Svar: Amning og skemad - dreng på 5 mdr.
Kære Line
Tak for dit brev. Din dreng lyder til at stortrives på alle måder, han er en stor og dejlig dreng, han spiser godt af skemad og du tilbyder ham brystet hyppigt - du bliver et eller andet sted nødt til at tro på, at hvis du tilbyder så kan han selv regulere sit behov :o) Siger han fra eller dier kortvarigt, så er det fordi han enten ikke er tørstig der eller måske netop kun er tørstig og derfor bare tager den lidt mere vandholdige mælk.
Derudover skal du regne med at han jo er så stor nu og har så mange kræfter at amningerne naturligt vil vare kortere tid. Han vil ikke ligge ved brystet længe som han gjorde i begyndelsen og han vil naturligt ofte være vågen og aktiv, smilende, legende, pludrene efter en amning.
Han vil også være så optaget af alt muligt andet, at han nogle gange har svært ved at koncentrere sig om at spise. Her skal du naturligvis være sikker på at han tilbydes og også forsøge at skabe så meget ro omkring jer, så han kan koncentrere sig om brystet - ellers risikerer du at han skal indhente sit behov om natten og det er der jo ingen grund til :o)
Nu hvor han bliver 6 måneder, så vil det være rigtig godt at du begynder at tilbyde ham større variation af mad.
Lad grøntsagsmosen tage udgangspunkt i de grøntsager I selv spiser og lav lidt sovs med lidt sødmælk eller lidt smørsovs, der kan give mosen lidt smag. Du kan lave mos af pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Vær opmærksom på at selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
I takt med at han spiser mere og mere grøntsagsmos så vil det være rigtig godt at du begynder at tilsætte kogt kød eller fisk. Han kan få alle slags kød: kylling, kalkun, gris, kalv, lam, okse, and osv. og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Han må gerne få indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), hvis I får det en dag og hvis du laver millionbøf eller bolognese, hvor kødet mere har stået og simret i sovs på panden end det har stegt, så må han også gerne få lidt af det. Hakket kød er ofte en fordel at begynde med.
Fisk er vigtigt fordi det indeholder gode fedtstoffer, som fremmer hjernens udvikling og det er vigtigt at tilbyde børn forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Børn under 14 år bør kun spise begrænset mængde af rovfisk. Det er tunbøffer, sværdfisksildehaj og gedde. Det skyldes at der er risiko for forurening af kviksølv. Men han må dog gerne få tun fra dåse, da de oftest indeholder meget lidt kviksølv og det kan være lidt mere praktisk at komme i grøntsagsmos.
Fisk bør igen koges eller laves i ovn, og skal det være lidt let i hverdagen, så kan du også købe makrel, torskerogn, sildepostej og lignende og bruge det.
Han må også gerne begynde at få de lidt grovere grødtyper - havregrød, øllebrød og ...
... flerkornsgrød og du kan begynde at tilbyde ham frugt - både frugtmos og frisk frugt i hånden.
Det vil være rigtig fint at tilbyde ham 3 skemåltider nu og lidt i hånden som mellem måltider. En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 8.30-9.30: Havregrød, vand af kop. Evt lidt frugtmos på grøden og lidt frisk frugt i hånden inden han puttes til morgen/formiddagslur
Tilbydes amning og puttes til lur kl ca 10
Frokost 11.30-12: Øllebrød eller grøntsagsmos af forskellige grøntsager og begynd så småt med lidt kød eller fisk. Vand af kop og agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden. Du kan give ham hjemmelavet mos eller mos fra glas.
Tilbydes amning og puttes til middagslur ca 13
Eftermiddag 15: Ammes
Sen eftermiddag 16.30-17: Powernapper, nogle børn begynder i 6 måneders alderen at kunne undvære denne, men har han behov er det fortsat helt fint:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 17.30-18: Aftensmad som tager mere og mere udgangspunkt i det I andre spiser. Grøntsagsmos med kød eller fisk, lidt sovs og forskellig smag, brødskorper og lignende i hånden. Vand af kop.
Ammes og puttes mellem 19.30-20
Sen aften 23/24: Ammes inden I selv går i seng og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se er der i denne plan plads til ca 6 amninger i døgnet, det kan sagtens være at han kan nøjes med 5 og det er helt fint - tilbuddet skal bare være der. Ved siden af får han så 3 måltider skemad og læg her mærke til at skemaden ofte tilbydes først og amningen efterfølgende.
Han må gerne få 1½ dl. grød eller mos hvis han kan spise det, men det kan være en god idé at vente lidt med at øge ham mere i mængde, så der fortsat er plads til amningen efterfølgende. Samtidig hjælper det hans mave til at blive holdt igang, hvis du forsøger at følge ovenstående plan.
Afføringen bliver naturligt lidt mere fast og også mere ildelugtende når børn begynder med skemad, det er dog vigtigt at han stadig kan komme let af med det og at det ikke virker hårdt for ham og han må ikke have ondt. Det lyder umiddelbart fint med afføring 3-4 gange ugentligt - det svarer til ca hver 2 dag og det fungerer for man fint. Andre skal have afføring dagligt for at trives, men det lyder også her som om at din dreng regulerer det fint og har det godt, når bare du via kosten er opmærksom og varierer.
Hans urolige nætter hænger højst sandsynligt sammen med det udviklingsspring han gennemgår lige nu. Han er motorisk i stand til at vende, dreje, trille osv. men mestrer endnu ikke at blive lagt godt og rigtigt igen, hvis han får sig lagt i en ubekvem stilling - derfor mosler han meget rundt, små klynger osv. og har her brug for hjælp til at skifte stilling og blive puttet igen.
Samtidig er han også mere og mere bevidst på verden omkring sig, skelner meget tydeligt imellem hvorvidt han er ude eller hjemme, i favn hos nogen han kender eller en fremmed osv. og det betyder alt sammen at han drømmer meget mere end tidligere. Når dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme så giver det naturligt også mere urolige nætter.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.