Brev:
Min søn spiser for lidt
Hej Helen
Jeg skriver til dig fordi min søn Noah på 4 ½ mdr. spiser rigtig dårligt, og har faktisk gjort det i ca. 2 mdr.
Jeg skal skynde mig at skrive, at han er en rigtig glad og tilfreds dreng med masser af spræl i, som er helt med udviklingsmæssigt. Han har endda fået sin første tand.
Ved fødslen vejede han 3315 g og målte 52 cm. Allerede da var der problemer med at spise. Han kastede fostervand op og var forkvalmet, så han ville ikke sutte. Da han samtidig skulle sutte på en suttebrik, nægtede han stort set hele tiden. Jeg kæmpede i 5 uger hvor jeg prøvede at få ham til at sutte, og selv om det nogen gange lykkedes at få ham til at sutte i længere tid, ville han have lige så meget af min udmalkede mælk i flaske, som hvis han ikke havde suttet. Så efter 5 ugers skrig og mislykkede forsøg, får han nu fuld MME. Både blå og grøn Allomin, for at holde maven i gang. Han har for det meste daglig afføring.
Det skal lige siges, at jeg i øjeblikket går til kiropraktor med ham p.g.a. et skævt kranie fra fødslen. Han har på det seneste desværre fået favorit side til den flade side af kraniet, selv om vi har været meget opmærksomme på at stimulere ham til den ”dårlige” side og vende hovedet når han sover. Kiropraktoren mener faktisk, at de låsninger han har i nakke og hofte, kan skyldes at han ikke ville sutte på brystet, da det krævede for meget af ham?
Nå, men de seneste par måneder er han begyndt at spise dårligt. Han kommer faktisk kun op på en døgnmængde på mellem 700-900 ml. Han vejer i dag 7,3 kg og måler 68 cm. Da han var 10 uger vejede han 6 kg og målte 60 cm.
I løbet af døgnet er der stor forskel på hvor meget han spiser. Alt mellem 70 – 280 ml fordelt på 4 flasker og 1 gang grød. Jeg har givet ham grød i ca 14 dage nu, da han bare virker rigtig træt af flasken. Grøden er en succes, den spiser han med velbehag selvom han lige har afvist flasken og ikke virker sulten.
Om morgenen er efterhånden den eneste gang på døgnet jeg med sikkerhed ved at han spiser over 200 ml MME. Ellers kan han bare finde på at lege med flasken, pludre til mig i stedet for eller skrige ...
... og blive gal, hvis han virkelig ikke vil have flasken. Især om aftenen vil han kun ligge selv på ryggen i sengen og have flasken, mens han selv hjælper med at holde den. De gange hvor han spiser en lille mængde kan jeg allerede fra begyndelsen se, hvordan han bare hiver flasken ud og ind kun efter få sut. Det hjælper ikke at komme op at bøvse. Jeg har prøvet at tilbyde mindre mængder oftere, men så når han overhovedet ikke at blive sulten.
En typisk dag ser sådan her ud, selvfølgelig med variation i både mængde MME og søvn og tidspunkt:
5.30-6.00 – vågner og får flaske med MME (drikker ca 230-270 ml)
8-10.00 – sover
10.00 – flaske med MME (drikker sjældent mere end 200 ml – snarere 100 ml)
12 – 13.30 – sover
14.00 - flaske med MME (drikker kun lige over 100 ml)
16.00 – ca 1 dl grød og MME af kop
17.00 – powernap på ca ½ time
20.00 – sidste flaske MME (drikker oftest mellem 150-200 ml)
Sover så igennem til næste morgen uden problemer
Det der bekymrer mig, er om han får nok MME, da han jo overhovedet ikke kommer op på sin døgnmængde? Hvor meget skal han minimum have, hvis han får henholdsvis 1 og 2 gange skemad dagligt? Er det en god ide at begynde at give ham skemad 2 gange dagligt, da han virker meget træt af flasken?
Vokser han det han skal? Jeg synes han ser tynd ud. Men han er jo også lang.
Jeg synes faktisk han virker sulten efter andet end MME. For har han nægtet at drikke ret meget, kan han virke irriteret og sulten – bare ikke efter MME og flaske.
Kan du hjælpe mig med en plan for, hvor meget MME og skemad jeg skal give ham i løbet af dagen?
Som du jo nok kan se får han kun 4 flasker i døgnet, men da han ikke er sulten før efter 4 timer mindst, så er det lidt svært at flere klemt ind, da han jo også sover igennem om natten.
Det skal lige siges, at jeg har prøvet med både mindre og større sutter på flasken. Ingen effekt. Han drikker ok af en kop. Både MME og vand.
Håber du kan hjælpe mig, da jeg efterhånden er ved at være tyndslidt af at prøve at få ham til at spise og være bekymret.
På forhånd tak for hjælpen.
Kærlig hilsen
Jannie og Noah
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.