Svar: Snart storesøster til tvillinger
Hej med dig
Tillykke med at du venter tvillinger - det lyder rigtig dejligt, men bliver naturligvis også lidt hårdt ...:o)
Fordelen ved at få børn med så lille aldersforskel, som gør sig gældende for jer er, at din ældste datter jo naturligt stadig vil være så lille at I er nødt til at tage hensyn til hende. Hun er simpelthen ikke gammel nok til at 'blive overladt til sig selv' - I kan ikke lige sige "gå ud og tag dine sko på" eller "nu må du lige vente" for det kan hun ikke. Hun har brug for ligeså meget opmærksomhed og hjælp, som hun hele tiden har haft og det er I nødt til at prioritere.
Derudover vil hun jo ret hurtigt glemme, hvordan det var at være enebarn. Det betyder ikke at hun ikke vil savne tiden, hvor hun havde jer for sig selv, men hun vil sandsynligvis forholdsvis hurtigt affinde sig med den nye situation - nu er det ligesom sådan det er.
Det vil dog kræve rigtig meget af hende og hun skal bruge mange ressourcer på at finde ud af at være en del af en familie på 5, når I tidligere kun var 3. Hun skal finde ud af sin nye rolle som storesøster - en rolle som er svær, når man stadig er meget lille og hun skal i en ung alder lære at dele, lære at vente på at det bliver hendes tur osv. Det betyder at det for hende vil være lidt svært og noget hun skal bruge mange kræfter på.
Derfor kan det godt være en fordel at man sender hende i vuggestue eller hvor hun nu plejer at være, fordi der er hverdagen sig selv - der er intet lavet om, hun har den rolle hun plejer at have og hun glider bare ind i mængden af børn præcis som hun plejer. At hverdagen således ligner det den plejer at gøre, kan for hende være et frirum og det skal I give hende.
Samtidig vil det at hun er af sted, også give jer forældre mulighed for at være sammen med de små, lære dem at kende, pludre, have den tætte ...
... kontakt med dem alene og når så storesøster er hjemme igen, så kan I være sammen med hende og lidt mere på hendes præmisser - uden at have dårlig samvittighed overfor de mindste.
I skal være opmærksomme på at hun naturligt i kraft af sin alder ikke vil kunne give udtryk for sin frustration verbalt. Det betyder at når hun føler sig udenfor, føler sig overset, føler at hun ikke længere har samme betydning som tidligere, når hun har brug for jeres bekræftelse af at I stadig elsker hende, så vil hun ikke kunne fortælle jer det. I stedet vil hun reagere meget fysisk.
Ofte vil børn være søde ved baby, men vil reagere voldsomt på mor. Det er jo trods alt mor der har taget børnene med hjem og det er mor der ammer, sidder med dem osv. det meste af tiden. Derfor vil det naturligt gå mest ud over mor. Nogle børn vil afvise mor, nogen vil slå mor og du skal også være forberedt på at der vil opstå situationer hvor hele verden ramler for hende, hvor hun bare bliver så ked af det og bare skal holdes om og holdes af.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun vil reagere som de fleste børn vil gøre, når der kommer nye søskende til - og om der kommer en eller to, betyder nok ikke så meget. Det vigtigste er at I prioriterer hende fortsat og medtænker at hun stadig bare er en lille pige.
Det kan være en fordel at barselsgæster kommer med en lille ting til storesøster og prioriterer dette fremfor kun at komme med gaver til de mindste. Det vil være en god idé at I forældre fortsat prioriterer at lave noget med storesøster alene, så hun stadig en gang imellem har jer for sig selv. Det kan være en god idé at læse små bøger om at blive storesøster, få en baby i huset osv.
Det skal nok komme til at gå helt fint:o) Tag en dag af gangen og tag tingene som de kommer.
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.