Svar: Hvor meget skal han sove? - 0 mdr.
Hej med jer
Og et stort tillykke med den lille dreng:o)
Det er vigtigt at jeres lille dreng tilbydes brystet mindst 6 gange i døgnet og melder han ikke sig selv til måltiderne efter 3-4 timer, så skal I vække ham og sørge for at han får mad. Falder han så derefter i søvn, så er det okay, så har han tilsyneladende behov for dette - men han må ikke sove så meget at det går ud over hans indtag af mad.
Du ammer meget længe og måske din ammerytme allerede har ændret sig nu, hvor jeg er nået til dit brev i rækken af spørgsmål ... ? Din mælk er nu løbet til og derfor vil det være sådan at du skal forsøge at komme ind i en rytme, hvor han spiser fra et bryst af gangen og får det andet bryst som et ekstra tilbud.
Det er meget hårdt at spise af et bryst og derfor falder han i søvn undervejs. Du skal derfor sørge for at holde ham igang ved brystet, så han spiser effektivt og så du kan høre at han synker og får mælk og ikke bare ligger og hyggesutter.
Start med at lægge ham til den ene side, klem ham i hænderne, tryk under fødderne, masser hans hovedbund så han hele tiden holdes igang og spiser effektivt. I starten når han spiser så kan du høre at han spiser hurtigt, han sutter hurtigt og i takt med at mælken begynder at blive lidt federe og presset ikke er så stort, så spiser han mere og mere rytmisk og roligt. I kan høre at han synker tydeligt - sutter, sutter, holder pause og synker. Når du begynder at fornemme at han ikke længere dier effektivt og falder lidt hen, slipper brystet, har masser af mælk i mundvigene og virker afslappet og godt fyldt (det tager måske 20-25 minutter) så bøvser du ham lidt af, lægger ham på puslebordet og skifter ham. Det ...
... at få tøjet af og blive tumlet lidt med vækker ham.
Herefter skal han så ammes igen, men fra modsatte bryst, med mindre du stadig føler at det bryst han har spist ved er overfyldt med mælk og han derfor er nødt til at spise der igen. Ellers modsatte side, hvor han så kan spise få minutter eller længere tid - det regulerer han selv.
Herefter er han klar til at blive puttet og sove. Og han må gerne sove 3-3½ time, så skal han til at vågne igen. I må rumstere lidt omkring ham og se om han så begynder at misse lidt med øjnene og atter kan komme op. Og så starter I forfra.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Om natten må han gerne sove et længere stræk, her behøver I ikke vække ham. Det er fornuftigt at lære ham fra starten at om natten sover han mest, om dagen er han aktiv og mere vågen.
Hvis han er ammet om aftenen kl. 20 og I så er på vej i seng kl. 23, så vil det være fornuftigt at lægge ham til igen inden du går i seng. Her kan han ganske givet spise mere eller mindre i søvne og det vil give dig lidt mere sammenhængende søvn at gøre det på denne måde. Ellers risikerer du at han vågner en time efter at du er faldet i søvn og det er rigtig hårdt ....
Han skal ikke sove fra 13.30 til 19.30 - det er for langt et stræk om dagen. Så mister han et måltid, derfor er I nødt til at vække ham hyppigere om dagen og sørge for at holde ham til brystet. Sørge for at amningen er effektiv - den kan godt vare 45 minutter men så er det med skiftning osv. undervejs. Du skal ikke sidde og amme 1½ time i træk. Hold ham igang og hjælp ham til at die effektivt. Herefter sove max 3-3½ time og så op igen.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.