Brev:
Fortvivlet, stresset og opgivende nybagt mor
Hej Helen
Jeg er nybagt mor til en dreng på en måned. Jeg havde glædet mig usigeligt til dette, men lige nu er jeg bare frustreret, ked af det, stresset og skuffet. Mest over mig selv!
Vores søn fik en barsk start på livet, idet jeg gik 14 dage over tiden, havde konstante veer i 2 døgn, inden jeg fik foretaget kejsersnit. Der var ikke noget fostervand, han lå forkert og var meget klemt, da han kom ud. Han var stresset - sikkert pga. alle veerne.
Efter nogle dage i kuvøse og en del undersøgelser, blev han erklæret rask - det havde blot været startvanskeligheder, som de sagde. Jeg var først rigtig klar i hovedet efter nogle dage, fordi jeg ikke kunne tåle morfinen, jeg havde fået. Jeg følte mig derfor ikke rigtig med "fra starten". Heldigvis har min søn en fantastisk far, som kunne tage sig af ham, og mig.
Efter et par uger på sygehuset, kom vi hjem, hvilket var dejligt. Han er blevet kontrolvejet og han tager godt på.
MEN jeg synes aldrig jeg rigtig er kommet til at fungere. I starten skulle jeg lige have vores søn ind under huden, følte jeg. Det har jeg nu, og jeg er rigtig glad for ham.
Problemerne er imidlertid, at jeg hele tiden har en fornemmelse af, at efter nogle succeser, får jeg en nedtur. Jeg bliver nemt ked af det, og jeg er frustreret over, at jeg ikke bare kan få det til at fungere. Min mand er god og snakker med mig, og han siger, at det er normalt med sådan en lille en i huset, at han lige skal lære tingene, at han ikke er en lille robot osv. Jeg forstår godt hvad han siger, men jeg kan ikke holde mig i godt humør flere dage i træk. Nu skal min mand tilbage på arbejde, og jeg frygter, om jeg kan klare det alene.
Vores søn er meget MEGET temperamentsfuld. Han skriger af fuld hals, hvis han er utilfreds. De sidste dage har det været det meste af hans vågne tid. Kan det være varmen?
Når han skal sove, skal han ligge på vores maver eller på skulderen af os, eller i en slynge, og flytter vi ham, græder han og hele processen starter forfra. Det er blevet værre og værre. For 1½ uge siden var vi flere forskellige steder henne og der sov han sødt i sin lift og var med ind og ud af bilen uden problemer. Men det går virkelig op ad bakke i disse dage, og det påvirker mig utrolig meget, og så er det som om det hele kører i en ond cirkel....
I formiddags - efter en meget hård nat - stod vi op kl.8.30. Sønnike blev ammet, vasket og jeg lagde ham på et legetæppe, hvor jeg snakkede med ham. Han var tilpas og smilte (så fik vi lidt overskud igen..). Jeg ammede ham igen, så vi kunne lægge og ind og sove kl.10.30. Han var ved at falde i søvn, da jeg ammede ham, så jeg løftede ham ind i vores seng, lagde ham forsigtigt ned, puttede ham i et bomuldstæppe (så det ikke er for varmt for ham, men han alligevel bliver puttet), og jeg lagde mig ned ved siden af ham, så han kunne mærke mig. Han var ved at sove, men pludselig vågnede han og skreg. Jeg forsøgte at berolige ham, men han skreg og skreg og det blev mere og mere. Så tod jeg ham op på min mave og forsøgte at berolige ham, men hans skreg bare.
Efter 30 min. forsøgte min mand, om han kunne vugge ham til ro i sine arme. Uden resultat. Efterhånden var vores søn fuldstændig svedt og "hiksende". Jeg tænkte at han måske var tørstig i det varme vejr og efter sådan en tudetur, så jeg lagde ham til igen. Efter noget tid med gråd, faldt han endelig i søvn på mit bryst. Han sov tungt i ca. 30 min. hvorefter jeg forsigtigt ville "rulle" om på siden, så han kunne "ligge i arm", altså ligge på ...
... madrassen men stadig mærke mig rundt om sig. Han vågnede og bgyndte igen at skrige for fuld hals. Alt gentog sig og jeg endte med igen at amme ham, hvorefter min mand tog ham. Min mand "beordrede" mig i seng, så jeg kunne få noget søvn. Efter lang tid, hvor jeg kunne høre vores søn græde hysterisk, faldt jeg i søvn.
Efter 2 timer kom min mand ind med vores søn, der var vågen og sulten. Han havde fået sovet lidt hos min mand. Da jeg havde ammet ham i lang tid, og han selv slap, begyndte han igen at græde, sparke og spjætte, selvom han lå op ad mig. Min mand har nu trampet rundt med barnevognen siden og vores søn har MIRAKULØST overgivet sig lidt og sover vistnok. Men han sover så let, at det måske kun bliver til få minutter.
Det kunne være så dejligt, hvis han ville sove lidt i barnevognen, så vi ikke hele tiden skal have ham på armen eller maven. Ikke mindst i disse dage, hvor det er så varmt! Hvis vi triller med barnevognen, falder han som regel i søvn, men han vågner altid, når vi ikke kører længere....
Jeg kan ikke rigtig se mig ud af alt dette, og jeg bliver så fortvivlet, når han bare græder og græder og det tager til og til. Min mand siger, at han bare er hysterisk / ekstrem temperamentsfuld, for han ER jo skiftet, har fået mad,. ligger ved os osv. Det virker som om han har meget svært ved at overgive sig til søvnen, og den dybe søvn, får han kun ved os (hvor han også sover om natten) eller sidst på aftenen.
Hans søvn og mangel på samme er vores ene problem.
Det andet er at min mand (og delvist jeg selv) tror, jeg har en form for fødselsdepression. Jeg skal til læge i morgen, for vores søn skal til 5 ugers undersøgelse, og vi har aftalt, jeg skal forsøge at tale med hende.... Men jeg ved ikke, om det fører til noget, eller hvad hun kan gøre.
Jeg er så ked af, at jeg skal have det sådan her og ødelægge det hele. Vi burde være glade (og trætte). Det er vi også lidt af tiden, men jeg kommer nemt og ofte i dårligt humør, og de sidste 3 dage har jeg været ked af det det meste af tiden. Ligesom sidste weekend faktisk. Jeg har ikke lyst til besøg, så dem afviser vi. Når jeg taler med veninder siger jeg, at jeg synes det er vildt hårdt, men ikke at jeg kommer helt ned i de huller, hvor jeg bare græder, er negativ, opgivende og min mand må hive mig op igen.
Jeg skammer mig - for alle ved jo, at det er hårdt at have et spædbarn, så hvad havde jeg forventet? jeg skammer mig overfor vores søn. Hvor meget kan han mærke? Tænk hvis han ikke føler sig ønsket / elsket!! Selv om han ER det! Jeg skammer mig overfor min mand, for jeg synes, det er synd for ham, at han hele tiden skal holde sammen på det hele og hive mig op. Jeg kan ikke udholde tanken om, at vores søn nu er en måned, og jeg ikke fungerer endnu. De første 3 måneder er bare så vigtige, ved jeg!!! Hvorfor kan jeg ikke bare være som andre nybagte mødre, der er trætte men lykkelige? Jeg burde være lykkelig - ikke mindst over at vores søn er rask.
"Barnets bog" som jeg gerne vil lave hænger over mig som et mareridt, for hvad skal jeg skrive for den første måned? "Din mor havde det meget svært med at blive mor......"!!!!!! Eller: "Den første tid med dig var bare så dejlig"???
Jeg forstår ikke mig selv. Jeg er veluddannet, har et godt job, almindelig, velfungerende, i et super parforhold og alligevel sidder jeg nu her!!
Det var en ordentlig smøre - jeg håber det er nogenlunde forståeligt selv om jeg har haft for lidt tid med at fortælle, hvad jeg ville.
På forhånd tak for din tid :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.