Annonce

Annonce

Svar: Amning og flaske m.m.


2. juni 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sidsel

Nu er det jo nogle dage siden du har skrevet til mig og måske situationen hos jer allerede nu ser helt anderledes ud. Jeg vil dog gerne give dig lidt af mine tanker og så håber jeg at det kan hjælpe dig lidt videre.

I forhold til din datters alder, så er det sådan at børn i denne alder ofte har behov for lidt mere mad. De er ved at være så store at mælkeproduktionen skal sættes op og derfor er det vigtigt at spise forholdsvis hyppigt. Barnet vil derfor ofte i nogle dage virke meget pylret og søgende ved brystet - de kortvarigt og hele tiden og man kan som mor godt have oplevelsen af at der slet ikke er mælk, når barnet vil spise sådan. Hvis man bare følger barnets behov, så plejer mælken dog at regulere sig ind.

Efter disse dage, når mælken atter er løbet til, så går der pludselig længere tid imellem at barnet vil spise hos en - nu er mælkemængden jo sat op, så barnet får lidt mere af gangen og fra pludselig at have ammet hele tiden, så virker det som om at barnet slet ikke vil spise.

Måske er det sådan det har været hos jer og du er naturligvis blevet forvirret, har forsøgt at lægge din datter så meget til som muligt (også fordi det jo er varmt og hun skal have væske) og din datter har måske følt sig lidt presset ved brystet og er derfor begyndt at afvise ...

Det er rigtig hårdt at opleve ens barn afvise brystet, især hvis det sker igen og igen og man samtidig er bekymret for om hun nu får hvad hun skal have "lægen har jo sagt at hun ikke har taget helt nok på ..." Den stress der følger med dette kan naturligt nedsætte mælken og gøre det hele meget sværere.

Børn kan også afvise brystet, hvis der i familien er sket et eller andet, som giver uro og dårlig eller trykket stemning. Det kan være de lidt store ting, som dødsfald eller skilsmisser, men det kan også være en generelt dårlig stemning, hvor I f.eks. skændes meget.

Nogle gange handler det om at barnet er ved at få tænder, andre gange at moderen er ved at få menstruation, begge dele er dog lidt tidligt i forhold til jeres situation.

Børn kan også reagerer negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken. Der er således mange ting som kan spille ind på amning og barnets lyst til brystet.

Det er fint at du er begyndt at ...


Annonce

... supplere din datter med en flaske. Du har jo ret i at hun skal have mælk og at det i sidste ende er vigtigst at hun trives og er glad og tilfreds. Det er rigtig godt at hun om natten fortsat ammes, det er dejligt for jer begge at kunne have denne stund og samtidig er det enormt praktisk at du ikke skal stå op og lave mme klar om natten.

Jeg ser ingen problemer i at du bibeholder amningen om natten og naturligvis skal du også forsøge om dagen - evt. forsøge at lægge dig med hende i sengen, så ammesituationen om dagen er den samme som om natten. Måske hun for nedrullede gardiner så godt vil tage brystet i dagtimerne igen.

Du kan også gøre det at du tager lidt mælk på en sprøjte og drypper i mundvigende på hende, når hun ligger ved brystet, så hun kan mærke at der er noget at komme efter og så måske vil tage fat. Eller du kan forsøge at malke ud med en brystpumpe og sætte gang i mælkeproduktionen, tage pumpen fra og lægge hende til brystet.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


For at holde gang i din mælkeproduktion, så vil det være godt, hvis du kan få hende til at tage brystet først, så brystet bliver stimuleret og så efter amning følge efter med en flaske, så du er sikker på at hun får nok. Det er vigtigt i forhold til hendes vægtøgning, som lægen har sagt og jeg synes som sagt at det er rigtig fint at du i denne situation supplerer med mme, så hun på den måde får lidt ekstra.

Men hvis du orker det, vil det være fint at du stimulerer din mælkemængde ved at malke ude, så hyppigt du kan, netop fordi hyppigheden øger mælkemængden. Det giver således mere mælk at malke ud eller amme hver 2 time i stedet for hver 4 time.

Hvis du vælger at give mme om dagen - hvilket er et helt okay valg, det kræver også overskud og tid der går fra din datter at malke ud med brystpumpe - så vil du sandsynligvis i en periode godt kunne bibeholde amning om natten. Det er sådan at man om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin og det øger således mælkemængden og stimulerer til bibeholdelse af mælkeproduktion at amme om natten (sen aften, nat og tidlig morgen). Du vil derfor godt kunne bibeholde dette i et stykke tid - hvor længe tør jeg ikke sige, men lidt er jo bedre end ingenting ... :o)

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej - det er jo meget "på den ene side og på den anden side" -, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce