Svar: Vil kun sove i mors arme
Kære Pernille
Din datter har en alder nu, hvor hun begynder at skelne meget imellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en anden og hun er meget opmærksom på omgivelserne og hvad der sker omkring hende. Derfor søger hun naturligt mere fysisk kontakt og søger også dig mere, fordi du sandsynligvis er den hun føler sig mest tryg ved. Det er dig der har ammet hende og været mest sammen med og det er derfor helt naturligt.
Det betyder dog ikke at far ikke også skal kunne tage over, det er vigtigt at han også får lov til at komme på banen og de to skal bruge tid sammen. Det er dog meget vigtigt at far bevarer roen og ikke bliver for ked af det eller påvirket, når hun græder og er svær at trøste. I princippet kan far jo putte med hende ligesom du gør - han kan gøre alt ligesom dig, dog ikke amme ...
Det kan være en rigtig god idé at indføre en sutteklud. Det kan være f.eks. en stofble trukket igennem en sut. Du kan sove med suttekluden nogle nætter, så den dufter rigtig meget af dig og så skal du bruge den hos hende, hver gang hun skal puttes. Hun skal have kluden ved sit ansigt og når du lægger hende fra dig, så er det hele tiden med kluden hos sig. Det vil godt kunne gøre at far på sigt kan putte hende, fordi putteritualet ikke bliver mor men bliver en klud der dufter af mor og derfor giver hende ro.
Det vil være hensigtsmæssigt at hun ammes og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør du klar til at putte hende. Hvor du normalt ville ligge med hende på din brystkasse, skal du istedet svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.
Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Du kan derfor gøre det at du ammer hende fra det ene bryst, skifter hende så hun ...
... atter vågner lidt op til dåd og du ved at hun har fået en ren ble og derfor sover bedre, så svøber du hende og ammer hende fra modsatte bryst og derefter lægger du hende så til at sove i liften eller i barnevognen.
Liften og barnevognen kan være at foretrække fordi det er tæt og trygt og samtidig kan man bedre vugge hende lidt. Sengen kan dog også gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".
Når du lægger hende fra dig, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal altså være meget opmærksom på at lægge hende forholdsvis hurtigt efter amning og ikke blive siddende med hende for længe, så er hun sværere at flytte.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sutteklud hos sig. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Jeg håber at denne metode vil hjælpe jer videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.