Svar: Angst for at komme i bad
Kære forældre
Det lyder ganske rigtigt at I har en pige, som på mange måder er meget moden og langt fremme i forhold til sin alder. Hun lyder til at være rigtig godt med verbalt og at kunne give udtryk for 'sit tankemylder' på den måde som hun gør, er rigtig flot i forhold til at være 2 år gammel.
Jeg tror I har fuldstændig ret i jeres fornemmelse, at hun forstår mere end hun er i stand til at håndtere og derfor er det rigtig godt at I forsøger at berolige og betrygge og give hende en ro og vished om, at I nok skal tage jer af det hele, det er ikke noget hun behøver bekymre sig om. Naturligvis samtidig med at I anerkender hendes følelser og den uro hun har.
Det er sådan at børn naturligt i kraft af deres alder, vil være bange for forskellige ting. Helt små børn, altså børn under et par år, vil ofte være bange for ting, de ikke kan forstå. Det vil være høje lyde, lyden af en motorsav, raketter, en meget høj latter, ting som pludselig dukker op, de er bange for fremmede osv. Og børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr og at børn i perioder også er bange for vand er helt normalt.
Der er ingen tvivl om at I er på rette spor i jeres håndtering af problemet. Det er utrolig vigtigt netop ikke at tvinge hende til et bad, at gøre det mod hendes vilje, skrigende og sparkende er som du skriver et overgreb. Da angst for forskellige ting er en del af jeres datters udvikling, så kan I ikke ...
... fjerne angsten fra hende, men I kan hjælpe hende igennem det på en god måde. Det gør I bedst ved at støtte hende, lytte til hende og betrygge hende i at I er der og passer på hende i alle livets forhold.
I skal naturligvis overveje om hun har oplevet noget som gør hende utryg ved badet. Har hun oplevet at glide i badekaret og føler sig utryg ved en glat bund, har hun fået sæbe i øjet under hårvask eller lignende, så kan man jo gøre forskellige praktiske ting - komme en skridsikker måtte i karet, vaske hår uden sæbe i en periode osv.
Men ellers tænker jeg, at det bedste I kan gøre er at holde en pause, glemme bad i en periode og i stedet etagevaske hende på puslebordet eller ved håndvasken. Derudover vil det være rigtig godt at lade hende lege med vand, så hun føler sig tryg ved det og atter forbinder det med noget der kan være sjovt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Udnyt at det lige nu er sommer og hun kan lege med vand udendørs. Et lille badebassin, hvor hun naturligvis aldrig må være alene uden opsyn, kunne måske være lidt sjovt. En vandkande, en spand, et par optrækkelige plastikfisk osv. Lige nu vil jeg foreslå jer at I fjerner fokus fra et rigtigt bad og i stedet forsøger at lege glæden ved vand tilbage i hende.
Og til sidst vil jeg lige sige at hvis jeres datter protesterer mod badekarret mere end mod vandet, så kunne et brusebad på fars arm måske også være en idé.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.