Annonce

Annonce

Svar: Urolig søvn, smerter og stopper med at trække vejret


12. juni 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Lene

Stort tillykke med den lille pige, det lyder som om at det var en lidt hård fødsel, men godt at hun kom ud:o)

Du fortæller at fødslen trak ud og at din datter til sidst blev taget med en hård cup. Det sker nogle gange at børn i forbindelse med en sådan fødsel kan have lidt hovedpine efterfølgende og nogle gange oplever man også at børnene kan være lidt forkortede eller forstrakte i f.eks. en halssene. Da jeg ikke kan se din datter, kan jeg naturligvis ikke vurdere, hvorvidt dette kunne være tilfældet hos jer.

Du beskriver dog at du selv mener at hendes ubehag kan komme fra lænden fordi en hånd under lænden tydeligvis afhjælper og giver ro. Min umiddelbare tanke er derfor at du måske skulle prøve at lægge hende med en sammefoldet stofble under lænden, når hun skal sove. Det burde jo ikke kunne skade.

Hendes uro kan også sagtens skyldes mavekneb, det er meget almindeligt at børn på 6 uger som din datter har lidt maveproblemer, svært ved helt at kapere den mælk de får - deres behov for mælk vil i denne periode ofte være sat lidt op og de søger brystet hyppigere, spiser kortvarigt og tit fordi det øger mælkemængden. De skal således lidt indstille sig på den nye mængde mælk og vil i kraft af deres alder naturligt virke ...


Annonce

... mere urolige.

Når hun græder, så er det rigtig fint at du tager hende op til dig og det er godt at du kan mærke at det med det samme virker. Når man græder meget, så trækker man naturligt vejret meget stødvist og det kan godt virker som at hun stopper med at trække vejret i et par sekunder. Det er dog normalt ikke farligt, men skyldes som sagt at hun græder meget ulykkeligt. Jeg kan godt forstå at du bliver forskrækket og det er også en hver mors mareridt at barnet pludselig vil holde op med at trække vejret. Men det du fortæller lyder umiddelbart normalt.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er rigtig fint det du gør med at lægge hende på puslebordet, få hende til at slappe af. Du kan også give hende et lunt bad, det varme vand kan også gøre hende afslappet i kroppen, du kan blæse lidt varm luft på hende (på numsen) med en føntørrer men pas på det ikke bliver for meget. Du kan massere hendes lænd lidt osv. som du allerede gør - det lyder fint og omsorgsfuldt det hele.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende - og er du i tvivl og meget urolig, så spørg din læge igen. Det er meget vigtigt at du fornemmer at din datter har det godt, så hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt - lidt en hønemor må man gerne være:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce