Svar: Slår og river - stadig...
Kære Emilies mor
Der er sandelig gang i den unge dame og jeg kan godt forstå du synes det er lidt hårdt:o)
Jeg kan godt høre at Emilie er rigtig god til at udtrykke sig verbalt og det er rigtig flot at hun kan huske navne osv. som du beskriver - det kan man ikke forvente af en pige på hendes alder - så du må gerne være lidt stolt:o)
Men jeg er dog ikke enig med dig i at det at hun slår ikke handler om at hun mangler ord, for det tror jeg faktisk det gør. Selvom hun er god til at tale, så kan hun stadig ikke sætte ord på sine følelser og når man har svært ved det, så reagerer man fysisk i stedet. Nogle børn slår, andre sparker og atter andre bider.
Det sker meget ofte, når barnet mangler ord til at sige "det er bare så uretfærdigt" eller "sæt mig ned, jeg vil have lov til at ..." eller hvad det nu kan være. Din datter kan sagtens lære at sige "Emilie sød nu" eller "Frederik ked af det" men det er sætninger som hun har lært at sige, men som hun endnu ikke helt forstår betydningen af.
Vrede er noget fysisk og du fortæller at det også er i situationer hvor Emilie bliver vred at hun slår. Når hun bliver vred, så pumper adrenalinen rundt i kroppen og hun kan ikke styre det. Når bægeret flyder over så kommer hun til at slå. Hun skal naturligvis ikke slå med ting og hun må ikke slå så hun yder skade på sig selv eller andre. Derfor kan du være nødt til at holde hende, hvis du kan fornemme at det kan kamme over for hende.
Det bedste du kan gøre er dog at sætte ord på "du blir så vred" og så forsøge at få hende til at rase ud. Hvis hun ikke vil have du rører hende, så hold dig i nærheden "jeg er lige her, hvis du vil ha mig". Giv korte beskeder, vær rolig, vis at du godt kan rumme de følelser og frustrationer hun har.
At aflede hende er en rigtig god idé, der kan nemlig let ske det, at hun begynder at ...
... leve op til rollen at være "den der altid slår", hvis hun hver gang dette sker får ekstra meget opmærksomhed omkring det.
Det tager tid at lære at mestre sin vrede og styre sine følelser, uanet om det er fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, forsvarer sig, har lært sig at det virker at slå, handler impulsivt eller hvad det nu drejer sig om.
Børn skal lære hvordan de aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem. Og leg er et vigtigt redskab til dette - Barnet skal opleve at det nogle gange må være med i legen, andre gange må det ikke, atter andre gange må man kun være med, hvis man spiller en bestemt rolle osv.
Jeres datter skal derfor lære hvad det gør ved andre når hun slår, hun skal se at den anden bliver ked af det, afviser hende, ikke vil lege mere med hende osv. ligesom hun skal lære at man gerne vil hende, når hun er sød og god. Derfor skal man have fokus på at give hende ekstra opmærksomhed, når hun gør det som man gerne vil have mere af.
Der er ingen der siger det er nemt, men sådan er det at have børn i den alder:o) Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.