Svar: Lille storebror

---

Kære Rikke

Tak for dit brev og dine rigtigt gode tanker. Du har nemlig allerede gjort dig en masse gode overvejelser og jeg tænker et eller andet sted at det tackler du rigtig fint, det er derfor begrænset, hvor meget nyt under solen jeg kan komme med:o)

Du har jo fuldstændig ret i at det er en svær balance på den ene side at skåne den yngste og på den anden side og anerkende den alder og udvikling som den ældste går igennem. For når man er 2 år gammel, så forstår man naturligvis ikke effekten af ens handlinger, han skal jo først til at lære, hvordan man skal behandle andre.

Du kan sagtens lære ham at sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men at lære hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det. Det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn, begge drenge lærer det ved at være sammen med hinanden og ved at være sammen med andre børn.

Leg er et vigtigt redskab til at lære social intelligens som det hedder. Jeres drenge skal lære at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem. De skal begge opleve at de nogle gange må være med i en leg, andre gange må de ikke, atter andre gange kan man kun være med, hvis man vil være hest og finde sig i at storebror sidder ovenpå en .... Det er denne læring især jeres snart 2 årige er igang med nu, men det følger hele vejen op, både i børnehave og i skole lærer børn at udvikle deres sociale intelligens.

I skal naturligvis sikre jer at ingen af drengene lider nød og at legen bliver for voldsom. Balancen er svær. En 2 årig har ...

---

---

... en naturlig "jeg kan ikke sidde stille" adfærd og den bliver ikke mindre de næste par år - han vil elske at hoppe rundt, løbe omkring, klatre højt op osv. Og at hoppe på sin lillebror er ganske givet ikke ondt ment, men meget sjovt for en 2 årig. Så længe den lille er med på det og også synes det er skægt og ikke kommer tilskade, så må det jo være sådan, men jeg ved jo som du at det også hurtigt kan gå galt.

Derfor må du hele tiden holde dig i nærheden, som du også beskriver, og holde øje med hvad der foregår. Hvis det pludselig bliver meget voldsomt, så er du naturligvis nødt til at skride ind, men ellers tænker jeg at det er vigtigt at du ikke skælder for meget ud men i stedet forsøger at fortælle din dreng på to, hvad det gør ved lillebror. Hvis lillebror griner og signalerer at det er evig morsomt at lege med storebror, så kan du naturligvis ikke begynde at forklare at lillebror bliver ked af det og at det er for voldsomt, så er det jo dine følelser der kommer i fokus. Men hvis lillebror virker lidt utryg, ked af det eller lignende, så tal med den ældste om hvordan han kan se det.

---

---

---

Giv også den ældste mulighed for at løbe rundt og udfolde sig fysisk på anden vis, så lillebror ikke behøver blive brugt til det. Måske var en lille trampolin en mulighed. Her kan han hoppe alt det han vil og få brugt lidt af sin krudt.

En dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og det er ikke sjovt for hverken børn eller forældre. Så nogle gange er alternativer gode og andre gange vil det, som i jeres familie, være rigtig godt at fokusere på at lære social intelligens. Lære at se, hvad man gør ved andre.

Det tager tid, som sagt er det noget man også i børnehaveklasserne arbejder med ... jeg håber dog at du kan bruge mine tanker lidt videre på vej:o) Rigtig meget held og lykke med dem begge to.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---