Brev:
Hyppig amning, skemad og powernaps
Kære Helen
Jeg har i en længere periode begejstret læst med på din side. Har fundet mange gode spørgsmål og svar, men har alligevel brug for et par gode råd der henvender sig til vores specifikke situation.
Min dejlige søn er nu snart 6 ½ måned gammel. I de første måneder af hans liv døjede vi med noget der minder om kolik – meget pylret og ofte gråd. Derfor befandt han sig det meste af tiden i mors favn – både når han var vågen og sov. Selvom han hele sit liv har haft let til smil, så har han generelt været en noget mere urolig baby end dem jeg ellers mødte i min omgangskreds. Med tiden er det dog blevet meget bedre og især indenfor den de sidste 3 uger er han blevet meget mere rolig og glad.
Mine spørgsmål knytter sig dels til amning og søvn. Min søn har altid været glad for bryset og nægter flaske. Jeg er dog blevet lidt i tvivl om jeg ammer ham for meget, nu hvor det efterhånden er vigtigt at han får en del fast føde. Vi startede allerede med smagsprøver af grød da han var 4,5 måned gammel på grund af problemer med søvnen om aftenen. Han er dog desværre mest til det søde og pulvergrød. Næsten hver gang han får kartoffelmos og havregrød, så virker det som om han er ved at kaste op. Især om formiddagen bliver han temmelig sur og ulykkelig i forbindelse med spisningen. Men det virker ikke som om han ikke er sulten, for han vil gerne have en masse bryst bagefter. Så jeg er i tvivl om jeg ammer ham for meget, og hvad jeg i givet fald skal gøre for at trappe det ned?
Med hensyn til søvnen er min søn de sidste 3 måneder begyndt at powernappe utroligt meget om dagen. Til at begynde med kunne jeg få ham over i næste søvnfase ved at gå meget lange ture med barnevognen, men det virker bare ikke mere. Han vågner efter 30-35 minutter og ligger derefter roligt og kigger. Men når han har været vågen i 15-20 minutter bliver han meget gal og skriger i vildens sky, og så er det bare med at komme hjem igen. Jeg har efterhånden givet op og affundet mig med denne powernap-rytme. Men ...
... resultatet er jo så at han gerne sover 4 gange i løbet af dagen. Om 2 måneder skal han så småt begynde i dagplejen, og der går det vel ikke? Er der noget jeg kan gøre for at ændre det?
Jeg er i øvrigt meget modstander af at han skal græde sig i søvn. En vuggende barnevogn er det eneste der fungerer, og derfor er det altid sådan jeg hjælper ham til at sove i løbet af dagen. Han falder ret hurtigt i søvn, hvis man bare lige kører lidt med ham. Men det går vel heller ikke i dagplejen? Om natten sover han efter min mening meget fint understøttet af min amning. Det er jo heller ikke den ”rigtige” metode, når man læser mange steder.
Vi har et lille putteritual med at læse bøger, høre vuggeviser, nynne en sang og så putte med en sutteklud og mit bryst. De sidste par uger er han begyndt at slippe brystet efter noget tid og begraver ansigtet i suttekluden og falder i søvn. Det er dog meget forskelligt hvor meget han vågner i løbet af aftenen, men hver gang ammer jeg ham meget kort og så falder han til ro. Muligvis er det for meget og hvad skal jeg i givet fald gøre? Han vågner ikke særligt ofte om natten mere.
Vores rytme ser pt. nogenlunde sådan ud:
6.30-7: vågner og får evt. bryst
8.00 ammes
8.15-30 morgenlur i barnevogn (ca. 30 minutter)
9.30 havregrød – ammes derefter
10.30-11 en times gåtur i barnevogn, hvor han sover 30 minutter
11.30-12 Grød (1/2 dl), argurkestænger og tvebakker (er mest interesseret i det sidste og er begyndt at stikke fingrene i grøden og vil hellere putte dem i munden end skeen)
12.30 tilbydes bryst
13-13.30 eftermiddagslur (30 min.)
14.30 ammes
15.30-16 endnu en powernap – det er ikke altid han vil sove, men slapper ellers af i barnevogn
17-17.30 kartoffelmos med gulerod, argukestænger – tilbydes bryst
19-19.30 putteritual og sover efter amning (kan tage fra 5-45 min.)
Herefter kan han vågne med 1-3 timers mellemrum og sover videre efter kort amning
Ca. 23.00 ammes
05.00 ammes
Med venlig hilsen
Signe
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.