Svar: Mad og adfærd
Kære Jane
Det er helt rigtigt at din datter nu skal introduceres for fisk og kød og derudover mange flere grøntsager, større smagsoplevelser. Du skal samtidig medtænke at maden også skal se appetitlig ud og påvirke hendes interesse i farvevalg. En grød kan således varieres ved at komme lidt lys pæremos, orange abrikosmos eller rød jordbærmos på toppen. En pulverkartoffelmos bliver mere interessant med grønt ærtemos, gul majsmos eller orange gulerodsmos på toppen - og du må gerne købe mos fra glas og bruge dette eller du kan lave mos af de grøntsager I selv spiser.
Du skal således ikke holde dig tilbage med at tilbyde din datter større variation og mere smag, men derimod tænke at det netop er alt det nye, som atter skal få hende til at spise og interessere sig for maden igen.
Hvis hun er glad for den industrielle mad, så giver du hende bare det. Du kan købe rigtigt fine middagsretter på glas, som hun kan få og derudover kan du også bruge glassene som inspiration til at lave noget selv. Da hun ikke er til mos af almindelig kartofler så spring det over og lav i stedet mos af alle andre grøntsager - hun behøver ikke få kartoffel. Det varer ikke så længe før hun i stedet kan få en kartoffelbåd i hånden og gnaske i den.
Du kan lave mos af gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Så det er bare at gå igang :o) Derudover må du gerne give hende lidt sovs på grøntsagsmosen. Hvis I andre f.eks. får lidt sovs til jeres mad, det kunne være lidt tomatsovs der har stået og simret med lidt hakket kød på panden, så må hun gerne få lidt af dette på mosen. Det er fint at maden stille og roligt begynder at tage mere og mere udgangspunkt i det I andre spiser og du kan på den måde godt blande de industrieller produkter med din egen mad, så I tilsidst spiser det ...
... samme.
Det er rigtig fint at hun er glad for havregrød, derudover kan du også forsøge med øllebrød eller flerkornsgrød. Din plan for dagen ser umiddelbart rigtig fin ud, jeg kan godt se at du ammer en del stadig væk og din datter sover også mange små lure i løbet af dagen ...
Mit forslag med enkelte ændringer kommer her:
Tidlig morgen 06 vågner og ammes
Morgen 07.30-8: Havregrød, vand af kop, evt. ammes og sover morgenlur
Formiddag 9.30-10: Lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, melon, blommer, kiwi eller lignende bløde frugter. Vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur som nu
Frokost 12.30-13: Grøntsagsmos og stille og roligt begynde med lidt kogt kød eller fisk, køb evt. mos fra glas. Tilbyd også lidt agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. ca 14
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16-17: Ammes og tilbydes evt. lidt frugtmos eller lidt frisk frugt i hånden, som om formiddagen, vand af kop
Springer powrenap sen eftermiddag over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og får stille og roligt mere og mere af jeres mad. Mos af alle grøntsager, lidt sovs, indmaden af en frikadelle (almindelig eller fiskedelle) moset ned i grøntsagerne osv. Vand af kop
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 24-06: Behøver ikke længere mælk
Som du kan se er der fortsat mange amninger og mange lure i denne plan og det er helt fint. Samtidig er der jo også plads til skemad og små mellemmåltider - det kan godt være at det er lidt for meget for hende endnu, men i løbet af den næste månedstid vil det være rigtig fint at planen ser således ud:o)
Hendes pylren og morsyge hører alderen til og er helt naturligt - det er et udviklingsspring hun går igennem lige nu. Far skal nok få lov til at komme på banen senere - det vigtige her er dog at det ikke er dig der automatisk gør alt. Det vil f.eks. være rigtig godt, hvis far også putter hende om dagen, skifter hende, giver hende mad, er den der giver hende bad osv. så far naturligt har en rolle i forhold til sin datter.
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.