Svar: Slår mig
Kære frustrerede mor
Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende at din dreng slår dig og at det virker ekstra hårdt, fordi du oplever at det går mere eller kun ud over dig og at han ikke reagerer på den måde, når der er tale om far eller andre.
Det er et udtryk for at han mangler ord og det er således normalt at han reagerer fysisk. Nogle børn slår, andre sparker og så er der også børn som bider. Det kan både ske når der er tale om kærtegn der kammer over, hvor han kommer til at slå i stedet for at ae, men det kan også ske, fordi han bliver vred go frustreret og det lyder som om at det er det, der sker hos jer. Det er simpelthen, når han mangler ord til at sige "det er bare så uretfærdigt" eller "sæt mig ned, jeg vil have lov til at ..." eller hvad det nu kan være.
Det bedste du kan gøre er at sætte en handling sammen med dit nej og det bedste du kan gøre er at sætte ham fra dig - naturligvis med mindre at du er nødt til at holde ham, fordi han ellers løber ud på vejen og risikerer at blive kørt ned.
Det er sådan at små børn husker bedst, hvis der følger en handling med og det kan være godt at huske på uanset, hvad det handler om. Hvis han sidder på skødet eller er på arm og så slår ud efter dig, så sig nej og sæt ham fra dig. Man skal ikke slå, hvis man skal være på skødet. Hvis han smider med maden ved bordet, vælter sit glas med vilje eller lignende, så fjern tallerkenen eller fjern ham fra bordet. Så er han færdig med at spise. Hvis han hopper i sofaen og det er forbudt hos jer, så tag ham ned imens du siger "nej, du må ikke hoppe i sofaen, den går i stykker".
Det forhindrer ikke at han gør det igen, for det vil han gøre, men stille og roligt vil han begynde at huske at her var noget du ikke ville have og således begynde at huske det og stoppe i tide.
Du skal være meget opmærksom på hvordan du selv virker ...
... i situationen. Det er klart at du bliver ked af det, og du bliver naturligvis frustreret, føler afmagt, føler dig måske som en dårlig mor osv. og måske er du også på vagt, hvis han nu skulle finde på det igen. Det er helt naturlige følelser der kan komme og det er okay. Husk dog altid at man ikke må bære nag, således at han 'straffes' og ikke får lov til at komme op på skødet igen. Det kan han ikke forholde sig til, med den alder han har.
Det er meget vigtigt at du er opmærksom på hvilken reaktion du udsender og om der er sammehæng imellem det du siger og gør og det du rent faktisk udstråler. Herunder er det også en god idé at du medtænker at give ham masser at positiv kontakt og opmærksomhed, når I har det godt sammen, så han ønsker dette mere end det andet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Netop alderen 1-3 år er jo en alder hvor der sker rigtig rigtig meget med din dreng og det er jo det man før i tiden kaldte 'trodsalder' som mere betegnes som selvstændighedsgørelsesalder idag. Det er en tid som ofte kræver stor tålmodighed og en stor evne til at kunne rumme barnets følelser. Det at kunne rumme din drengs følelser handler om at det er okay at han bliver vred, og du kan sætte ord på "jeg kan godt forstå at du bliver vred nu", samtidig med at man holder fast i den beslutning man nu har taget. Det er en balance imellem at lytte til sit barn, sætte sig ind i barnets situation og kunne tackle barnets frustration.
Det er som sagt et udtryk for at han mangler ord og det hører med til udviklingen, men dermed ikke sagt at han skal have lov til det. Måske vil det hjælpe dig at tænke på at han gør det overfor lige præcis dig, fordi han er helt sikker på dig. Han ved at du vil være der uanset, hvordan han teer sig - du elsker ham betingelsesløst og derfor tør han gøre det mod dig...
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej:o) Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig