Svar: Mad og døgnrytme - 6 mdr.
Kære Carls mor
Nu hvor Carl er blevet 6 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, hvis du begynder at introducere meget mere forskelligt mad til ham og meget gerne noget, der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser.
Han kan f.eks. fint begynde at få de lidt grovere grødtyper som havregrød, flerkornsgrød og øllebrød og af grøntsager må han få stort set alt: blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv. Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof og evt. lidt mælk - evt. mme, for at energiberige det lidt og gøre det lidt mere lækkert i konsistensen.
Du må meget gerne forsøge at lave grøntsagsmos uden kartoffel, det er sådan at nogle børn ikke bryder sig særlig meget af kartoffelmos, så grøntsagsmos af andre grøntsager kan være et hit. Er han til den søde smag, kan du forsøge med mos af f.eks. ærter og gulerod bare for at komme igang, du kan også forsøge med lidt græskar sammen med andre grøntsager.
Det du skal være opmærksom på angående grøntsager er specielt selleri, spinat, fennikel og rødbede. Han må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen da disse grøntsager har et højt indhold at nitrat. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må han gerne få det, men der bør så gå 14 dage imellem at han atter tilbydes nitratrige grøntsager.
Det vil også være rigtig godt at du begynder at tilbyde ham kød eller fisk. Det skal være kogt eller lavet i ovnen til at begynde med. Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.
Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå og dermed indgå som en del af den mad han naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.
Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.
Jeg vil derudover anbefale dig at du nu begynder at give ham skemad 3 gange dagligt. Det er ikke store mængder han skal have, da det fortsat er vigtigt at han tilbydes flaske efterfølgende, men 1 dl. 3 gange dagligt, må han meget gerne spise. Det er her en god idé at du max giver grød to gange dagligt. Ofte vil det være sådan at du så giver grød om morgenen, hvor efter han får mælk og puttes til ...
... formiddagslur. Så kan du veksle mellem grød og grøntsagsmos til frokost og give grøntsagsmos til aften med udgangspunkt i jeres mad.
Hvis du laver lidt sovs med sødmælk, så kan han få lidt sovs på sin grøntsagsmos, det kan give lidt smag og gøre det lidt mere interessant for ham.
Du må også gerne begynde at tilbyde ham lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, som han kan opbløde med lidt spyt og øve sig mundmotorisk på.
Sammen med sin skemad skal han altid tilbydes vand af kop og du behøver ikke koge dette med mindre I har privat vandboring.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 6.30: Tilbydes en lille flaske at vågne på, måske bare 100ml
Morgen 8-8.30: Havregrød, flerkornsgrød eller anden form for grød, vand af kop
Formiddag 9: Puttes til formiddagslur med en flaske mme, sover måske bare 45 minutter
Frokost 11.30-12: Grød eller meget gerne grøntsagsmos, lidt agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Puttes til middagslur med en flaske mm kl. ca 13, sover måske et par timer
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Flaske med mme
Powernap sen eftermiddag begynder måske at kunne springes over, det afhænger naturligvis af hvor lang en middagslur han har taget.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i den mad I spiser, vand af kop. Tilbydes igen lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden. Evt. lidt frugtmos til dessert.
Puttes til natten med en flaske mme ca kl. 20.00
Sen aften 23-24: Evt. flaske ... det afhænger helt af hvorvidt han drikke mælk nok i løbet af dagen:o)
Med hensyn til din store bekymring omkring de industrielle produkter, så synes jeg du skal prøve at tage det stille og roligt. Der er utroligt store krav til babymad i Danmark og du skal et eller andet sted se det som "når du giver ham det, så er du sikker på at han får en fint sammensat kost, der passer til hans behov".
Du skal naturligvis skele produkterne mellem hinanden. Jeg vil som du også hellere spise en kartoffelmos af kartofler jeg selv har kogt end jeg vil spise en pulvermos. Men om jeg køber en pakke med risgrød, hvori der er rismel og modermælkserstatningspulver og jeg selv tilsætter vand - eller om jeg køber en pose rismel, en pakke modermælkserstatningspulver og koger det i en gryde med vand - ja så synes jeg ikke forskellen er så stor ...
Frugtmos på glas er fint, det er varmebehandlet og indeholder de vitaminer osv. det skal. Du kan roligt bruge dette. Har du så lyst til at lave det selv en dag, så gør du det. Med den alder din dreng har nu, må han også meget gerne få frisk mos - det kan være lidt moset banan eller en indmaden af en moden pære, et jordbær eller lidt hindbær der moses og gives frisk på grøden.
Med hensyn til søvnbehov, så skal du som du kan se af planen regne med at din dreng nu sover en kort formiddagslur og en længere middagslur og at den sene powernap om eftermiddagen ofte kan springes over. Vælger han at sove to korte lure både formiddag og middag, så vil han naturligvis fortsat have behov for en 3. kort lur sen eftermiddag.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.