Brev:
Klynker under skemaden
Hej Helen.
Min datter My er næsten 6½ måned gammel, og jeg er gået over til at give hende grovere grødtyper (havregrød, fuldkornsrismel, trekornsgrød) og eksperimenterer med forskellig slags grøntsagsmos. Både grød og mos må jeg søde med frugtmos i for at få hende til at spise det.
Mit problem er at måltiderne, på trods af hvor længe vi har været igang med skemad, ikke forløber på den rare og hyggelige og glade måde, som jeg synes de burde. Istedet foregår de ofte med at hun har let til at små-klynke under måltiderne og viser en utilfredshed, som jeg har svært ved at tolke. Den ene dag kan hun spise havregrød m frugtmos uden problemer, den næste sidder hun uroligt og smågræder eller klynker og vil ikke spise mere end 5-7-10 små skefulde.
Det kan være ved alle måltider (hun får 3 skemåltider nu) at hun er utilfreds, og jeg kan ikke se at de knytter sig specifikt til det, hun får at spise, udover at der sjældent er problemer med den fine grød, som hun har fået fra hun var 5 mdr. Derfor mener jeg, at det har bl.a. har med konsistensen at gøre.
Det kan starte fint med nogle skefulde, men så afviser hun enten skeen med lukket mund og tungen som stram lille afspærring mellem læberne (og sommetider med et frækt smil i øjnene og om munden) eller også begynder piveriet og hun sidder uroligt, eller hun sætter sig til at stirre ud i luften (klart for at vise sin manglende interesse og sukke og vende hovedet væk fra mig.
I de situationer bliver jeg i tvivl: Skal jeg lave noget andet at spise.. hun skal jo have noget indenbords? Skal jeg respektere, at hun måske bare ikke er så sulten? (virker dog ikke sådan, for de gange jeg forsøger at prøve med den finere grød i stedet, spiser hun og virker sulten). Er det min fremtoning? (går det for hurtigt, for langsomt, skaber jeg for meget fokus på hendes spisning osv osv.)
Det gør ikke nogen forskel kun at give 2 skemåltider og jeg har også prøvet at give hende frugt og grønt i hånden, fordi klynkeriet sommetider lader til at handle om, at hun selv vil holde skeen. Det hjælper lidt, men hun kan stadig pive og jeg synes let det ender med mos overalt, så vi begge skal i bad efter hvert måltid og det er jo ...
... lidt voldsomt.
Jeg har også prøvet at vi spiser frokost og aftensmad sammen og at lade det kun være hende der spiser i højstol eller på skød og at lade det være faderen der giver maden. Jeg har prøvet at snakke med hende imens for at fjerne fokus fra hende. Jeg har prøvet at være helt stille og give hende madro. Jeg har prøvet at høre musik imens.....Det gør ikke den store forskel.
Jeg gruer lidt for, hvordan jeg nogensinde skal komme videre nu med at give hende kød, fisk og efterhånden grovere struktur i maden, når hun virker frustreret over f.eks. havregrødens struktur. Min egen sp har foreslået at holde pause med de ting hun afviser, men da utilfredsheden også opstår ved kartoffelmos og selv helt blendet grøtsagsmos, så ved jeg snart ikke hvad jeg kan give hende, udover den grød hun har fået som første skemad og det burde jo gerne gå fremad og ikke tilbage, ikke sandt?
Som det er nu synes jeg al tid går med at lave mad til hende og give hende mad (og vaske hagesmække!), og der er ikke så meget tid til leg og anden hygge.
Har du nogen forslag til en dagsplan, som måske kan skabe bedre rammer for de 3 måltider? Jeg tænker at det måske kan være nogle andre omstændigheder i løbet af dagen, som har indflydelse, som jeg ikke er opmærksom på? Sover hun for meget, for lidt, bliver ammet for meget?
Som det er nu ser dagen sådan ud:
05.00: Hun vågner og ammes og vi småsover til 06.00 og ligger og hygger/leger til 6.30-7.00
7.30-08: havregrød med varierende frugtmos + vand i kop
8-8.30: Ammes efter behov og puttes ude i barnevogn
11-11.30: Ammes
12-12.30: Frokost sammen eller hun alene grøntsagsmos m frugtmos, frugt/agurk i hånd + vand i kop
13.30-14: Ammes efter behov og puttes ude
16.-16.30-17:Ammes evt. frugt i hånd
17.30-18-19 (afhængig af sen lur):Aftensmad sammen eller alene, grøntsagsmos m frugtmos +vand i kop
19-20:Ammes og puttes
22-23: Ammes og sover (forhåbentlig til 05.)
Jeg synes det ser ud af mange amninger, nu jeg skriver, men det afhænger som sagt meget af hvad hun viser behov for.
Ja, det blev en alt for lang smøre, som jeg håber du har tålmodighed til. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mange hilsner
Mor til My
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.