holde indtaget af vand op med indtaget af mælk, det er meget vigtigt at mælken har første prioritet.
Kogt vand med sukker kan som sagt være en idé i din situation, kamillete er et gammelt husmoderråd mod mange ting og fennikelte ved jeg godt bliver anbefalet af alternative behandlere til børn med mavekneb. Men hverken kamillete eller fennikelte anbefales af fødevarestyrelsen eller sundhedsstyrelsen. I følge WHO bør børn under 24 måneder ikke tilbydes nogen form for urtete.
Du kan forsøge at finde ud af om der, hvor du bor findes forskellige typer modermælkserstatning. Der er jo mange muligheder og det kan være lidt af en jungle at finde ud af. Men der findes specielle erstatninger som forebygger allergi, erstatninger der anbefales til børn med tendens til forstoppelse, erstatninger til de meget sultne børn, til børn der gylper meget osv. osv. Der er mange muligheder og det kunne måske hjælpe jer at forsøge med en anden slags. Det du skal være opmærksom på er at produktet skal være fuldgyldigt, det betyder at din datter skal kunne leve udelukkende af dette. Produktet skal dermed også kunne gives fra fødslen.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt