Svar: Meget selektive spisevaner

---

Hej med dig

For at starte med det sidste først, så tænker jeg at vejen frem for jer er at få din dreng til at deltage lidt i madlavningen. Det er ofte sådan at hvis børn selv er med til at lave maden, så glider der ofte lidt ned undervejs i processen og det er også sjovere både at smage på og spise, noget man selv har været med til at lave.

Derudover tænker jeg at du skal forsøge at servere maden adskilt - det lyder nemlig rigtigt at han ikke bryder sig om konsistensen af visse ting. Du skal også øve dig i at se på hans indtag over flere dage. Det gør således ikke noget at han spiser pasta uden kødsovs i en periode, hvis han så spiser kød på andre tidspunkter af dagen.

Mange børn vægrer sig også mod at få kogte grøntsager - de er slatne og det kan de ikke lide. Men rå grøntsager er mere interessante og derfor er det, hvad du skal give ham. Det kan være fint snittede gulerødder eller f.eks. en gulerodssalat med revne æbler og rosiner. Det kan også være rød peberfrugt, små blomkålbuketter, radiser, friske sukkerærter eller lignende. Nogle børn synes blomkål og radiser er for stærkt, andre kan godt lide det - du må forsøge dig lidt frem.

Og så skal du forsøge at servere ting adskilt. Pitabrød kan være en god idé, hvor man selv skal komme majs, agurk, tomat, peberfrugt, salat, kød osv. i sammen med lidt dressing. Hjemmelavet pizza kan være et hit eller man kan bage sunde boller med f.eks. spinat i ... Tænk også i pandekager. Hvis han er til det lidt søde og lækre, så vil nogle han måske elske madpandekager med forskelligt fyld eller måske en æggepandekage kan bruges.

Jeg synes det er en helt relevant overvejelse at hans mandler kan spille ind og det er naturligvis problematisk, hvis de er så store at de giver ham 'brækfornemmelse'. Du kan bestille tid hos en øre-næse-hals-læge uden henvisning, det er bare at ringe. Og jeg tænker det kan være en idé at få en lægelig vurdering af hvorvidt det er noget der skal gøres noget ved.

Og så skal man naturligvis heller ikke glemme at det at lukke munden og skubbe tallerkenen væk godt kan væren en måde at få opmærksomhed på. Det kan der jo godt være behov for, når man har fået en lillesøster - selvom man er glad for hende...

Jeg tænker at I her skal overveje hvor meget opmærksomhed han får ved at sige nej ...

---

---

... til mad. Det bedste er jo et eller andet sted, hvis det er jer ligemeget, så er det jo ikke interessant at gøre det. Modsat, hvis I giver ham ekstra opmærksomhed når han så spiser godt, så vil han måske gøre det noget mere.

Hvis han er meget afvisende overfor alt, så kan det nogle gange være en idé, især med den alder han har, at servere rugbrød hver aften. Ikke spørge hvad han vil have, bare gå ud fra at han ikke gider den varme mad og så servere et lidt kedeligt alternativ... mange børn vil efter nogle dage med en kedelig rugbrødsmad, begynde at spørge om ikke de må få lidt af den varme mad og det er jo en god begyndelse til at spise den.

Mange børn vil i madpakken også gerne have maden adskilt. Det vil sige en klapsammen rugbrød bare med lidt smør og ved siden af så lidt kød, fiskedelle, et stykke pølse, nogle ostestænger, en pakke rosiner, et stykke agurk, en kold kartoffel eller lignende, som kan gnaves til. Mange børn synes faktisk også det er dejligt at få lidt pastaskruer eller ris med i en bøtte blandet med majs, ærter og måske lidt peberfrugt og det er fint også til madpakken.

---

---

---

En rugbrødsmad med chokolade kan accepteres, hvis det får ham til at spise rugbrøddet. Men madpakken skal ikke kun bestå af den slags madder:o) Vælg i øvrigt brød med et højt indhold af kulhydrater og kostfibre. Det kan du sikre dig ved at løfte på brødet. Er der tyngde i, får man flere kulhydrater og kostfibre pr. skive brød.

Slik, sodavand, is, kager hører ikke til i hverdagen. Det tager pladsen og lysten væk fra den sunde mad og det dur ikke. Slet ikke når man har en dreng, som er så selektiv som jeres dreng er, så er I nødt til at holde lidt igen med det søde.

Jeg synes det lyder som om at din dreng trives og det lyder som om at han generelt er glad og har det godt. Hans vægring mod mange fødevarer synes jeg lyder alderssvarende normalt og det er som sagt vigtigt at I ikke giver det større opmærksomhed end nødvendigt er. Samtidig tænker jeg også at der rent opdragelsesmæssigt skal sættes nogle grænser - jeg synes f.eks. ikke at det er okay at han kritiserer maden og kalder den ulækker og det skal han naturligvis have at vide. Han behøver ikke spise den, men man skal ikke genere maden.

Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---