Brev:
Sove i egen seng - 18 mdr.
Hej Helen
Så melder vi os også på banen med et soveproblem:
Vores datter Clara på 18 mdr. er en rigtig dejlig, glad, sjov og tryg pige, men hun vil ikke sove i sin egen seng ret længe af gangen.
I virkeligheden er det måske ret forståeligt. Hun har aldrig prøvet andet end at sove op ad en voksen...... lige siden hun blev født har hun sovet op ad mig - om aftenen på sofaen og om natten i min seng. Det har været superhyggeligt, men nu vil mor og far gerne have lidt voksentid alene. Og desuden er vi bange for at vi kommer til at gøre Clara uselvstændig ved vores handlemåder, som i virkeligheden udsprang af at give hende masser af tryghed og kropskontakt, hm.....
Vi har puttet hende i egen seng hver aften gennem nogle måneder nu - og det går faktisk ok. Rutinen er følgende:
Clara bader, får nattøj på, bliver ammet og får børstet tænder. Så siger vi godnat til dukken, som bliver lagt i sin egen seng ved siden af Claras - Clara bliver puttet med sine sovekaniner, vi synger 2 sange og så er det godnat. Men vi bliver hos hende, siger shhhh - nu skal du sove og alt det der i de 10 til 20 minutter, det tager, før hun falder i søvn.
Hvis vi prøver at gå ud af soveværelset, stikker den unge dame i et brøl af den anden verden. Tårerne sprøjter ud af øjnene, og det synes vi begge to er lidt barskt. Derfor er vi heller ikke til 'Godnat og sov godt-metoden', selvom vi godt kan se, at vi måske også her er på vej ud af en skæv tangent.
Problemet er, når hun vågner igen efter 40-60 minutter - og græder fordi vi ikke er der. Så skynder én af os sig derind, og så kan der udspille sig 2 scenarier - enten falder hun i søvn igen (især hvis det er far, der løber ind) - og så har vi atter en halv til en hel time at løbe på, før hun vågner igen.
Hvis det er mor, brøler hun på mælk. Eller også græder hun bare, indtil hun bliver taget op og puttet ...
... i vores seng og ammet i søvn. Og selv om hun har et fremragende sovehjerte og har sovet igennem stort set fra fødslen, så er jeg ved at være godt træt af at måtte blive i soveværelset med halvbar overkrop aften efter aften mens far er i stuen...
Jeg ammer hende - som du kan se - stadig hver aften, inden hun skal sove, og har overvejet, om det i virkeligheden er en del af problemet.
Ville hun lettere kunne acceptere at skulle sove videre i egen seng, hvis amning ikke var en mulighed? (Jeg synes også efterhånden, at det må være tid til at slutte amning). Eller tænker du - det der handler ikke om amning, men om tryghed ?
Bør vi ændre putteritual, så hun ikke vænnes til, at der skal være en voksen ved siden af sengen, for at hun kan være tryg? (vi har - uden held - forsøgt modellen med at blive i nærheden, stryge tøj, rydde lidt op osv. Men hun græder - og ikke på den sure måde, men virker direkte utryg)
Bør vi insistere på, at hun skal blive i egen seng - og at dobbeltsengen ikke er en mulighed? (før måske henad kl. 03?) Hun må hjertens gerne ligge i vores seng. Vi sover alle 3 fremragende på den måde. Men vi vil bare gerne kunne lægge hende til at sove - et eller andet sted - uden at hun vågner og skal have kontakt i tide og utide.
Hun sover i en gammel Juno seng, som hun sagtens kan kravle ud af, så vi har taget den ene side af (også for at teste, om hun reagerede fordi hun følte sig spærret inde - det har måske hjulpet lidt) Men uanset om siden er i eller ikke, kan hun jo komme ud af den seng, så det er også svært ikke at blive i soveværelset, når hun kravler ud af sengen.
Kan du se muligheder, som vi ikke ser? Vi har rigtigt svært ved at komme videre. Hun må jo gerne give udtryk for at hun bliver sur og frustreret, men vi har det begge dårligt med at hun bliver decideret ked af det, eller bange ?
De bedste hilsner,
Claras mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder