Svar: Grød og vælling - 3 mdr.

---

Kære Signe

Tidspunktet for hvornår man skal begynde at give barnet noget andet end modermælk afhænger af mange faktorer. Et signal til at barnet er ved at være klar til anden mad kan være at barnet begynder at spise mere hyppigt og at en øgning af ammefrekvens ikke øger mælkemængden tilstrækkeligt. Det er dog også vigtigt at barnet derudover er parat.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet vågner og søger brystet hyppigere og at barnet trods hyppigere amning ikke virker mæt nok. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og føler maden du spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Alt efter hvor gammelt barnet er når man vælger at tilbyde noget andet end modermælk, kan man vurdere hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med.

Vælling er det der hedder tilskudsblanding og det betyder at det kan give som tilskud til f.eks. brystmælk, men det betyder samtidig at vælling ikke er noget barnet behøver få - faktisk kan nogle børn springe vællingen over og gå direkte til grøden som skemad. De ekstra vitaminer, mineraler osv. som er tilsat vælling er i følge sundhedsstyrelsen ikke nødvendige, hvis barnet trives med amning, så kan roligt springe flaske/vælling over og i stedet begynde med lidt skemad, når barnet virker parat til det.

Fordelen ved vælling er, at det indtages af en flaske, barnet sutter og beroliges ved dette samtidig med at barnet indtager en ret stor mængde. Vælling og modermælkserstatning mætter lidt mere end modermælk gør og derfor vil børn der får bryst ofte spise hyppigere end børn der får flaske.

Vælling er samtidig ofte en lidt blidere overgang for barnets mave end grød eller mos er det. Selvom vælling i princippet er det samme som en tynd grød, så kan det være lettere for barnet at fordøje vællingen end det ofte er at fordøje en stor mængde grød. Vælling anbefales derfor ofte til natten, fordi det giver barnet en mæthed og gør at barnet sover et lidt længere stræk, hvor skemaden, opstarte med grød og mos anbefales i løbet af dagen. Alt for meget skemad inden sengetid kan gøre at barnet sover mere uroligt - tarmene arbejder på højtryk med at nedbryde føden og derfor kan skemaden give mere urolige nætter, hvis det gives inden sengetid og det var jo ikke de man ønskede at opnå...:o)

Din mælkeproduktion vil naturligt blive påvirket når du begynder at tilbyde dit barn andet mad. Det er uanset om det er vælling eller skemad. I begyndelsen vil du amme som du plejer, men i takt med at din datter begynder at spise mere og mere vælling eller grød, så vil din mælkemængde nedsætte sig så det passer til hendes behov. Det betyder at din mælkeproduktion naturligt nedsættes men det er ikke ensbetydende med at den stopper og I begyndelsen vil du amme fuldstændig som du plejer, der vil ikke være nogen forskel.

Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris, ...

---

---

... majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom din datter måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med 4-5 skefulde og stopper, så hendes mave har en mulighed for at følge med.

Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, så hun kan lære at drikke på denne måde.

Hendes indtag af grød øges langsomt og når det går godt og hun kan spise en lille dl. så kan du begynde at tilbyde hende skemad 2 gange dagligt. Her vil hun måske være omkring 5-5½ måned og hun kan så få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøden bibeholder du, så hun får noget hun kender og så kan I forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash I starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.

I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis du vælger at købe de industrielle produkter, så behøver du ikke tilsætte ekstra fedt. Det er en god idé at bruge forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.

Det er rigtigt at man ofte anbefaler at have barnet på skødet, når man begynder at tilbyde skemad. Der kan dog være noget praktisk i at sætte barnet i en skråstol, hvis du har en sådan - det er lettere at se hvad du laver og din datter kan spejle sig i dit ansigt - se når du åbner munden og hun gør det samme, når hun skal spise. Du må derfor gerne sætte hende i skråstolen, når du giver hende skemad.

Bagefter skal hun så op af stolen og tilbydes brystet, ammes som hun plejer og puttes til lur.

Med hensyn til høj stol og sidde med ved bordet, så vil de fleste børn være parate til dette omkring 6 måneders alderen. Du kan se på hendes ryg, når hun er parat, - hun vil her sidde med rank ryg, falder hun sammen og ryggen er helt rund, så er hun endnu ikke stærk nok i ryggen til at sidde i høj stol. Men ofte altså omkring 6 måneders alderen og kortvarigt imens hun får sin mad. Derefter atter ned på gulvet i maveliggende, da det er sådan hun træner sine rygmuskler.

En plan for dagen med 2-3 måltider skemad kan se således ud:

Tidlig morgen: amning og sover videre

---

---

---

Formiddag: Amning og puttes til formiddagslur

Frokost: Lidt grød, evt. med frugtmos, vand af kop

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes

Powernapper

Aften: lidt grød eller grøntsagsmos, vand af kop

Ammes og puttes til natten eller kan her puttes med en flaske vælling. Hvis du har ønske om at far skal kunne putte og du gerne vil have hun lærer at tage flaske, så er det en god idé at begynde nu - bliver hun meget ældre, vil hun sandsynligvis afvise flasken helt ...

Sen aften/nat: Amning efter behov - ofte 1-2 gange.

Jeg håber du nu er hjulpet videre på vej og er mindre fortabt:o) Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---