Annonce

Annonce

Svar: Er vi ude på et skråplan?


10. juni 2008

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Sonja

Jeg tror der er ligeså mange meninger om børn og søvnvaner som der er forældre og derfor er der sikkert også mange som vil mene at det er et skråplan at sidde med Katrine, hun burde jo kunne lægge sig til at sove ligesom sin bror ...

Men hånden på hjertet, så synes jeg ikke at det lyder som noget problem. Børnene er rolige og fuldstændig trygge når de skal sove, det hele virker roligt, kærligt og omsorgsfuld og når de sover, så sover de hele natten. Samtidig fortæller du at det i øjeblikket ikke tager mere end 20 minutter og at I forældre har det rigtig godt med denne metode, at I nyder denne stund alle sammen - jeg synes ikke det er problematisk, jeg synes det lyder både hensynsfuldt og omsorgsfuldt.

Og med hensyn til problemer senere, så tror jeg ikke på det. Jeg er helt sikker på at jo mere trygge I kan gøre børnene når de skal sove nu, jo bedre grobund er der for gode sovevaner senere hen. I takt med at I får lyst til at ændre tingene, så er der jo intet i vejen for at I putter tvillingerne i seng, sætter jer hos dem, læser en godnathistorie højt, snakker lidt om hvad der er sket i løbet af dagen osv. Det er helt naturligt at børn lige inden sengtid søger deres forældres kontakt og har brug for at man lige sætter sig hos dem og er fuldt tilstede et øjeblik - de elsker de nu, det vil de også elske når de begynder i skole og det skal man prioritere :o)

Dejligt at høre at børnene er begyndt at få lidt mælkeprodukter og at det tilsyneladende går fint. Jeg ved at I har været lidt bekymrede omkring mælkeallergi tidligere. Det er korrekt at man normalt anbefaler at give børn de neutrale produkter og selv søde med frugtmos. Men der sker altså ikke noget ved at de en gang imellem får lidt økologisk yoghurt med frugt, som er købt sådan. Nogle forældre køber græsk yoghurt, det kan du også prøve med ...

Koldskål bør indeholde tykmælk så fedtmængden kommer lidt op. Kærnemælk indeholder næsten ingen fedt, ligesom skummetmælk og minimælk og disse mælketyper anbefales normalt ikke til børn før omkring 3 års alderen. Du bør derfor så vidt muligt tilbyde børnene letmælksprodukter - det vil sige med 1,5% fedtindhold, men en gang imellem må de gerne få det andet, f.eks. en sommerdag, hvor I andre spiser det :o) Det sker der ikke noget ved.

Med hensyn til tænder, så kan du i "Livets bog" i medlemsklubben notere børnenes tidspunkt for tandfrembrud og du vil her kunne se hvordan de ligger i forhold til gennemsnittet. Der er mulighed for at se 'forventet alder
ved frembrud' og også 'forventet alder ved ...


Annonce

... tab'.

Med hensyn til sprog, så er børn jo også her meget forskellige og umiddelbart tænker jeg at der ikke burde være grund til at tvillinger skulle tale senere end andre børn ...

Sproget udvikler sig hele tiden. Et 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger 'de' i stedet for se.

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte 'bar' og mor som 'maaa' eller 'mo'. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord. Det lyder således fint at jeres børn er begyndt at bruge små ord som nej, mam (mad), hej, tak osv.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).

Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...

Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)

Jeg håber alle mine tanker hjælper jer videre på vej, rigtig meget held og lykke med dem begge fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce