Svar: Natflaske, undgå kræsenhed og mad i stykker
Kære Helle
Tak for dit brev, det lyder som om at det umiddelbart går rigtig fint med Amaya og at der virkelig sker meget hos jer. Dejligt.
Med hensyn til stop med natflaske, så synes jeg at du skal vente til hun er så tæt på 12 måneders alderen som muligt, så hun får sine 400 ml mme dagligt indtil da. Du er jo ikke helt sikker på, hvor store portioner grød hun spiser, så selvom du energiberiger ved at bruge ekstra mme i grøden, så er der ingen garanti for at hun indtager det. Samtidig er det jo begrænset hvor meget almindelig mælk Amaya indtager.
Hvorvidt du skal stoppe med alle flasker på en gang eller fjerne en af gangen afhænger helt af hvordan hun har det bedst. Nogle børn kan bedst forholde sig til at det er slut, du slår ud med hånden og signalerer "slut" fuldstændig, som når bogen klappes sammen eller mælkekartonen er tom og så tilbyder du noget andet i stedet. Andre børn har det fint med at få fjernet en flaske af gangen. Der er ingen fast regel her.
Du kan godt forsøge din tanke med at skubbe måltidet til kl. 3-4 og give en tidligere morgengrød, hvis du fornemmer at det er bedst. Jeg synes også det er lang tid at være uden væske i tidsrummet 19 til 05, men spørgsmålet er om, når den tid kommer, hvor hun slet ikke skal have mælk, at du i stedet tilbyder hende vand, hvis hun vågner og er tørstig og så starter dagen med grød som din tanke er. Altså så nat/morgenflasken med mælk helt forsvinder.
Du må gerne tilbyde hende vand af sutteflaske til at begynde med og så stille og roligt gå over til vand af kop. Det kan hjælpe med til at holde væskeindtaget oppe selvom flaskerne med mælk forsvinder. Det er sandsynligvis begrænset hvor store mængder vand hun drikker af kop, så flaske er fin en overgang. Men stille og roligt skal hun naturligvis helt væk fra flasken og have en tår vand af en kop, hvis hun vågner.
Hvorvidt far skal tage over, afhænger helt af hvordan hun har det. Det er nogle gange det bedste og andre gange gør det barnet helt ulykkeligt ...
Jeg har endnu ikke set Hipp good night milk i Danmark og jeg tør derfor ikke sige om det ernæringsmæssigt er ligesom vælling. Jeg kan på Hipps britiske hjemmeside se at det anbefales at man kun giver det en gang i døgnet, hvor vælling i DK jo normalt ...
... godt kan gives et par gange ... Umiddelbart vil jeg dog tro at den er fuldt ud ligeså god som vælling.
Med hensyn til mad i stykker, så synes jeg du skal give Amaya den størrelse mad, som passer til hende og som hun vil tygge. Det er fint at hun nu er blevet bedre til det og hun skal stadig have små stykker, som hun kan kapere. Det er rigtig fint at du prioriterer at hun får stykker i en størrelse som gør at hun spiser lidt mere. Du kan dog sagtens variere lidt så hun også øver sig, det vil sige en gang imellem give med gaffel, give hende en kartoffel i hånden osv. og andre gange give hende mad med ske, fingrene og i små stykker eller evt. moset.
Med hensyn til Amayas selektive madvaner, så synes jeg planen for dagen ser rigtig fin ud og det ser ud som om at hun umiddelbart spiser fint varieret. Det gør som du siger ikke noget at hun ikke altid spiser store mængder, det er bedre med lidt og tit. Jeg synes du tackler det rigtig godt, når hun en gang imellem afviser det du tilbyder. Hun skal naturligvis ikke lære at hun bare kan sige nej og så disker mor op med en special ret, men modsat er det også vigtigt at hun får noget mad og jeg synes det lyder som om at du er god til at finde balancen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun forstår endnu ikke konsekvensen af "hvis du ikke spiser, så må du undvære" og derfor er du nødt til at nøde hende lidt. Hendes lyst til at spise mere, når du kommer med noget andet, noget nyt og mere interessant er helt normal. Det kender vi jo også fra os selv, selvom vi føler os mætte efter at have spist en ret, når så desserten eller noget andet dukker op, så kan vi alligevel godt spise lidt mere ...
Med hensyn til rytme, så tænker jeg at det vil være godt, hvis I forsøger at have nogenlunde samme rytme alle dage. Vores rytme styres jo af vores indre ur og det kan være meget svært for et barn at skulle lave om på dette to dage om ugen. Det giver et pylret og overtræt barn, der har svært ved at finde ro.
Jeg synes derfor det vil være en rigtig god idé, hvis du kunne forsøge at have en hverdag og en rytme, som i tidspunkter passer nogenlunde til det der er i vuggestuen. Det vil gøre det lidt nemmere for Amaya at følge sit indre ur ...
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!