Svar: Gylper rigtig meget
Kære Kristine
Det er naturligt at børn gylper, det sker ofte i forbindelse med at barnet triller lidt omkring, ligger på maven og bruger sig selv motorisk. Der kommer ofte også gylp op sammen med en bøvs og det er også sådan at børn som får flaske ofte gylper en lille smule mere end børn der bliver ammet.
Man skal altid vurdere, hvorvidt barnet gylper for meget og er noget man skal gøre noget ved. Det vurderer man ved at se på hvordan barnet i øvrigt trives. Hvis barnet gylper så meget at det går ud over barnets vægt, at barnet ikke tager nok på eller måske ligefrem taber sig, så vil man gå ind og udrede barnet for at finde ud af hvad årsagen er. Hvis barnet trives, er glad og tilfreds, tager fint på og udvikler sig som det skal så ser man tiden an og så vil gylpen, som du skriver normalt blive mindre i takt med at barnet begynder at få mere og mere fast føde.
Når børn gylper meget taler man om refluks. Refluks er egentlig bare betegnelsen for at noget maveindhold glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Det vi som voksne kender som "sure opstød", hvilket er meget almindeligt.
Børn kan i forbindelse med forskellige sygdomme have refluks. Det kan f.eks. være børn med bugvægsdefekter og neurologiske lidelser, børn der fødes med mavemunds-forsnævring. Udredningen af refluks og behandlingen foregår altid i tæt samarbejde med en børneafdeling.
Til børn der får flaske kan det anbefales at købe Enfamil A.R. der er en speciel erstatning lavet til børn med refluks. Den har for det første dokumenteret effekt og derudover er det en fordel at den er tynd i flasken og først bliver tyk i maven. Jeg kan ikke ud af dit brev se om din datter bliver ammet eller får flaske, men hvis hun får flaske, så kunne denne erstatning være en idé. Bliver hun ammet, så er der ikke så meget at gøre...
Det vil være rigtig fint hvis du, nu hvor din datter er 6 måneder ...
... gammel begynder at tilbyde skemad 3 gange dagligt. Lav grød af de lidt grovere grødtyper - havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det kan ligge lidt tungere i maven og det vil være godt for hende. Tilbyd derudover grøntsagsmos af forskellig slags og se om hun så ikke stille og roligt begynder at kunne holde mere og mere rigtig mad i sig.
I takt med at hun bliver ældre og kan øges i indtag af grød og mos, vil du forhåbentlig opleve en bedring af gylpen generelt. Giv altid vand sammen med skemaden og så må du vurdere, hvorvidt du skal følge efter med mælk eller om I er ved at være der nu, hvor skemaden kan begynde at udgøre en større del mod at hun så bedre holder det i sig. Mælkebehovet skal så naturligvis sikres på andre tidspunkter.
Prøv når du ammer eller giver flaske at lade hende sidde lidt op, så hun lettere holder mælken i sig. Lad hende også sidde i høj stol, når hun skal have sin skemad og vent lidt med at lægge hende ned bagefter, så maden lige får tid til at bevæge sig lidt videre i systemet. Hvis hun har tendens til at gylpe når hun sover, så kan du også lægge en lille pude eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hun kommer lidt højere op at ligge med hovedet. Det kan også gøre at hun bedre holder mad og mælk i sig.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Amning/flaske og sover videre
Morgen: Havregrød evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost: Øllebrød eller grøntsagsmos og begynde med lidt kogt kød og fisk i mosen, vand af kop.
Puttes til middagslur evt. med amning/flaske
Eftermiddag: Amning/flaske
powrnapper eller springer evt. denne over
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Puttes til natten med amning eller flaske
Sen aften: Amning eller flaske
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder