Svar: Søvn - sove sammenhængende
Kære Liselotte
Min umiddelbare tanke er at din dreng ville have rigtig godt af et større indtag modermælkserstatning og jeg tænker at han ville sove bedre, hvis han fik mere mælk. Jeg kan godt se at du forsøger og du kan naturligvis ikke tvinge ham, spørgsmålet er så hvorfor han afviser flasken - er det smagen af mælken han ikke kan lide, skal han evt. have en større flaskesut hvor mælken kommer hurtigere ud eller andet ...
Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du kunne ændre lidt på dagens rytme i forhold til mad og søvn. Det er sådan at en vigtig del i det at lære at sove og at sove godt, handler om struktur og faste rammer. Vi har et indre ur som vi følger og påvirkningen af dette indre ur er hele dagens forløb. Den rytme som vores krop følger kaldes for den cirkadiske rytme og påvirkningen af den sker gennem blandt andet rutinerne for dagen, tidspunkterne vil spiser på, den mad vi spiser, lys, mørke, og så de rutiner og ritualer vi har når vi skal have kroppen til at slappe af og finde roen. Nogle mennesker skal helst se fjernsyn, andre hører musik, atter andre skal læse i en bog for at få kroppen til at slappe af og koble fra.
Man taler om "zeitgebers" - tidsmarkører. Det er f.eks. at man sover når det er mørkt og er vågen når det er lyst. Men det er også ting som morgenmad (rundstykker, juice og havregryn) det er ting vi associerer med morgen, hvor flæskesteg, brun sovs osv. er ting vi associerer med aften. Byttes der rundt på disse ting, så bliver vi forvirrede.
Hvis du skal lære din dreng at sove, så er det derfor nødvendigt at du i løbet af dagen indføre nogle zeitgebers, nogle faste rutiner og ritualer som han på sigt vil associere med at skulle sove. Samtidig med dette så skal han spise på helt faste tidspunkter og stille og roligt have mere og mere familiemad, mad der i sammensætning også giver en markering af hvad tid på dagen det er, hvad der skal ske osv. Han skal have morgenmad, frokost, flaske osv. og så puttes til mere og mere fast tid - lidt andre tider end nu ...
For du har jo faste tider og det kan jeg godt se, men jeg tænker at du er nødt til at forsøge at flytte hans rytme lidt, så det passer mere og mere ind til den hverdag som passer jer. Han skal spise sammen med jer og tilbydes mere og mere af den samme mad som I spiser. Det bliver naturligvis lettere i takt med at han bliver ældre og det kommer også til at tage lidt tid. Du kan dog godt allerede nu forsøge at flytte hans tider, allerede fra om morgenen og simpelthen putte ham 15 minutter senere hver dag, så han formiddagslur stille og roligt flyttes til at være en formiddagslur og ikke en morgenlur ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Tilbydes flaske med mme i sengen og sover herefter videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: Frugtmos, ½ banan eller anden frisk frugt, gerne ...
... lidt appelsinbåde, melon eller lignende i hånden
Puttes til formiddagslur med en flaske mme kl. 9.30-10. Han må meget gerne få flasken i barnevognen, så han ikke skal flyttes men får den, hvor du gerne vil have ham til at sove. Sover måske en times tid.
Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop
Puttes til middagslur mellem 13-14 og tilbydes flaske med mme inden, må her gerne sove et par timer.
Eftermiddag 16-16.30: Flaske med mme, frisk frugt i hånden - melon, kiwi, fersken, jordbær, blommer osv.
Forsøger at undvære powernappen her. Om han kan afhænger af hvor lang en middagslur han har taget.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere den mad I spiser, det er fint at tilbyde ham lidt sovs som giver lidt smag osv. Brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden at sidde med selv.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til nat mellem 19-20.. Tidspunktet varierer alt efter om han har powernappet sidst på eftermiddagen eller ej. Han tilbydes en flaske at sove på
Sen aften kl. 22/23: Flaske med mme
Nat 23-05: Kan tilbydes vand, med mindre du simpelthen erfarer at han er nødt til at have en ekstra flaske her for at få sit mælkebehov dækket.
Som udgangspunkt har jeg forsøgt at lave planen sådan at han starter med skemad og så derefter får han mme. Der går dog tid imellem tilbuddet om skemad og flaske og jeg tænker at det måske kan få ham til at drikke lidt mere mælk. Ved at fylde ham ekstra op på denne måde vil han måske kunne sove et lidt længere stræk.
Derudover vil jeg foreslå dig at du om dagen starter med at sætte ham op i barnevognen når han skal sove og triller ham en tur. Først når han viser træthedstegn og virker parat til at blive puttet, skal du lægge ham ned og putte ham.
Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at han er en dreng, som gerne vil følge med i alt hvad der sker omkring ham og netop ved at sætte ham op i vognen kan du møde ham, han kan få en masse indtryk og stimuli og vil måske derfor sove anderledes efterfølgende. Det vil altså sige godt fyldt op med både skemad og mælk, men også fyldt op med indtryk ...
Mit forslag er altså at du forsøger om du kan ændre på jeres dagsrytme, så du ved at putte ham på lidt andre tider (strække ham med 15 minutter af gangen dag for dag) kan få ham til at spise anderledes og dermed også sove anderledes. Samtidig tænker jeg at du skal forsøge f.eks. til middagsluren at lade ham sidde i vognen og først lægge ham når han viser træthedstegn. Det er så jeres nye måde at putte på der. Han kan evt. få flasken i vognen - nogle børn er så selvstyrende så det at få flasken ned hos sig, gør at han så pludselig vil drikke den, fordi han styrer det selv ... det er da værd at forsøge.
Jeg håber mine tanker hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.