Annonce

Annonce

Brev:

Desperat mor


16. juni 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Desperat mor

Hej Helen

Jeg bor i Qatar og har ingen form for hjælp med hensyn til Sundhedplejerske. Derfor skriver jeg til dig.

Vi fik vores andet barn, Sophia, for præcis 6 uger siden, 05.05.2008. Hun vejede 3180g. Da vi var til første check 6 dage gammel vejede hun 2930g. Hun havde lidt feber og var lidt snottet, så vi kom igen 3 dage senere til check. Der blev hun også vejet, 2935g. Og så var det at det gik galt.

Indtil da ammende jeg fuldt ud, og synes selv det gik godt. Men pludselig fik jeg at vide at Sophia ikke tog nok på og at jeg blev nødt til at supplere med en flaske. Først og fremmest var det et nederlag for mig, jeg følte mig ikke tilstrækkelig som Mor. Vi fik at vide at vi bare skulle give hende alt det hun ville have, så ofte som muligt. Vi gjorde som vi fik besked på. Og så var fanden løs i Laksegade.

Sophia begyndte at græde hele tiden. Hun kunne ikke komme af med sin afføring. Hun lød til at ligge og "presse" hele natten og var i det hele taget meget urolig. Hun hev benene til sig og virkede til at have rigtig ondt. Vi gav hende mad hver gang hun bad om det, det vil sige ca. hver 2 time, nogen gange oftere. Det virkede som om hun var umættelig. Jeg mistede mælken stille og roligt. Hun gad ikke kæmpe for min mælk.

Vi var til check igen da hun var 19 dage gammel, 10 dage senere, og der vejede hun 3585g. Og igen da hun var 4 uger, der vejede hun 4120g. Nu var vi i den anden boldgade. Nu tog hun for meget på. Vi fik at vide at hun havde kolik, og at hun endelig ikke måtte få andet end hver 4. time. Det var utrolig hårdt at få hende ...


Annonce

... til at vente 4 timer når nu hun var vandt til at få hele tiden. Og vi kæmper stadig.

Hun har nu mørke mørkegrøn afføring, har meget svært ved at komme af med sin afføring. Hun er meget urolig og jeg føler ikke jeg har sovet i en menneske alder. Hun vil stadig spise hele tiden, og det er vores store problem, for vi kan ikke trøste hende på andre måder.

Jeg ved det er kolik, og jeg ved at der nok ikke er så meget at gøre. Men min spørgsmål er, hvor meget må hun få af mælk?? Vi er tit oppe på 800ml i løbet af en dag. Vi PRØVER virkelig at holde det nede, men om natten hvor man er død træt, og bare gerne vil have ro, så får hun nok for meget. Vi prøver at lave 120ml flasker og dem får hun og tømmer næsten hver gang. Vi prøver at holde det til hver 4. time, men mange gange bliver det hver 3. time.

Er der noget jeg kan give hende i stedet for? Jeg har stadig lidt mælk tilbage selv, men ikke nok til at hun kan blive mæt. Hvad med kammillete eller fennikelte?? Må hun få det og hvor meget om dagen?

Hun har fået nogen stikpiller som hjælper hende til at komme af med afføringen. Og så har hun fået noget naturmedicin, Simedill, som skulle hjælpe med at komme af med alt den luft hun har i maven. Hendes mave er meget opspilet det meste af tiden.

Vi har desværre ikke zoneterapeuter hernede, har ellers hørt meget godt om dem til at hjælpe med kolik.

Men er der noget andet jeg kan gøre eller give hende for at hjælpe hende??

Jeg håber at høre fra dig meget snart, da jeg har ingen anden mulighed for at få hjælp.

Mange Desperate Hilsner

Charlotte

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Uld til baby, hvordan?

Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce