Svar: Børneeksem - 6 mdr.
Kære Lau
At have eksem er en hudsygdom og kun hos 1/3 af børn med eksem har det med allergi at gøre. Børn der får eksem før to års alderen, vil dog ofte være allergiske overfor mad, støv eller dyrehår. Børn får ofte eksempletter på stræksiden af arme og ben og senere breder det sig til børjefurerne og kan også sidde i nakken og som spredte pletter rundt omkring. Det klør og kradser og er uudholdeligt for barnet især om natten, præcis som du beskriver.
Foruden diverse cremer, så skal I være opmærksomme på ikke at bruge tøj at uld. Undgå også mærker på tøj, f.eks. i nakken og i siderne som kan klø og genere. Sørg også for at jeres søn ikke sveder, men at der er køligt i rummet hvor han sover (18-20 grader). Sørg endvidere for at der luftes ud i rummet ...
... dagligt.
Du skriver at I bader ham ca. hver anden dag. Det kan være en god idé ikke at karbade ham med mindre det er højst nødvendigt. Brusebad er langt at foretrække. Derudover skal I være opmærksomme på ikke at bade ham om aftenen eller lige inden han skal sove. Det er ofte sådan at barnet klør mere over hele kroppen efter et bad og så kan det være ulideligt at ligge i en seng efterfølgende. Så prøv at minimere brug af karbad, forsøg med brusebad i stedet, og overvej, hvad tid på dagen I bader på.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Da jeres søn tilsyneladende lider meget af sin eksem, synes jeg at det ville være en god idé, hvis I talte med lægen om at få lavet en priktest. Simpelthen for at få afklaret om der er noget i jeres omgivelser, han ikke kan tåle.
Held og lykke med ham fremover.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.